Tja og gik der mange vintermåneder hvor der ikke blev lavet noget nyt og spændense.
Bestemt ikke fordi den ikke blev brugt for den stakkels cykel kørte hele vinteren både i regn, slud og sne. Ja det første år blev det faktisk til lige omkring 25.000 kilometer.
Så jeg kørte rundt og tænkte over hvad jeg kune tænke mig at lave.
Jeg har tit set alle de smarte sportsmaskiner med deres fede larmende dobbelte udstødninger. Så jeg tænkte, at sådan en vil jeg også have.
Altså udstødningen.
Så jeg fik fat i nogle rørstykker, en ekstra laser potte og en dygtig smed som kunne yde lidt eksperthjælp og hvor jeg kunne låne alt det nødvendige udstyr.
(En tic svejser og elektrode svejser.)
Efter 5 timers kreativitet i værkstedet stod Transalpen klar med sin nye, larmende, dobbelte udstødning.
Det var et ret stort arbejde som kræver en god fantasi og masser af tålmodoghed. Men med lidt kreativitet kan de fleste nok finde ud af det.
Først blev alle rørstykker og bøjninger hæftet sammen på selve cyklen. både forrør og de 2 potter blev sat på så vi var sikker på at det hele passede sammen.
Derefter blev hele det nye udstødnings stykke taget af i et stykke og så blev det hele svejset helt sammen.
Heldigvis passede det hele sammen da vi så satte det hele tilbage på plads.
Der skal dog laves lidt ændringer hvis man vil have en dobbelt udstødning.
Da jeg har ført udstødningen under cyklen var der ikke længere plads til midterstøtteben og heller ikke de to små bøjler som holder støttebenet på plads kunne være der. Dem kan man dog godt lade sidde hvis man ikke har brug for ekstra frigang.
Derudover blev vi nødt til at rykke sidestøttebendet længere ud for at det kunne komme op når man skal køre. Det kan I se på den ene billede af billederne.
Fodstøtterne til passageren kunne heller ikke længere være der i venstre side så den måtte jeg også pille af og da jeg altid kører alene har jeg ikke rigtigt fået lavet nogle nye endnu.
Som det blev lavet fik jeg 2 helt separate udstødninger så den fede V2 lyd virkelig kommer til sin ret.
jeg blev dog nødt til at lave et lille mellemrør det samme sted hvor forrørene tidligere gik sammen. Grunden til det har noget at gøre med tryk udligning mellem de 2 cylindre. Det kan I se på det nederste billede.
Dagen efter kørte jeg op til Midtfyns MC som er kendte for deres inddysning af motorer. Det kostede 1500 kroner for det. Men der fik jeg også et par moment og HK kurver med hjem.
Desuden kørte den bare som en drøm bagefter. Ikke fordi den havde fået flere HK men det føltes bare bedre som om at den havde fået et bredere område med max effekt.
Ang. lyden larmede den ikke specielt meget mere men havde fået en meget dybere lyd.
Alt i alt synes jeg resultatet blev rugtigt godt og vist kun prale af at have den eneste TA med dobbelt udstødning. |