Honda All Road Klubben.

Så blev det tid til Åbent Hus arrangementer og prøvekørsler

Jeg har været til "Yamaha Days" hos MCX i Næstved i dag, lørdag d. 2/4, de havde prøvekørsel af bla. Super Teneré´en, og jeg var
ude at køre en tur på den.



Inde på udstillingen i Øksnehallen havde jeg jo prøvesiddet den, og syntes ikke jeg sad særlig godt på den, jeg fandt
nu ud af hvorfor. Årsagen er at fodhvilerne er placeret ca. 5 cm længere bagude end på f.eks. Varaderoen. Det gør, når
man sidder oprejst som på den, at man ligesom "hælder" forover, med vægt på armene til følge, en lidt underlig
kørestilling efter min mening.

Styringen er lidt lettere og lidt mere levende end Varaderoen, men ikke så levende som GS´eren, som jeg syntes var
tæt på at være slasket. Affjedringen var heller ikke så levende som på GS´eren, dog dykkede den mere end Varaderoen
ved opbremsning, men det kan have noget med bremsesystemet at gøre. DCBS-systemet er jo medvirkende årsag til
at Varaderoen næsten ikke dykker ved opbremsning, fordi den altid bremser på begge hjul .

Motoren er der ikke noget at udsætte på, den arbejder bare rigtig godt, men lyden er lidt turbineagtig, og jeg fik en
fornemmelse af, når jeg gav gas, at motoren tog omdrejninger før cyklen reagerede (ligesom en Puch Maxi ).
Ikke fordi den er langsom, jeg tror, hvad acceleration angår, at den er hurtigere end Varaderoen, men den er jo også
200 cm2 større.
Mest imponerende var det dog at den kunne køres næsten ned til tomgang i 6. gear, og så trækkes stille og roligt op
igen uden problemer, så langt ned i omdrejninger kan Varaderoen ikke klare, uden at transmissionen begynder at ruske.
Men udover det var jeg nu ikke så imponeret af gearskifte/transmission; skiftet var præcist nok, men meget stift og
metallisk i lyden, og det krævede at man tog forholdsvis godt fat i gearpedalen. Slet ikke det lette og bløde skifte som
Varaderoen har. I det hele taget syntes jeg at jeg hele tiden kunne høre transmissionen og mærke den i hele cyklen som
lette vibrationer, men det er kardanen nok også lidt medskyldig i.

Kørslen foregik ved moderate hastigheder, politiet viste godt at der var Åbent Hus med prøvekørsler, og patruljerede
derfor jævnligt på Vordingborgvej



Designet er der nok mange meninger om, som helhed synes jeg da den ser meget godt ud, men hvad f.eks udsynet fra
førerpladsen og vindskærmen angår, har Yamaha, efter min mening, skelet lidt for meget til BMW.



Den der "platform" rundt om forgaflen, med instrumenterne stående ude i "horisonten", bag en vindskærm der "mangler" to
cm i at sidde sammen med resten af kåben bryder jeg mig ikke om. Jeg synes ligesom ikke det ser færdigt ud, der kan
jeg bedre lide det som på Varaderoen, hvor instrumenterne er bygget ind, og vindskærmen er en del af kåben. I øvrigt var
der noget mere vindpres og -støj bag vindskærmen, og jeg synes også cyklen føltes mere sidevindsfølsom, i forhold til
Varaderoen.

Alt i alt nok ikke en cykel jeg ville eje, omend den som helhed kørte ganske udemærket (men så heller ikke mere ).

Hej Bønne.
Det er fint at du har lavet en mini test af Super Yamsen og med et par billeder,når nu vi er nogle som må passe vores arbejde.
Jeg vil selv gerne have været med for at trille en lille tur på Yamahaen.
Og tak sidst,fin tur rundt om Kalundborg og på Røsnæs,fin shelter plads du havde fundet...
Hilsen Stubager.

Jeg har også prøvet Yamahaen - den er super fed synes jeg

Mvh Søren

Lørdag d. 16 april var der åbent hus hos MP-Motorcykler i Odense. Den weekend var jeg alligevel på Fyn i anledning
af Dansk Sidevogns Klubs Generalforsamling, og lørdag formiddag var vi tre, min (vinterlege-)kammerat Henning fra
Holbæk, Bjarne fra DSK og undertegnede, der kørte en tur derind.
Der var prøvekørsel af flere BMW´er, bla. den nye 6 cylindrede 1600 ccm, 1000 RR og to af 800 ccm´erne, men ingen
Honda´er som de ellers også forhandler.
Jeg var ude at prøve den ene af 800´erne, den der af uforklarlige grunde hedder F 650 GS , og Henning prøvede den
anden 800, ST modellen. Vi kørte sammen, ud af byen, lidt rundt på nogle småveje, og tilbage gennem byen.

