Planen var bl.a. at køre til Nordkapp. Det har jeg altid gerne villet, men synes ikke jeg har haft cyklen og tiden til det. Jeg ved godt der både har været Nimbusser og meget andet deroppe, og min gamle CB´er kunne sikkert også sagtens have kørt derop uden problemer, det ville bare have været mere anstrengende for os begge. Men nu har jeg Varulven, og den er som skabt til det, så nu skulle det være. Når jeg så er deroppe vil jeg gerne se resten af Nordnorge samtidig. Jeg er ikke typen der kører fra A til B og tilbage til A så hurtigt som muligt, som mange har gjort til Nordkapp. Jeg kører gerne fra A til B i en fart, men så vil jeg opleve hvad der er at opleve, inden jeg kører hjem igen, men sådan er vi jo forskellige.
Nu har jeg cyklen, og tre ugers ferie, og planen var så at køre til Nordnorge så hurtigt som muligt, gennem Sverige og Finland, ikke til Nordkapp i første omgang, men til Kirkenes. Så kan man ikke komme længere i det hjørne af Europa uden visum.
Fra Kirkenes vil jeg så køre til Nordkapp, og derefter ned gennem Norge og på vejen se hvad der er at se. Hvor lang tid det tager, tja, jeg skal bare være hjemme senest søndag den 14/8 ;o).
Jeg har taget min PC med og håber så at kunne finde noget trådløst netværk undervejs, så jeg kan lave en ”løbende” dagbog.
Der ligger billeder på: http://www.facebook.com/media/set/?set= ... af2&type=1
24/7. Sandby-Umeå.
Jeg startede hjemmefra søndag morgen, kørte til Snertinge for at tanke, og kl. 10:00 forlod jeg tanken med kurs mod Sverige.
Turen op gennem Sverige er der ikke så meget at skrive om, det er bare skov på begge sider, dog med den ændring at efter Stockholm er der vand på højre side ;o). Havde regnet med at overnatte på en campingplads i Umeå, og det gjorde jeg også, men da jeg ankom senere end beregnet (00:05), var der lukket i receptionen. Snakkede med en tysker der også var kommet for sent, han havde bare båret sit telt ind og slået det op lige indenfor, så jeg gjorde det samme. Jeg skulle tidligt op og videre næste morgen, og da var der stadig ikke åbent, så det blev en billig camping
.25/7. Ornernes paradis.
Ind i de tusind søers land, Finland, havde planlagt at køre op ad vej nr. 4/E75 til Utsjoki, og så ad E6 til Kirkenes. Vej nr. 4/E75 er af en rimelig god kvalitet, men ekstrem kedelig, indtil Rovaniemi var den fyldt med campingvogne, autocampere og fartkameraer, og fra Rovaniemi til Utsjoki var der bare skov og rensdyr! Dog var der, hvor den var højest, 345moh., en højslette med en fantastisk flot natur. Tankede i Utsjoki, en lille Sameby, og det slog mig, mens jeg tankede, hvor stille der var; det mindede mig om starten på Charles Bronson filmen ”Once opon a time ind the west”. Tror, at hvis man opholdt sig der en hel dag ville den mest sindoprivende begivenhed være en Bzzzzz-lyd om formiddagen; en myg der fløj gennem byen, og den samme Bzzzzz-lyd om eftermiddagen; da myggen fløj tilbage igen! Nå, ud af byen over en bro, og så var jeg i Norge, til højre ad E6, som var en ren modsætning til vej nr. 4/E75. På trods af at det er en Europavej, er den her kun nummeret større end en single-track-road, og i en elendig forfatning, fuld af sætninger, bump og spor! Og rensdyr! Godt man kører knoldhopper! I Sverige hørte jeg i øvrigt om en svensker der havde kørt et rensdyr over med en Gold Wing. Den var løbet ud på vejen, men blev forskrækket og forsøgte at vende om, hvilket forårsagede at den faldt, og han kørte den over og delte den i to! Uden at vælte!
