MC-Parade 2004 Århus

 

D. 29. maj var vi nogle stykker der mødtes for at se på motorcykler.

Vi havde aftalt at mødes ved Tivoli-frihedens hovedindgang for derefter at køre samlet ned i Tangkrogen kl.10.00

Peter mente imidlertid ikke vi kunne bruge hele dagen på at sparke dæk, så han havde arrangeret en tur ud til Classic Bike i Lystrup, som importerer en del all-road cykler, at han skulle sætte kaffe over, så ved middagstid sadlede vi op, og smuttede en tur ud til ham. Da vi var ved at være klar til at tage af sted, kom Esben direkte fra Odense. Havde nok regnet med han skulle strække ben, men nej, af sted igen.

Der var så lidt at gå og savle over. Nogle Africa'er, en Freewind, en super Teneré og en enkelt Varadero.

Da så kaffen var indtaget, var det tid til en prøvetur på Suzuki Freewind.

Alle der prøvede den var faktisk begejstrede over hvor let kørt den er.

Personligt var jeg nok mere til en tur på  Varadero'en som jeg længe har ønsket at prøve, og jeg blev bestemt heller ikke skuffet.

En tur af nogle småveje, et lige stykke hvor den kunne få lov til at strække ud, (selvfølgelig inden for lovens rammer ;-) og tilbage igen, og jeg var solgt. Den er bestemt ikke sværere eller tungere at håndtere end TA og AT, om der så er nogle stykker der mener det er en ''sofacykel'' skal jeg ikke kommentere men fed at køre på det er den. Det store grin jeg gik rundt med, forsvandt først hen på aftenen.

Nå, vel ankommen tilbage til Tangkrogen, mødtes vi med Søren og Kenneth, som af arbejdsmæssige årsager vist nok ikke kunne komme før. 

Det var lige til tiden, hvis man skulle deltage i fællesturen, så vi trak ud igen og kørte i kø. En i alt fin tur med et passende tempo

Tilbage til pladsen igen til div. pølser, øl og sodavand.

En herlig dag hvor vejrguderne var med os var ved at være slut, og det kan da varmt anbefales at tage med en anden gang, det var rigtig hyggeligt.

1 AT'er og 7 TA'er kunne det blive til den dag.

Mogens