Umiddelbart virkede GS´eren meget lille når jeg satte mig op på den, slet ikke som en 800 ccm, men kørestillingen
var god, og med et godt tag i styretøjet. Ude at køre føltes den meget livlig i styringen, men da cyklen samtidig ikke
vejer mere end 199 kg køreklar, gjorde det den meget let at tumle.

Motoren arbejder fint og næsten uden vibrationer, på trods af at det er en paralleltwin, dog fornægtede det sig ikke
ved helt lave omdrejninger, hvor den karakteristiske motorgang slog igennem, med lettere vibrationer til følge. Ved
omdrejninger mellem 1500 og 2500 syntes jeg i øvrigt den var rimelig sløv, først fra 2500 omdr. skete der noget, og
herfra trak den bare deropad, og man mærkede (desværre) slet ikke paralleltwinnen. Men hvis man bare holdt den
over de 2500 omdr., var den faktisk rigtig sjov at køre på; den lave vægt og den lette styring, sammen med en kvik
motor, gjorde at man kunne køre ret frisk rundt i svingene på den

Alt i alt en positiv oplevelse at prøve en BMW der ikke "ryster røv" . Men navnet er mig stadig en gåde, hvorfor den
hedder GS forstår jeg heller ikke, der er da ikke meget offroad i den. Jeg vil nærmere betegne den som en Funbike,
det lever den meget mere op til. Havde de kaldt den noget andet en GS, kunne den jo så have heddet F 800 XX, og
man ville ikke have navneproblemet i forhold til den anden F 800 GS.

Tirsdag den 31/5 var der "Triumph Road Show" hos Xpedit CPH i Farum. Vi var fire der kørte derop efter arbejde; Henning (K1200S) og Tom (CBR1000) fra Holbæk MC, min nevø Johannes (CB500), og undertegnede (Varadero).

Her var der mulighed for at prøvekøre de nye 2011 modeller, og jeg fik prøvet de to missekatte: Tiger 800 XC og Tiger 1050.

XC´eren synes jeg lå meget tæt op ad BMW F 650´eren, både hvad kørestilling og køreegeskaber angår, så ligesom den vil jeg også mere betegne XC´eren som en Funbike, end som en offroader. Den trebenede motor arbejder dog anderledes end F 650´erens, den er ligeså omdrejningsvillig, men trækket er mere jævnt fordelt over hele registret (og så har den en lidt sjov lyd ). Gearskiftet fungerer fint, men det virker som om der er meget kort mellem gearene, og jeg tror man kunne have sprunget andet og fjerde gear over uden problemer, i hvert fald på landevejen (men jeg prøvede det nu ikke).

Størrelsesmæssigt kan både XC´eren og F 650´eren jo sammenlignes med Africaneren, men jeg synes ingen af dem kommer i nærheden af dén, hvad angår retningstabilitet, balance og anvendelsesmuligheder. Det kan godt være de begge er hurtigere end AT´en både i acceleration og topfart, men ingen af dem har det massive træk uanset omdrejninger og gear som Africaneren har, og faktisk virker AT´en motormæssigt større end de to andre, selvom den jo i virkeligheden er 50 ccm mindre.

På 1050´eren kunne man derimod godt mærke at man havde med en større motor at gøre, den er ikke så "hvepseagtig" som XC´eren, og med højere hastighed pr. 1000 omdrejninger, men nogenlunde ligeså omdrejningsvillig. Med den større motor og et mere sammenbygget, og efter min mening, mere harmonisk design, virker den mere komfortabel og velegnet til langture, og faktisk var den rigtig behagelig at køre på. Også den har den karakteristiske trecylindrede lyd, men jeg synes der var lidt vibrationer i den, faktisk ved alle omdrejninger. Koblingen virkede meget on/off, både ved igangsætning og ved efterfølgende gearskift, men det er nok et spørgsmål om tilvænning. Gearskiftet virkede præcist nok, men forholdsvis stramt, og med den ellers kun fra Honda´ernes førstegear velkendte "klonk"-lyd, i alle gearskift. 1050´er motoren har ellers fået meget ros for sin fine motorgang, og den gik da også fint, men når man først har prøvet en Honda CBF 1000 F, har man fået en helt ny reference hvad motorgang angår, og i det forhold kommer Triumph´en nærmest til at minde om en Briggs & Stratton .

