
Aagesen Motorcykler i København havde fået lov at låne cyklen i denne uge og skal så sende den til Sverige på mandag.
Prøvekørslen foregik mest i bykørsel og lidt på motorvej, da der er langt fra Hvidovrevej til "ude på landet".
Kørestillingen er meget lig Varaderoen (og alle de andre Adventure cykler

Bremserne tager rigtig godt fat, faktisk bedre end på Varaderoen og de er lette at dosere, én finger er nok. Ved ikke om den har kombibremser eller det er pga. den hårde affjedring, men den har ikke tendens til at dykke ret meget ved kraftig opbremsning.
På trods af den noget lavere vægt, i forhold til Varaderoen, 229 kg tør, føltes den ikke specielt letkørt i byen, snarere lidt uhandy og tung, dels pga. et højt tyngdepunkt, dels pga. motorens opførsel ved lavere omdrejninger. Ligesom Varaderoen, og mange andre nyere cykler, er den pint så meget for at kunne overholde miljøkravene, at motoren faktisk ikke arbejder særlig godt ved lavere omdrejninger. Ved konstant gas og 3000 omdr. har man fornemmelsen af at den skiftevis holder igen og tager fat, hvilket giver en noget urolig kørsel. Ved omdr., under de 3000, føles det, når man giver gas, som om den tager mere fat end den gas man har givet, hvilket også giver en rykkende kørsel, da man så må justere ned igen. Tror en PowerCommander ville gøre underværker


På motorvejen er den derimod meget letkørt, her mærker man ikke det høje tyngdepunkt og motoren er oppe i omdrejninger hvor den arbejder godt. Overhalinger sker ved et let drej på gassen uafhængig af gear og det er tydeligt at mærke at der virkelig er noget at give af videre op, den trækker bare igennem

Bundtrækket er heller ikke så imponerende ved lave omdrejninger, til gengæld er der rigeligt med kræfter ved højere omdrejninger og man kan så spørge sig selv; hvad er fidusen i at have en cykel der først går rigtig godt når man har passeret fartgrænserne

