Men inden vi kommer for godt i gang, må vi hellere lige starte med at præsentere os selv, og vores bæster
Søren og Humlebien – En Transalp fra 2008, og en trofast ven fra 2012. Sammen gør de alt hvad de kan, for at bære Transalpens stolte tradition videre.
Palle og tysk panser - BMW 650GS 2003. Købt ganske få uger forinden afrejse, så Palle og tyskeren er kun ved at lære hinanden at kende… Det lader dog til, at de falder ret godt i hak!
Rasmus & Africaneren - Africa Twin fra 1993 som er født til opgaven. Udstyret med knopper, alu panniers og løvebrøl. Resten er overladt til Rasmus!
Søren og Rasmus kastede sig ud i et ambitiøst el-projekt, få dage inden afrejsen. Relæ-styret varme i håndtagene og USB-ladere. Vi blev først færdige sent, aftenen inden rejsedagen.
Vi var vist ikke helt enige om, hvor meget Oslo båden kunne vippe… Men better safe than sorry! Heldigvis kunne bådens personale berolige os med en rolig vejrudsigt
Kolde fadøl i rigelige mængder blev indtaget på toppen af Oslo-færgen. Her blev forventninger og forhåbninger til de kommende dages oplevelser, ivrigt debatteret.
På 1.-dagen ramte vi de første grusveje, allerede 100 km nord for Oslo, hvor ruten fra Peter og Thomas starter. Masser af hårnålesving, grus, støv og ikke mindst fantastisk vejr prægede rejsen fra dag ét. Her blev der gået lidt forsigtigt til værks, indtil vi var blevet dus med vægtfordelingen på de godt pakkede cykler.
Solen skinner og humøret er højt! Her ramte vi et område, som bedst kan sammenlignes med landskabet fra Herredet fra Ringenes Herre. Vores tilstedeværelse var vist ikke heeelt efter bogen, men der blev selvfølgelig kørt med respekt for områdets øvrige (få) brugere.
Det lykkes os at få pakket to rammer øl og et par flasker sprut med på cyklerne, fra færgen. Der er intet som en lunken, godt rystet pilsner, efter en lang dags ridt. Bemærk hvordan man nemt kamuflerer en ramme øl på en BMW
Vi forcerede nogle bomme, hvis primære funktion nok var at holde os ude. Her kom vi ind i et naturreservat. Der var en del MTB’ere og vandrere i området, så man skulle være forsigtig med at vride den for meget i øret.
Vores først camp site var ved en elv nær Dokka. Første dag endte med, at vi kørte lidt i ring pga. en rookie mistake med gps’ erne, men til trods for det, kunne humøret næppe have været højere.
Udover drikkelsen, havde vi medbragt mad til fem dage hjemmefra. Første aften stod den på forloren skildpadde, med kogte æg fra morgen-buffeten på færgen.
Som plaster på såret havde vi whisky, rom, øl og matador mix.
2. Dagen starter med fantastiske grusveje lige fra morgenstunden. Dagens etape er at nå op til Tynset området. Bemærk det utrolig maskuline kamera
Her kom dagen hvor vi tog hul på vores medbragte engelske feldrationer. Hver kasse indeholder 3 hovedmåltider + div. snaks, juice- og energidrikke. Kan virkelig anbefales. De fylder en del men vejer ikke ret meget. Lille fif: det kan vist godt betale sig at pakke dem om inden afrejse
Sol, grusveje og masser støv – så bliver det sgu ikke bedre:-) Er dog ret sikker på, at vores maskiner, og ikke mindst div. lynlåse, godt kunne have været støvet foruden
Camp 2! Lækkert lille græsareal ved en stor sø. Desværre syntes myggene også at det var et dejligt sted at være, men med lidt røg fra bålet, et myggenet over hovedet og lidt whisky-ånde, kunne vi holde dem lidt på afstand. Bemærk Palles campingspot ude på ”badebroen”.
Dåseøl, panniers, grus og gedestier er ikke en god kombi. Heldigvis opdagede vi det inden det gik galt og resterede øller blev stoppet ned i sokker. Faktisk var en dåse så tyndslidt, at den sprang da vi tog den ud af baggagen. Få kilometer mere, og den havde gjort turen rigtig sur for Ramus
3.-dagen startede med sol og selvmorderiske køer på grusvejene
Ruten tog os igennem helt fantastiske reservater med smalle gedestier, stenede grusstier og hvad der om vinteren bliver forvandlet til langrendsløjper. Dette står som en af rutens klart mest udfordrende, men også flotteste strækninger.
Rendalen
Hjemmefra havde vi besluttet at købe samtaleanlæg så udover at kunne tale sammen hørte vi AC/DC for fuld knald på grusvejene
Camp 3. Var klart favoritten. Vi campede i hvad der bedst kan forklares som krystalliseret mos i et total lav-beklædt område. Ikke noget os københavnere har set før:-)
Der var ikke en vind der rørte sig, og solen tillod at man kunne sidde til kl. 22, kun iført boxershorts. Et nærmest fortryllende sted.
Feltrationer indtages med udsigt over øde trætoppe, fjelde i baggrunden og til lyden af elven i bunden af dalen. Mere idyllisk bliver det ikke.
