Kærlighed ved første blik

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
Rotax 655

Kærlighed ved første blik

Indlæg af Rotax 655 »

Kære alle.....

Idag var jeg på besøg hos en mindre men autoriseret forhandler på
Sjælland. Egentlig skulle jeg blot købe en ny kædespray, men med
det samme jeg træder ind øjner jeg skønheden stå i det ene hjørne.
En Honda Transalp jubilæumsudgave årg 99, metalblå og kørt 30000 km.
Maskinen er helt som ny, det kan bare ikke ses at den har kørt nogen-
sinde. Pris: 69800 + levering. Jeg tror jeg køber den, er prisen fair
nok eller hva....
Hvad skal jeg passe på og være opmærksom med omkr. modellen.
Jeg syntes engang at have læst at tændspolerne skal sænkes 2-3 cm.
Findes der en rigtig god og forståelig reperationsbog, evt på svensk.
Man kan da godt forvente lang levetid og mange km i en Transalp--
ikke sandt.
På forhånd tak for svarrene.
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

Hejsa.
Jo, man kan forvente rigtig mange kilometer (+100000) på en Trans Alp, hvis bare den bliver vedligeholdt. Jeg har ikke selv Trans Alp, så jeg kender måske ikke nok til dem, til rigtigt at give dig tips, men en god ide er at tjekke årgangen, mange af dem er importeret og så kan man ikke rigtigt regne med at årgangen er rigitg. CDI boksene kan godt finde på at gå i stykker, men det er jo ikke noget man kan se :-( , ellers er der vist bare almindelige ting, som på enhver anden motorcykel. Prisen, hmm ja hvis den er så pæn som du skriver, er den vist OK, men husk på at en ny "kun" koster 110.000.
Med hensyn til at bestemme alderen på den, findes der her på sitet (kan ikke huske hvor) et link til en (fransk?) side hvor man kan se original farverne, og dermed nogenlunde se alderen på dem.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
Veset
Indlæg: 178
Tilmeldt: 14. jun 2004, 17:57
Geografisk sted: Bornholm
Kontakt:

Indlæg af Veset »

Nikolajsen skrev: Med hensyn til at bestemme alderen på den, findes der her på sitet (kan ikke huske hvor) et link til en (fransk?) side hvor man kan se original farverne, og dermed nogenlunde se alderen på dem.
Den franske side har kun africa twins, men på den her hollandske side kan man se nogle af dem: http://www.xs4all.nl/~hanzw/colour.htm
Honda XRV 750 AT '03
Rikycross Crashbars
Garmin 76CSx
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1713
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Hej Gæst

Indlæg af Søren Dahl »

Jeg har haft 2 alper i min mc karriere. Ud fra beskrivelsen og prislejet er min konklusion:

KØB NU!!!!

Det er en god mc og det er en fair pris forhandleren forlanger.

Jeg solgte min gamle 91 model med 82 K km på klokken for 40K her for en måned siden - de holder prisen ok.

Held og lykke - du får verdens næstfedeste MC.

Søren Dahl
- Afrifca Twin
Rotax 655

Kærlighed ved første blik

Indlæg af Rotax 655 »

Kære Søren Dahl.


Da jeg fornemmer at du er "superengageret" i jeres klub for Honda V2,
fortjener du naturligvis at se et billede af raceren.
Klik ind på www.vordingborg mc.dk og slå op under brugte maskiner.
Har du tilføjelser ud fra din vurdering eller mening ønsker jeg naturlig-
vis at høre disse.

mvh.

Jens-P.
Rotax 655

Kærlighed ved første blik.

Indlæg af Rotax 655 »

Hermed en rettelse til ovennævnte.
Den oplyste internetadresse er forkert.

Den rigtige er: www.vomc.dk

Beklager fejlen



mvh.

Jens-P.
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1713
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Hej Jens

Indlæg af Søren Dahl »

Hej Jens

Jeg har været inde og studere maskinen på billedet. Den ser rigtig flot og velplejet ud. Den eneste ting jeg kan se, som er uorginalt er, det lille blinklys som sidder i midten af sidekåben. Man kan diskutere hvor smart det er, men egenteligt hvorfor ikke - det øger jo trafik sikkerheden, og helt ærligt, hvis man vil have en motorcykel man vil lave modeopvisning på, ja så skal man altså holde sig meget langt væk fra en TransAlp - det er ikke verdens kønneste motorcykel - men det er noget af det bedste som findes - og det er det jeg sætter i højsædet. Du får svært ved at finde noget som er bedre og giver større køreglæde til de penge.

