Jeg må indrømme at jeg før afgang til arrangementet var noget spændt på hvordan BMW folket ville se på en Honda mand, men mine bekymringer blev gjort meget til skamme.
BMW gutterne var alle som en nogle meget hyggelige fyre og utroligt gode til at håndtere deres cykler i terrænet.
http://www.bmw-gs-team.dk
Indkvartering og bespisning mv foregik på på Oksbøl løjtnantsskole hvor forholdene er fantastiske. Fredag aften efter ankomst var der udlevering af nøgler, fordeling af opgaver og bespisning med hyggeligt samvær mv.

Lørdag morgen var det tid til klargøring og afgang til fælles morgen briefing.


Vi blev delt ind i 3 hold, begynderholdet, de øvede, og KTM drengene. Jeg meldte mig til de øvede og det matchede fint mine evner i terrænet.
Lørdag formiddag gik med bremseøvelser på grus, bremseøvelser på græs, op og nedkørsel på skrænter op til ca 40 grader samt kørsel i terræn og skov. Derefter frokost på løjtnantsskolen.



Lørdag eftermiddag gik med kørsel i sand i Oksbøl militære øvelsesterræn. Det var ufatteligt hårdt og efter en halv time var vi alle pænt møre.


Efter kampvogns sporene i Oksbøl tog vi til Varde og gav den gas. Farten kom op og balancen blev bedre.



Efter en meget beskidt dag fik vi vasket cyklerne på vaskepladsen på Oksbøl kasserne.


Efter en hård dag smager en øl nu altså bedst.

Søndag var der arrangeret orienteringsløb med brug af GPS og vi kom rundt i det skønne Vestjylland fra Esbjerg i syd til Nymindegab i Nord, en tur på ca 120 km.

Det var alt i alt en helt forrygende weekend med super flinke BMW folk og herligt selskab. Tak BMW Team GS DK.
Mvh Thomas Eriksen
Herunder link til flere fotos og video fra weekenden.
http://www.mc-eventyristen.dk/45492775
http://www.motorcykeleventyr.dk/54669289
http://gsteam.kimwendt.dk/#788.0
http://www.youtube.com/watch?v=-Z8SpxFX ... detailpage
http://www.youtube.com/watch?v=6ePwvqHz ... detailpage
http://www.youtube.com/watch?v=EQ2m-6pu ... detailpage
http://www.youtube.com/watch?v=YhAgF0Ld ... detailpage