Ankom til Kirkenes kl. 20:00, fandt en tank (Shell), og fik efter tankningen en snak med bestyreren, Knut Rollstad, en vældig flink mand. Han havde selv tidligere kørt meget motorcykel, og var p.t. på udkig efter en MC igen. Han kunne give mig nogle gode tips til hvor jeg skulle køre hen, og hvad jeg skulle se i Kirkenes og omegn, fantastisk at møde sådan en mand! Fandt en camp lidt udenfor byen hvor jeg lejede en hytte pr. telefon, syntes jeg trængte til lidt luksus efter køreturen, 390 NOK pr. overnatning.
26/7. Grænsen.
Sov til kl. 8:30, jeg trængte. Efter de nødvendige morgenritualer kørte jeg til Grense Jakobselv. På vej derud kommer man forbi grænseovergangen til Rusland, og det sidste stykke går vejen langs Jakobselven der er grænse mellem Norge og Rusland. Grænsen går midt i elven, og man kan undres over hvordan russerne har bevogtet den under Sovjettiden, da det er skovbeklædte fjelde på begge sider, men bevogtningen har måske ligget længere tilbage.
Vejen derud er meget ringe, minder mest om en bryllupsnat i Lapland: Lap på Lap, dog er der stadig huller der ikke er fyldt ud ;o). De sidste 10 km er grusvej, og det er klart den bedste del af vejen! For enden af vejen, ved Grense Jakobselv, er der en parkeringsplads ved en gammel mole. På den anden side af molen er der den fineste sandstrand, men vandet er ikke badetemperatur, det er Barentshavet, med direkte forbindelse til Nordpolen. Men fantastisk at sidde der på stranden og se ud over havet og den eneste lyd er bølgerne der bruser de sidste meter ind på stranden. Tilbage i Kirkenes fik jeg lov at parkere på Shell-tanken, hvorefter jeg gik lidt rundt i byen indtil jeg skulle finde noget at spise. Valgte en restaurant ved siden af tanken, hvor jeg fik hvalbøf, hvad skulle man ellers spise i Kirkenes ;o). Da jeg havde spist gik jeg tilbage til tanken, men Knut var lige gået ind på restauranten for at drikke kaffe, vi var gået hver sin vej omkring bygningen ;o). Tog Norgeskortet med, og gik ind og fik en snak med ham omkring min videre tur, dejligt med noget lokalkendskab.
27/7. En Varulv krydser sit spor.
Inden jeg forlod Kirkenes, besøgte jeg Grenselandsmuseet, der ligger i udkanten af byen. Det fortæller historien om Kirkenes tilbage i tiden, ikke mindst om WW2 hvor Kirkenes blev sønderbombet af både tyskerne og russerne. Over 300 bombetogter blev der foretaget, indtil der ikke var et eneste hus tilbage i byen, en uhyggelig historie!