Jeg ville godt have prøvet en af Parallel-twin modellerne, men både Truxton og Bonnevillen var uændrede til i år, og var derfor ikke til prøvekørsel, så de tocylindrede der var mulighed for at prøve var 270 graders, og det var ikke det jeg ville prøve. Så det må blive en anden gang.

Hej Bønne

Jeg vil rose dig lidt for dine meget præcise test beretninger - Vi ved jo godt at intet kan hamle op med din Varadero
men jeg synes at du giver konkurrenterne en fair behandling - gad vide hvor du ville placerer Multistradaen i hirakiet.

Jeg glæder mig til IRL at prøve XC 800 Tigeren og er faktisk på vej ned til bladhandleren for at købe det nyeste nummer at Bike hvor netop BMW 800 GS testes imod Tigeren. Kan være du skal udfordre begge til en duel på din Africaner

"Plæneklipper motor" Ha den griner jeg stadig af - flere test tak

Så lykkedes det endelig. Havde set på nettet at Ågesens MC i København holdt udsalg Søndag d. 11. sebtember. Samtidig så jeg de havde Crossrunneren som demo, og da jeg den weekend var til Tändsticksträf i Sverige, passede det med at jeg kørte ind omkring på vejen hjem. Jeg havde Rune (min søn), bagpå, og ca. kl. 14:30 ankom vi til Hvidovrevej. Jo, jeg kunne godt prøve Crossrunneren, men de lukkede kl. 15:00 så det skulle gå lidt tjept. Jeg fik ordnet papirerne mens cyklen blev trukket ud på vejen, på med hjelmen og op på cyklen, Rune bagpå. Satte i gang; typisk Honda, første gang man har betjent kobling og gas har man "fanget" cyklen, og så er det bare at skifte gear og afsted. Trækket er jævnt helt fra bunden af, så man kan bare skifte alle gearene hurtigt, og så give gas (også typisk Honda). Ned ad Hvidovrevej, til højre ad Kløverprisvej, rundt i rundkørslen og til venstre ned til motorvejen. Den er bare let at køre, og meget præcis i styringen, så allerede her begyndte jeg at køre frisk rundt om hjørnerne . Ned på motorvejen og give noget gas, men da der jo hverken var tasker eller box på, sad Rune og flagrede noget bagpå og havde kun mig at holde fast i (han syntes passagerhåndtagene sad mærkeligt), så derfor fik jeg ikke prøvet VTEC´en. På et stykke af motorvejen var der nedsat hastighed pga. at belægningen var fræset af, hvilket gav en vejbane fuld af langsgående riller. Jeg prøvede at finde de største riller, men kunne praktisk taget ikke mærke dem i styringen, imponerende. Efter turen kørte vi samme vej på Varaderoen, her kunne jeg godt mærke rillerne lidt, men ikke noget af betydning. Oppe i fart igen, omkring 130 km/t, begyndte min hjelm at løfte sig på hovedet, og i det hele tage syntes jeg ikke kåbeglasset gav meget læ, men det er heller ikke ret højt. Motoren på Crossrunneren arbejder fantastisk godt ved alle omdrejninger, den trækker bare uanset hvad, hvilket både gør den sjov og let at køre, men den har den karakteristiske V4-lyd, som i mine ører lyder lidt mærkelig. Ved Roskildevej drejede jeg fra motorvejen igen, men måtte lige mod Tåstrup og vende, pga. midterrabatten. Der var en del trafik på Roskildevej, så det var bare at følge den derind af, men de mange lyskryds gav mulighed for at få testet bremserne af. Ligesom på Varaderoen er der både DCBS og ABS på den, og bremserne minder i det hele taget meget om Varulvens, nogenlunde samme dosering, men måske lidt mere bid, hvilket kan skyldes Varulvens højere vægt. Efter nogle kryds begyndte Rune at beklage sig over at han blev træt i ryggen af at sidde og stemme imod i henholdsvis nedbremsningerne og accelerationerne, de bagerste fodhvilere sidder temmelig højt, så han kunne ikke sidde og slappe af på noget tidspunkt. Ligeledes er de forreste fodhvilere placeret noget oppe og tilbage, så jeg kun lige akkurat kunne løfte benene derop ved igangsætning. Kørestillingen er rimelig oprejst som på Varaderoen, styret er forholdsvis højt, men sidder længere tilbage, så jeg sad med armene noget mere bøjede og fik dermed en noget større belastning i armene ved nedbremsning, faktisk skulle jeg stemme hele overkroppens vægt imod med armene når jeg bremsede, hvilket jeg hurtigt blev træt i armene af. Tilbage ved forretningen igen hvor de var ved at køre de sidste cykler ind, fik afleveret Crossrunneren med tak for turen, op på Varulven, og hjemad gik det.