Ikke det værste sted at tilbringe sin nat.
Palle kører endnu en gang den gode militærstil- teltflage og sovepose.
4.-dagens første udfordring, kom efter kun et kvarters kørsel. Her var vejen skyllet væk – sandsynligvis efter forårets tøbrud.
Vi måtte slæbe vores tunge cykler igennem et vandhul, for at undgå at køre tilbage og finde en alternativ vej udenom. Ægte adventure riding – fantastisk!
Vi indtog morgenmaden i Rondane National Park, et storslået naturreservat, hvor vi fik vores daglige bad i det iskolde vand. Der advares mod stærke billeder!
Efter morgenmaden går turen videre gennem Grimsdalen ad snorlige grusveje, hvor maskinerne kunne blive blæst lidt igennem.
Senere på eftermiddagen snoede grusvejene sig op til Blåhöveien.
Endnu engang havde vi en del nærved-hændelser med selvmords-fjeldfår, som i stedet for at løbe væk fra motorcyklerne, prøvede at krydse vejen foran os. Sanserne blev trænet, på samme vis som teknikken.
Radiotårnet og vild udsigt fra Blåhöveien. I øvrigt et meget passende navn i sådan et vejr.
4. camp site blev på en ”rigtig” camping plads – den første af slagsen. Her blev vi budt velkommen af en hel del myg… Dem fik vi med for de 20 kr. vi hver især måtte betale, for en overnatning.
5.-dagen startede med to små færgeoverfarter over fjordene, imod Geiranger. De tre musketerer omgivet af kinesiske turister - så hvis vi skal tage billeder af dem, skal de da også tage billeder af os.
Geirangerfjorden. Her blev der klatret i hårnålesving.
Det obligatoriske morgenbad. Denne gang af den virkelig kolde slags, da den stod på friskpresset smeltevand fra de sneklædte bjergtoppe 100 meter væk.
Stjernen kunne nok sagtens have været undværet her, men for god ordens skyld…
Udsigten fra Dalsnibba. 100 norske dollars for en udsigt, men det VAR også en virkelig god en af slagsen
…og vi glædede os hurtigt til nedkørslen.
De ømme rumper blev kølet ned i sneen. Lidt absurd oplevelse, at gå rundt i naturens egen sne, på en varm sommerdag.
Tissepause ved en Heinkel 111, skudt ned under 2. verdenskrig.
5. camp site med massere af de obligatoriske myg. Heldvis havde vi forinden tanket 6 halvliters Tuborg (150 Nkr.), så det hjalp lidt på elendigheden.
https://lh5.googleusercontent.com/-cU7q ... y7-003.JPG
Dag 6 starter endnu en gang med høj sol, fantastiske grusveje og norsk natur når det er bedst.
Haren og fasanen, som vi kender dem herhjemme fra, er i Norge skiftet ud med en lidt tungere kaliber. Et par gode friske øjne, og en smule snusfornuft, er et must når man kører på de norske skovveje.
Det er jo ikke en Honda så mund ikke det går at Palle holder her
Ruten tog os igennem Strynefjellet – igen som taget ud af Ringenes Herrer. Efter en gedigen byge tidligere på dagen, fik vi her afprøvet vores varmehåndtag. Lækker detalje, selv om vi nok havde overlevet turen uden.
BMW-ejere har tydeligvis et meget nært og lidt sært forhold til deres motorcykler
Trætheden begyndte så småt at indfinde sig, men en halv time på rygskjoldet og en kop pulverkaffe fra Trangia’en, gør jo som bekendt underværker.
På 6. camp site, fandt vi et sandområde på toppen af en grusgrav, med endnu en lækker udsigt. Denne gang Ingen myg, men ved solnedgang kom nået endnu værre – sand flies. Campér aldrig i sand! De er værre en myg og knot tilsammen!
Der blev tid til at nyde en lækker kold fadøl på færgen mellem Sandefjord og Strømstad.
7. camp site, blev på en lidt kedelig camping plads i Sverige. Til gengæld var der øl i rigelige mængder, til at afslutte en fantastisk tur igennem Norge.
Her blev Søren et levende eksempel på, hvorfor man som MC-eventyrer skal holde sig langt væk fra campingpladser. Den fine nyklippede og lettere dugvåde græsplæne, kombineret med ca. 275 kg. oppakket Honda, er en meget uheldig situation, selv når man holder stille. Her fik Hr. og Fru Sverige gratis underholdning til rødvinen, og tyngekraften sejrede – endnu en gang. Men når dette er det eneste styrt på omkring 2000 km. Igennem de norske skove, så må man vel sige, at det er rimelig billigt sluppet. 
Dag 8. var et rent transportstykke fra Lysekil til København. Traditionen tro (for os, i hvert fald) var det eneste Sverige kunne byde på, regnvejr. Og masser af det. Lidt uden for København rundede ve 2500 km. Ingen tvivl om at vi har set Norge fra sin absolut bedste side, men selv det vil være dumt at satse på det samme held to gange, er det næppe sidste gang vi har kradset i de Norske fjelde.
Stort tak til Peter og Thomas for hjælp til ruten og gode råd til udstyr.
Venlig hilsen
Søren og Rasmus