Da jeg snakkede med Knut angående min videre færd mod Nordkapp, anbefalede han mig at køre gennem Finland til Karasjok, og derfra nordpå. E6 og alternativet 98 var ikke anbefalelsesværdige, og der var alligevel intet specielt at se der. Så jeg kørte lidt tilbage ad E6, hvorefter jeg drejede fra ad 893/971 mod Finland. 893/971 går hen over et plateau, og bugter sig i bløde kurver mellem søer og skov. Der var helt vindstille, blå himmel, og solen bagte så jeg på et tidspunkt måtte stoppe og af med noget af tøjet jeg havde indenunder. Nåede ned til vej nr. 4/E75, der regnede det, fulgte den 7,5 km for så at dreje af mod 92, Karasjok. Denne vej var derimod snorlige, til gengæld gik den op og ned som rutchebanen i Tivoli ;o), men ”Hakuna Matata”, der kan stå et rensdyr på den anden side af bakketoppen. Som Knut ganske rigtigt havde sagt, der var intet at komme efter i Samebyen Karasjok, men nu har jeg været der. I Karasjok ramte jeg E6 igen, og fortsatte til Lakselv, her mødte jeg en tysker på en Deuville, han gad ikke køre til Nordkapp, det var for dyrt, men vi fulgtes ad til Russenes, hvor han fortsatte ad E6, mens jeg drejede af mod Nordkapp. I Russenes holdt jeg ind på en tank for at tage indertøjet på igen, for det var nu blevet koldere og mere blæsende. Her mødte jeg et par danskere i bil med vogn, de havde været på Nordkapp i går, 26/7, da var det vindstille og klart vejr, så de havde fået en fantastisk midnatssol, og var først kørt derfra kl. 02:30. Gennem tunnelen til Magerøya og ind til Honningsvåg, og finde Informationen. Fik lidt info, og gik så ind på restauranten ved siden af. Her bestilte jeg Sprødstegte torsketunger med kartofler, det var ik´ så ringe endda! Videre på vej mod Nordkapp fandt jeg en af de campingpladser de fortalte om på Infoen. Det blæste af helvedet til, så jeg havde ikke lyst til at slå telt op, og valgte i stedet et værelse med bad, det var kun 20 kr dyrere end en hytte, og badet trænger jeg nok til efterhånden ;o). Og så er der trådløst netværk inkl. Omkring kl. 22 kørte jeg ud til Nordkapp, det var stadig blæsende, og skyerne lå ned over fjeldet, men det kunne jo være det var bedre derude. Men det var det ikke, tværtimod, jeg kunne dårlig se betalingsanlægget for tåge. Vendte om og kørte tilbage igen, det tog 1½ time at køre de to gange 25 km! Pga. tågen og de mange rensdyr der var på vejen turde jeg ikke køre mere end 40 til 60 km/t. Må se i morgen om det er bedre, men så bliver det ikke til midnatssol.
Nordkapp Camping kl. 00:30
28/7. Nordkapp er noget opreklameret l…
. Stadig det samme, havde værelset til kl. 12:00, men det blev ikke bedre op af formiddagen, så jeg opgav at køre derud igen og pakkede i stedet. Mens jeg pakkede på cyklen så jeg en bil med danske plader, det viste sig at være en gammel kollega fra Kalundborg
Kørte kl. 11:30 mod syd (der var ligesom ikke andre muligheder ), gennem tunnelen til fastlandet og ned til E6 igen. Drejede ud ad RV94 til Hammerfest, her har Statoil for nogle år siden bygget et gasanlæg på øen Melkøya lige udenfor byen.
Nogle af mine kolleger var udstationeret der under bygningen og opstarten, og jeg ville gerne se hvordan der så ud. Utroligt at se hvad sådan en arbejdsplads kan trække med sig i et lille lokalsamfund, det halve af byen var nybygget, og man var ved at renovere vejanlægget, både i byen og på vejen derud. Tilbage til E6 igen og op på en højslette mod Alta. Et utrolig flot stykke vej, med en natur så storslået at den ikke kunne være i kameraet! Og nedkørslen til Alta var ufattelig smuk, og nu var det blevet det fineste solskin. Fandt en grill/cafe i udkanten af byen, gad ikke restaurant idag, og kørte derefter videre. I Alteidet lå en lille camping som jeg valgte at køre ind på. Den var lidt primitiv, men med en fin beliggenhed ned til en lille elv, men der var mange myg, og en enkelt svensker på GS 1200. Han havde også været på Nordkapp, og havde også kun set tåge. Han var nu på vej til Harstad, for at se en kæmpe kanon fra en tysk forsvarsstilling fra WW2, måske jeg kører der omkring også.
29/7. Rundkørsler under jorden.
