Jeg overvejet lidt om det her nu også var en tur beretning, men oplevelsen var lige så stor for mig som enhver anden længere ferie, så jeg kom frem til at det skulle med.
I går skete det så, jeg havde min første større tur offroad. Jeg mødte Lars N. for et par dage siden i anden forbindelse og han spurgte om ikke jeg skulle med ud og prøve at køre offroad, så jo, det kunne vi da godt. Hvor svært kunne det også være, cyklerne er vel lavet til det? Nogen mere end andre, men det var jo også bare ren hygge. Sagde Lars. Desuden, han har en neon grøn hanekam på hjelmen, hvis det ikke bare skriger troværdighed så ved jeg da ikke hvad der gør

Jeg kunne jo godt se mine dæk var mere "road" end de var "off", i forhold til Lars' varianter, men det skulle nok gå. Det er jo cyklen der gør alt arbejdet, ikke?
Der gik kun kort tid, samme aften faktisk, før Lars havde arrangeret tid og sted. Super fint, så er der ingen tid til at fundere over hvorvidt det her nu også var en god ide.
Vi mødtes ved Touring Campen hvor "færingen" også dukkede op.. nej ikke den færing, ham her var ret flink.
https://www.youtube.com/watch?v=GWwBNesw00o
Sorry, jeg har glemte navnet. Ronny? Runy? Noget i den dur, det bliver nok rettet om lidt!

Afsted det ellers gik ud af nogen små veje, gennem en gårdsplads, ud på endnu mindre veje og tilbage til hvor vi startet (jeg mistænker det ikke helt var meningen) og efter lidt yderligere navigation - ud på grusveje. Fast grus blev til løst grus, løst grus blev til tosset løst grus og siden hen sand. Andre gange aner jeg ikke hvad det blev til for alt forsvandt i et virvar af tonet visir, mørk skov og et tykt røgslør af støv. Jeg prøvede at lette på visiret engang i mellem, men så var der jo den der støvsky... nu ved jeg også hvordan det er at bo i Beijing.

Færingen (sorry) og Lars var rigtig fine til at give pointers hver gang vi lige stoppet kort. De var heldigvis endda enige om dem.
Op at stå, bøj i knæene, sandsækken bagud og pil snitterne fra forbremsen. Giv gas hvis det føltes som om det er ved at gå galt. Easy?! Nej ikke helt, det ville grangiveligt hjælpe hvis jeg kunne nå styret når jeg står op og ikke skulle jokke bagbremsen helt i gulvet før der sker noget. Men bortset fra det, så kører bussen og motherf..

Mine kompagnoner var lidt forsigtige med at give pointers, måske bange for at fornærme mig. Men nej, det var kun godt. Det kneb nok lidt med at efterleve dem alle sammen på samme tid, men når det så lykkedes, så kørte det også. Fedt.
Nå men korte af det lange, vi havde en rigtig god tur. Der var ingen pres om at køre hurtigere, masser af gode råd undervejs og de her halv-skaldet battlewing dæk jeg kører på klarede sig betragteligt bedre end forventet på løst underlag. Godt nok i hvert fald, til at det fornuværende stadig er chaufføren der sætter begrænsningen, frem for dækket. Dækkene trak sig fint igennem både skovstier og løst sand. Jo bevares, et par store knopper kunne da være nemmere, men det her var fuldt brugbart.
Det blev en længere tekst for at sige at sådan en TA 700 altså klarer sig helt fint på løst underlag i sine ganske almindelige standard form. Uden knopper. Dertil en hilsen til Lars N. og tak for invitationen, det er længe siden det har været så sjovt og udfordrende at køre MC i Danmark. Det endda uden at sidde forkrampet på et eller andet letvægts bæst med 150hk og rødglødende 330mm bremseskiver, tænk sig engang

Topboks med indhold overlevet enda *phew*
Vi ses derude!
p.s. beklager turberetningen uden billeder, men koncentrationen var ikke lige til andet end at holde formen. Hvis i er heldige fik Lars video.