Jeg er gået i gang med at lære at plastiksvejse og vil meget gerne blive bedre til det, men jeg er blevet træt at at måtte lægge min egen cykel ned for at få noget at lave

Derfor har jeg et tilbud til dem der måtte være interesseret. Jeg vil reparere kåber (eller andet plastik) ganske gratis for at få noget rutine så jeg måske en dag kan tillade mig at tage lidt penge for det. Mit eneste krav er bare at jeg heller ikke vil have nogen udgifter ved det - udover tid og lidt strøm. Så hvis nogen vil betale for fragten frem og tilbage eller selv komme forbi med det, kan vi lave en aftale.
Som sagt er jeg stadig ved at lære det og der vil som regel også blive lidt at se efter reparationen, men det jeg har lavet indtil videre har været rimelig fornuftigt. Jeg prøver lige at finde et par billeder af det jeg har lavet.
Jeg kan ikke garantere at jeg kan lave alt så det kan ske at jeg må opgive noget, men jeg må aftale med den enkelte hvordan vi gør inden vi går i gang med noget.
Hvis nogen ligger inde med nogle kåbedele som bare venter på at blive smidt ud, kan jeg måske bruge dem. Både til at øve mig på, men også til at bruge som reservedele til andre kåber. I så fald bliver det selvfølgelig mig der afhenter eller betaler porto.
Jeg håber det giver mening og at der er nogen der vil være med til at hjælpe mig.
Hilsen Ryan