Forholdsvis tidligt oppe, solskin og varmt, pakkede og kørte 500 m tilbage, der havde jeg i går set et skilt til en gletcier, Øksfjordsjøkelen. Der var 10 km ud til den, og det sidste stykke skulle man gå 45 min af en natursti, men jeg nøjedes med at gå 10 min (i MC-tøj), der kunne jeg komme ned på stranden og fint se den på afstand. Tilbage til E6, og videre sydpå til Olderdalen, hvor jeg skulle med færgen over til Lyngseidet. På færgen så jeg at selv om der er havblik, er man alligevel nødt til at holde fast i en GS´er på hele overfarten ;o). I Lyngseidet står verdens største Julemandsfigur, 9 m høj, og han kan ses når man kommer ind med færgen. ”Gollis”, som han hedder, er blevet kåret til Norges grimmeste attraktion, og han har været flyttet flere gange fordi ingen ville have ham (jeg synes nu han er sød), men nu har man fundet en god plads til ham her i Lyngseidet
.
Videre ind til Tromsø, hvor jeg kørte lidt rundt for at finde noget kædespray, men da jeg endelig fandt en MC-forretning, havde de lige lukket. Kom bl.a. under fjorden (og tilbage igen, fordi GPS´en forsøgte at tage r…. på mig), i en tunnel der gik som et langstrakt C, med 180 gr. sving i begge ender. Over en kæmpe høj bro og ned i endnu en tunnel. 500 m inde i tunnelen; hvad fanden er det
Der var en rundkørsel med tre veje, inde i tunnelen Efter 500 m mere, endnu en rundkørsel, også med tre veje Ud af den rigtige gren, den var lang, og da jeg kom ud, var jeg på Kvaløya! Her ude ved kysten var der overskyet, og skyerne hang ned mellem fjeldene. Jeg skulle med færge videre til Senja, hvor jeg ville se om jeg kunne finde en camping for natten. Den jeg fandt så lidt primitiv ud, og havde ikke Internet, så jeg kørte videre til Finnsnes og fandt en, her var Net, men ellers var alt lukket, også restauranten, så jeg måtte nøjes med mit morgenmad/frokost-brød/ost. Og så kun lidt PC i teltet, så længe der var strøm.30/7. Kager og kanoner.
Havde overvejet at tage færgen fra Senja til Andøya, den nordligste ø ved Lofoten, men havde set på nettet at den først sejlede kl. 11:00. Da jeg var vågnet kl. 06:00, det stadig var overskyet, og jeg nu alligevel var på fastlandet, besluttede jeg mig for at køre indenom i stedet. Jeg fandt nogle mindre veje langs kysten, 84 ud til E6, 825 og 83 ud til Harstad. Ud ad 825 syntes jeg triptælleren efterhånden begyndte at nærme sig 400 km, så da jeg kom forbi en benzinautomat fyldte jeg den op. Men med det forbrug den havde haft kunne jeg godt have nået i hvert fald 530 km på den tankfuld, før jeg havde kørt tør! Fandt en MC-butik i Harstad, men den var ikke åben om lørdagen! Kørte ud til ”Adolf-kanonen”, som den hed, de skulle lige til at starte rundvisning, det kostede 60 NOK. Jeg vidste ikke der var rundvisning, og jeg havde ingen kontanter, så jeg måtte vente til den næste kl. 13:30. Det var militært område, men man kørte selv ind, og guiden registrerede hvor mange der var med. Lige da de kørte ind gennem porten kom en bil med to personer, og han kørte bare med ind, men da de opdagede det røg der lige to biler efter ham, og han blev fulgt meget hurtigt, og meget bestemt ud igen! Ind i byen, fandt en bank, fandt også Biltema og fik købt kædespray. Og en café hvor jeg drak kaffe og spiste ostekage med jordbær, spørg lige om de kan lave kager i Norge
Tilbage til kanonstillingen, nu var der kommet fire MC´er, den ene var svenskeren fra i forgårs, ham der fortalte mig om kanonen. Vi fik en fin rundvisning både nedenunder hvor de lastede og hejsede granaterne op, og oppe i selve kanonen. Det var godt nok en ordentlig kanon (det sagde hun også i går ).
