Opskrifter.

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1272
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Opskrifter.

Indlæg af iver »

Jeg har fået en del opfordringer på at lægge opskrifter på forum, det drejer sig om noget brød jeg har haft med på ture og oliventapenade, som er noget hakket sort olivensnadsk jeg har haft med til diverse arrangementer.

HARK brød:

1 kg durumhvede mel.
50 g gær.
6 dl lunken vand.
0,5 dl Olivenolie
2 stk salt.

Bland gær i det lunkne vand og tilsæt olie og salt, tilsæt så langsomt melet mens du ælter som en gal. Lad dejen hæve 30-40 min et lunt sted, under et rent viskestykke. Tag så dejen op og ælt den let og læg den i en bradepande du har penslet i olivenolie, den skal måle ca 25x40 cm eller en rund med en diameter på 30 cm, lad den hæve her 1-1,5 time. Inden du sætter brødet i ovnen kan du evt smøre en af de store dåser tomatpure udover med en dejskraber og drysse groft salt eller oregano, jeg har også nogle gange penslet brødet ovenpå med olivenolie istedetfor pureen og gentaget penslingen et par gange under bagningen. Bag det ved 200 grader i 30-40 minutter, tag det derefter ud og vend det på hovedet på evt på en rist.
Serveres for sultne HARKere til duften af bål og lyden af højt humør.

Oliventapenade.

120 gram oliven.
2 spk kapers.
tsk sukker.
2 tsk citronsaft.
1 spk olivenolie.
Man kan evt tilsætte en enkelt ansjos, men det er smag og behag.

Det hele blændes til en passende konsistens. Serveres evt til HARK brød eller som anden dyppelse.

Mvh Iver
Fuck Chrome.
HARK Rules
Mogens Dammand

Indlæg af Mogens Dammand »

Hej Iver

Super, det har jeg ventet på i rigtig lang tid, så er det bare spændende om der går ligeså lang tid før jeg får afprøvet opskrifterne :-)

/Mogens
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1713
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Godt

Indlæg af Søren Dahl »

Du er go´ Iver - tak :)

Mvh Søren
leif

Indlæg af leif »

Feeedt Iver
Besvar