Egentlig ved jeg heller ikke hvor stort problemet er, men jeg havde læst flere beretninger forskellige steder om hvor
varm den kunne blive. Men fakta er at den originale pladsering er bag højre sideskjold, lige over ekspantionsbeholderen
og udstødningen, så der bliver den formentlig ikke kølet ret meget. Og med den type generator der sidder i Africaneren
vil spændingsregulatoren udvikle en vis varme, modsat på mine gamle CB´ere der bruger en feltspolegenerator, her
bliver spændingsregulatoren ikke varm. Derfor valgte jeg pladseringen foran, da den under alle omstændigheder må
blive kølet mere dér, og hvad skidt og møg angår, har jeg da regnet med at gøre den ren en gang imellem
.
Men som nævnt er jeg ikke sikker på at problemet er så stort som det nogen steder er beskrevet. Efter jeg har renoveret
ledningsnettet med bla. ekstra og kraftigere stelledninger (generelt underdimentioneret på ældre Honda´er), og skiftet
stator og spændingsregulator, bliver den nye regulator kun håndlun. Så mon ikke nogle af de beskrevne problemer i
virkeligheden stammer fra dårlige stelforbindelser, irrede stik, gamle ledninger og måske en stator der ikke er helt på
toppen. Altsammen noget der kan give et overforbrug af strøm, der sender spændingsregulatoren på overarbejde, og
samtidig belaster de forskellige el-dele, f.eks. CDI-boksene, mere end godt er.