Granaterne var næsten i mandshøjde, cal. 40,6 cm, og vejede op til 1030 kg! De lettere på 600 kg, kunne den skyde 56 km væk, med et rekyl på 580 tons! Bagefter kørte jeg tilbage ad 83 til E10, som jeg fulgte ud mod Lofoten. Da jeg kom til Svolvær, en meget hyggelig fiskerby, var det tid til at finde en camp. Fandt en Information inde i byen ved havnen, og en restaurant hvor jeg fik fiskesuppe og laks i folie, nu var det blevet tid til det igen, og det var godt
. Lidt oppe bag byen lå et Feriecenter, hvor de lejer værelser ud for 400 NOK. pr. nat, med fri bad og Internet, sådan et tog jeg.31/7. Færger, fiskevand og fadøl.
Kørte fra Svolvær kl. 10:00 videre ud ad Lofoten. Stejle, spidse fjelde, flot, men ikke så specielt som jeg havde forventet. Først da jeg kom til Moskenesøya, den sidste ø på Lofoten, her var ikke meget bevoksning på fjeldsiderne, som var helt glatte og nærmest lodrette, et meget specielt landskab. Kørte ind ved Moskenes for at se hvornår færgen til Bodø sejlede, havde overvejet at tage den, selvom den sejlede fire timer, men der var havblik og fint vejr, så det kunne blive en smuk tur. Alternativet var at køre samme vej tilbage som jeg var kommet. Den sejlede kl. 14:00, så jeg kunne nå at køre de sidste km ud til den sidste by på Lofoten, Å, ja, det hedder den faktisk. Efter Å kom en tunnel, og efter tunnelen var en vendeplads, slut på Lofoten. Tilbage til færgen, måtte ikke holde oppe foran som vi plejer, men skulle holde i rækkerne med bilen, hvilket resulterede i at jeg, og en del andre MC´er, ikke kom med, øv
. Da var der kun alternativet: tilbage ad samme vej. At køre hele vejen indenom til Narvik er en længere historie, så jeg drejede fra ved Lødingen for at checke færgen til Bognes, da jeg så ville komme direkte ind på E6 igen. Her kunne jeg komme med, og efter en times sejlads var jeg på fastlandet igen. Havde set på kortet at der var to muligheder for camping, en langs E6, og en ved 81, som er en sidevej til E6. Kørte til den på 81 først, og den så fin ud, så der blev jeg, hvilket jeg ikke har fortrudt. Hamarøy Fiskecamping kan kraftigt anbefales, især hvis man har fiskegrej med, da den ligger ved en vig hvor vandet bliver presset ind og ud med tidevandet. Et fantastisk dejligt sted med egen restaurant der har åbent hele dagen, og med en køn, glad og småsyngende jente i baren 
. Fantastisk at sidde kl. 22:00 i aftensolen på restaurantens terrasse i T-shirt og bare fødder, og med en kølig fadøl 
En dejlig afslutning på en ellers lidt skuffende dag
.1/8. Hviledag.
Syntes jeg trængte til at få ”harddisken” defragmenteret, og her var et fint sted at lave ingenting, og vejret var stadig fint. Nu havde jeg rundet 5000 km, og efter otte dage med mange oplevelser, indtryk osv. begynder man at blive i tvivl om hvilken dag det er, og hvor og hvornår det var man oplevede det ene og det andet. Varulven derimod, den kunne sagtens have fortsat, den er ligeglad. Som svenskeren (han havde tidligere haft en `99 Varadero), sagde: en Varadero, den bare åker og åker og åker! Så pegede han på sin GS´er og sagde: men den der, hmm…! Udover et par timers PC, brugte jeg dagen på at holde øje med at tidevandet kom og gik som det skulle (det gjorde det
), og så sørge for at niveauet i fadølsanlægget ikke blev for højt. Og ja, øllet var dyrt, men det var tiltrængt!