Jeg vil egentlig mere betegne Crossrunneren som en Allround-, og ikke en Allroadcykel, tror den kan bruges til det meste i det daglige, dog mangler den nok noget mere kåbe til langturer med høj hastighed. Men almindelig kørsel rundt omkring i det danske land, som tranportmiddel til og fra arbejde, hyggeturer på de små snoede veje, sportslig kørsel og caféræs, men offroad, det tror jeg ikke rigtig på med den kørestilling og styring. Men mht. kørestillingen skal min oplevelse nok tages lidt med forbehold da jeg jo, som en kammerat engang så diplomatisk forsøgte at udtrykke i en brændert, nok må betegnes som værende lidt over gennemsnittet hvad min størrelse angår Cyklen føltes da heller ikke særlig stor for mig, men udover det er det en fin og velkørende cykel der bare fungerer, en typisk Honda

Så blev det tid til prøvekørsler igen, bare sådan lidt for sjov .

Forrige lørdag, d. 28/4, skulle jeg til fest i København, og da jeg også havde et par andre ærrinder derinde, kørte jeg hjemmefra om formiddagen og gjorde en tur ud af det. På vejen derind kørte jeg over Farum, da jeg havde hørt at Xpedit CPH havde den nye 4 cylindrede Kawasaki Versys 1000 som Democykel. Det viste sig at holde stik, og jeg kunne da godt få lov at prøve den. Mit første indtryk var at jeg sad lidt mere fremover med overkroppen end på Varaderoen, og havde et godt tag i styret. Ud af kvarteret, og til venstre af en større vej der går ud af byen. Hold da op hvor gearskiftet fungerede godt, det virkede utrolig hurtigt og præcist, og med en kort vandring. Motoren trækker rimelig godt og jævnt fra bunden med sine 118 hk, så det var bare at skifte gear og komme af sted. Også denne cykel virkede meget let i styringen, og faktisk kunne man ikke rigtig slappe af i armene selv ved højere fart. For enden af vejen i et T-kryds, drejede jeg til højre, dog måtte jeg lige stoppe og flytte vindskærmen op i højeste stilling. Dette gøres med to store fingerskruer på forsiden af vindskærmen. Det var bedre, nu fik jeg ikke så meget vindpres på styrthjelmen. Nu gik vejen gennem en skov, i det ene herlige sving efter det andet, og her var Kawaen i sit es. Bremserne er lette at dosere ind i svingene, styringen præcis, og med et godt træk ud af svingene begyndte det hurtigt at blive rigtig sjovt . Både motor og styringsmæssigt fornægter Kawasakis sportsrødder sig ikke. Kom igennem en lille landsby med et par 90 gr. sving, og ud til et nyt T-kryds, til højre igen. Lidt efter kom jeg ind i Farum igen, til et lyskryds på vejen jeg startede ad, også her tog jeg den til højre, jeg måtte lige en tur gennem skoven igen . Dessignmæssigt synes jeg den er flot, sammenbygget og mere færdig at se på end f.eks. den nye Triumph og GS´eren. Den kører fantastisk godt og har masser af kræfter. Bremserne fungerer godt og er lette at dosere, dog har den ikke kombibremser som Honda´erne. Køreegenskaber, affjedring og effektmæssigt virker den noget mere sportspræget end de andre jeg har prøvet, men alt i alt synes jeg er slupper rigtig godt fra den, den fungerer og kører faktisk ligeså godt som en . Eneste "rigtige" minus er at kåben/vindskærmen ikke dækker så meget som på f.eks. Varaderoen, det giver noget mindre komfort, og sammen med den lette styring er det f.eks. ikke en cykel jeg kunne forestille mig at køre en IronButt på. Det sagde jeg også til sælgeren da han bagefter spurgte mig om han skulle bestille sådan en til mig, hvorefter han vendte sig om og gik