Dog vil jeg lige tilråde dig en lille ting - du kan faktisk få en africa twin til de penge som den står til - ikke en 99 model, men måske en 93 elleer en 94 model.

Men uanset hvad, Jens, så får du alle tider maskine i denne model du har kig på. - og den har også de forbedringer som min alp manglede - den har dobbelt skivebremse, og der er også - så vidt jeg ved -lavet om på cdi problemet - så det ikke skulle opstå mere.

Mvh Søren
Rotax 655

Kærlighed ved første blik

Indlæg af Rotax 655 »

Kære Søren Dahl..

Allerførst tak for dine svar og dermed indlevelse i tingene.
Det som du kalder et ekstra blinklys i midten af kåbesiden er faktisk
ikke noget blinklys men derimod et emblem som indikerer at modellen
er en jubilærumsudgave. Dette er påklistret.
Det orginale blinklys højere oppe opnår dog aldrig nogen designpriser.

Jeg ved godt at en ældre Africa Twin fåes til samme penge, men de
ekstra kræfter og højere vægt syntes jeg ikke rigtigt at kunne udnytte.
Transalpen skal bruges til daglig transport, hyggekørsel og lettere
terræn samt kortere ferieture i Danmark, Sverige og Tyskland.
Har en transalpmotor iøvrigt indbygget nogen de-kompressionssystem
for at lette arbejdet for startermotoren ?..
På forhånd tak for svarrene- Jens.
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1713
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Hej Jens

Indlæg af Søren Dahl »

Hej Jens

Først og fremmest vil jeg sige, at det stadig er et rigtig fornuftigt valg du er ved at gøre dig. En TransAlp er en gennemført maskine på alle måder - den har aldrig gennem de 100.000 km jeg har kørt, fordelt på 2 forskellige maskiner, nogensinde ladet mig i stikken. Det er den motorcykel jeg til dato har kørt flest km på. Jeg har været i 16 forskellige lande på alpen, og nydt hver en km jeg har kørt på den - nåja på nær de 25 km jeg kørte hjem med et brækket kraveben for flere år siden ;-)

Til det behov du beskriver for mig, er det vist bare at køre ned til forhandlere og få indfriet drømmen, du vil ikke fortryde det!

Mvh Søren
Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 1060
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09
Geografisk sted: Køge

Re: Kærlighed ved første blik

Indlæg af yaknudsen »

Gæst skrev: Har en transalpmotor iøvrigt indbygget nogen de-kompressionssystem
for at lette arbejdet for startermotoren ?..
På forhånd tak for svarrene- Jens.
Nej, der er ingen dekompressionsanordning. Det er åbenbart ikke nødvendigt, og den starter fuldstændig ubesværet uden. Og så har vi jo også færre dele der kan gå i stykker. Transalpen er min 9. MC. Og helt klart den mest anvendelige. Den kan alt, måske lige undtaget hardcore ræs., også 140 km/t i timevis ned ad de tyske autobahn's med fuld oppakning (det har jeg netop prøvet i sidste uge). Og samtidigt er det den MC jeg har oplevet mest rendyrket køreglæde på. Så jeg kan også anbefale sådan en. Den opfylder helt klart kravene du har beskrevet. Og i modsætning til hvad mange andre siger, så synes jeg faktisk den er skideflot !!!
Erfaren arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering - verdens eneste normale person ;-)
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1713
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Enig.

Indlæg af Søren Dahl »

Jeg er meget enig, den nye TA er utrolig flot! Og den kører bare herre godt, og man sidder faktisk bedre på den end man gør på africa twin'en og den gamle transalp - i hvert fald det jeg lige nåede at prøve.

Jeg er netop inde i en justerings periode med min twin, jeg flytter styr frem og tilbage, og sætter forskellige styrforhøjere på, og flytter mig frem og tilbage i sædet, og prøver kørepuder og nye sæder - så der er mange ting som lige skal falde på plads. Enten får jeg ondt i håndledet hvis styret er bøjet for meget frem over - eller får jeg ond i ryggen hvis jeg sidder for langt tilbage - men så passer håndleddet med styrets hældning - det er ikke nemt. Der er mange justerings muligheder - men en eller anden dag rammer jeg det perfekte. Jeg er endnu ikke 100% tilfreds, men jeg nærmer mig målet kan jeg mærke. Lige nu har jeg været ude og prøvekører mine helt nye vinklede styreforhøjere, jeg synes de virkede perfekte - men nu sidder jeg og har ond i ryggen, så det var de vist ikke - men jeg må prøve at flytte styret lidt igen i morgen ;-)

Mvh Søren
Besvar