Ved aftensmaden i restauranten kom jeg i snak med en ældre norsk dame. Hun kom fra Drammen, havde taget toget til Bodø, og var her for at se Knut Hamsuns museum. Han var en norsk forfatter, og museet lå lige ved siden af campen. Bagefter skulle hun tilbage til Bodø for at sejle med Hurtigruten videre til Kirkenes, hvor hun skulle besøge noget familie. Hun var utrolig levende og fortællende, og med et sprudlende humør. Hun fortalte bl.a. en historie om en meget troende præst fra sydlandet. Han var kommet til Voss på besøg, og da de skulle spise blev der serveret Smalahove (saltlagret, røget og kogt lammehoved). Det lå der på tallerkenen med smilende tænder, og øjne der stirrede på ham. Som den præst han var, skulle han jo bede bordbøn, så han foldede hænderne, lukkede øjnene og bad. Efter et stykke tid åbnede han øjnene igen, og udbrød: hvad, ligger du der endnu
2/8. Time to move on.
Stod tidligt op til en overskyet og fugtig morgen. Pakkede sammen, og var køreklar kl. 09:30. Tilbage til E6, og så sydpå. Selvom Saltstraumen ved Bodø er verdens kraftigste tidevandsstrøm, sprang jeg den over, jeg havde set tidevand nok i går. Vejret blev bedre på vej videre mod Saltfjeldet, her nåede jeg op i 700 m. højde, i et meget øde, men flot landskab, inden det gik nedad igen og jeg kom til Polarcirklen. Her er bygget et Polarcirkelcenter, med restaurant, souvenirbutik und alles
Købte lidt til ungerne (heldigvis har man ikke så meget plads i overskud ), drak en kop kaffe, og kørte videre.
Syd for Saltfjeldet var vejret så fint at jeg igen måtte stoppe og smide noget af indertøjet. Nu var fjeldene mere afrundede og skovbeklædte, og efterhånden kom der også marker imellem fjeldene. Ved RV 76 drejede jeg mod vest, ud til Brønnøysund og øen Torget. Fandt campingpladsen helt ude for enden, der var kombineret Reception og Cafeteria, så det blev klaret med det samme. Fik slået teltet op, da det blev pakket ned var det kun vådt udenpå, nu var det vådt overalt, lækkert
3/8. Hul i huen
Tidligt oppe igen, og vejret var fint, så jeg kunne ligeså godt gå med det samme. Jeg skulle op til Torghatten, et fjeld der ligger derude på spidsen. Der er kun 20 min. gang fra campen, men stien er som en trappe, så man bliver træt i benene alligevel. Det specielle ved Torghatten er, at der er hul i fjeldet. Bortset fra størrelsen, det er stort, minder det bare om en tunnel, men det er skabt af naturen selv. Midten af fjeldet er af et andet og mere porøst materiale, og vind og vejr har så gennem tusinder af år fået det til at rasle ud forneden, så der er dannet et stort hul gennem fjeldet. Man kan gå igennem hullet, og så rundt om og tilbage til campen.
Nu var teltet næsten tørt, så et hurtigt bad (det var alligevel varmt at gå), pakke og af sted ved halv elleve tiden. Inde på fastlandet igen, drejede jeg syd ad RV 17 der går langs kysten fra Bodø, og næsten til Namsos. Et sted går 17 meget tæt på E6, så her fandt jeg en forbindelse, 775, og fortsatte på E6. Ved Steinkjer begyndte trafikken at tage til, og samtidig er der herfra og frem til Trondheim lavet lange strækninger med såkaldte 0-visionsveje, a´la svenskernes, hvilket betyder at det er umuligt at overhale, grøft til den ene side, autoværn til den anden
Man må bare holde sin plads i køen, og affinde sig med den hastighed den forreste har valgt, fuldstændig tåbeligt Efter et stykke tid med 60 – 70 km/t, er man ved at sløve hen, og opmærksomheden er lig nul, hvem sagde 0-vision I Trondheim vidste jeg at der lå en Honda-forhandler tæt ved E6, så nu fik jeg købt noget ordentligt kædespray. På den fra Biltema stod der at den vedhæftede godt, det skal jeg lige love for, den hæfter overalt på cyklen Jeg havde overvejet at køre til Røros, det skulle være en fin by med mange træhuse. Men så skulle jeg bruge i morgen til at se byen, og der var også andet jeg gerne ville, og nu er jeg jo halvvejs inde i ferien. I stedet valgte jeg at fortsætte op over Dovrefjeldet, der har jeg aldrig været, selvom jeg har kørt i området 3 gange før. Så fik jeg set noget undervejs, uden at bruge en ekstra dag. Valgte så også at overnatte i højden, og fandt et Feriecenter på toppen i ca. 1000 m. højde, med hytter, værelser, camping og det hele. Lejede et værelse, her var også spisemuligheder.4/8. Helvede, himmelen og verdens ende.
Havde bestilt morgenmad kl. 08:00, jeg trængte til noget andet end brød og ost, og når nu muligheden var der. Pakkede, og kl. 10:30 kørte jeg mod Dombås i den fineste sol og 22 gr. Dombås ligger for enden af Dovrefjellet i 650 moh., og her drejer E6 mod venstre, mens E136 går fra til højre, begge ned i lavere liggende dale. Fortsatte ad E6, drejede fra i Vinstra, og fandt vej nr. 255 til Espedalen, som er en meget smal, men utrolig flot dal parallel med E6, og nu blev det overskyet med lidt regn ind imellem. Ned gennem dalen, og pludselig stod det der: skiltet til Helvete
. Og hvad er så Helvete, jo, det er nogle såkaldte ”Jættegryder”, dannet under sidste istid, hvor elve under isen dannede hvirvler. Elvene tog sten med sig, og hvis fjeldet, der hvor hvirvlerne opstod, var porøst, kunne hvirvlerne ved hjælp af stenene ”bore” sig ned i fjeldet og skabe en ”Jættegryde”. Der er her flere gryder, den største Ø 20 m., og 40 m. dyb, de er forbundet via en smal kløft, og man går ned i den første, gennem kløften, og op ad en trappe. Et imponerende naturfænomen, men fy fa´en, hvor der er varmt i Helvete med MC-tøj på .
Bagefter kan man købe et diplom (20 NOK), på at man har overlevet en tur i Helvete
. Efter en tiltrængt tår at drikke, videre til Follebu og til højre mod Fagernes, denne vej var jeg lidt spændt på, da den på kortet var meget lille. Lige udenfor Follebu kom den første overraskelse: det gik opad, meget opad, i et antal hårnålesving der fik Trollstigen til at ligne en Autostrada, og helt på toppen nåede jeg op i knap 1000 m. Desværre indhentede jeg halvvejs oppe et hængertræk, det tog lidt af fornøjelsen at køre i en blanding af dieselos og brændt gummi . Hen over toppen, og langsomt begyndte det at gå nedad igen da næste overraskelse kom: 30 km. med grusvej. Ikke noget problem, 60-70 km/t, indtil et sted hvor vejen var blevet rettet af, her lå et par cm. løst grus, så derfra måtte farten ned på 40-50 km/t, her havde Africaneren nok klaret det bedre. Kom til Fagernes og drejede til højre ad E16 mod Bergen. Ved Tyinkrysset drejede jeg ad nr. 53 mod Øvre Årdal, og nu gik det igen opad, i et fantastisk landskab i sine helt egne farver (nogen gange fremtræder farverne kraftigere i vådt vejr), helt op i 1120 moh., hvor man kører langs Tyinsøen. Først lige inden jeg kom til Øvre Årdal gik det nedad i en række af hårnålesving, indtil en tunnel hvor der var vejarbejde. Her var kø, for de lukkede kun trafik gennem tunnelen en gang i timen, men jeg var heldig, og skulle kun vente et kvarter. Ned til Årdalstangen, her lå en camping, men den var lukket. Besluttede af køre til Ofredal, hvor der er en speciel tunnel til, men jeg var ikke sikker på om jeg kunne komme videre derfra, ellers måtte jeg tilbage og til Lærdal, der var en camping. Det specielle ved Ofredalstunnellen, som er 2200 m. lang og med en stigning på 280 m. (ind: 362 moh., ud 642 moh.), er at da man byggede den regnede man forkert, så da man var nået et stykke ind, opdagede man at stigningen var for lille, og derfor måtte man lave resten af stigningen stejlere en planlagt (15,5%) 
. Tunnelen er meget smal, våd og med dårligt lys, så jeg kørte kun i andet gear med 2000 omdr., men flere gange på det sidste stykke havde jeg en fornemmelse af at den var tæt på at trække baghjulet rundt. På den anden side af tunnelen bliver det grusvej, og det går nedad i en række hårnålesving, helt ned til vandet. På vejen ned ligger tre-fire huse og en gård, og nede ved vandet er et par gamle træhuse og en gammel mole, ikke noget at komme efter. Man kan ikke komme videre, så jeg måtte tilbage, op ad grusvejen til tunnelen. Nu var jeg meget spændt på om min fornemmelse af at den var glat holdt, så forsigtigt ind i tunnelen i første gear og motorbremse nedad, men det var ikke nok, trådte forsigtigt på bremsen, og baghjulet blokerede (motorens skyld), der var glat 
. Tog koblingen og bremsede forsigtigt igen, det gik, satte den i frigear og fortsatte med forsigtigt at bremse, ned til 10 km/t, så måtte det tage den tid der skulle til. Ved brug af bremsen alene, burde den heller ikke kunne blokere pga. ABS´en, hurra for den . Der var godt nok langt ned til den anden ende, men det gik godt, og da jeg var kommet ud af tunnelen, måtte jeg lige holde 5 min. og sunde mig inden jeg kørte videre, py-ha, den gav sved på panden, koldsved . Nu var det blevet halv sent, så ned til campingen ved Lærdal i en fart, købe det sidste værelse han havde, så måtte aftensmaden blive brød og ost. Slut på en begivenhedsrig dag .5/8. Gamalost og gammelkendte veje.
Klar til at køre kl. 09:30. Ville til Vik og købe Gamalost, en speciel ost der kun laves der. Enten skulle jeg over Vikafjeldet begge veje og desuden gennem Lærdalstunnellen (verdens længste, 24,5 km), og det havde jeg ikke lige lyst til, desuden har jeg været igennem to gange. Alternativt kunne jeg køre 8 km tilbage, og tage færgen Fodnes-Mannheller over Sognefjorden, køre ad 5 og 55 på nordsiden af fjorden, og tage færgen Hella-Vangsnes tilbage. Det valgte jeg at gøre, og det viste sig ikke at være helt dumt. Havde hørt om den enorme statue af Fritjof den Frøkne (en sagnfigur), men havde fostået at den stod i Vik, og kunne så ikke rigtig forstå at jeg ikke havde set den da jeg var der sidst. Da færgen nu kom ind mod Vangsnes kunne jeg tydeligt se Fritjof stå og trone over byen, kolossal som han er (hvordan finder nogen på at placere en statue af de dimensioner sådan et sted
), dér var forklaringen.
I Vik gjorde jeg holdt ved Ostebaren, købte en kop kaffe og en Gamalost-tallerken, en let anretning med Gamalost, og desuden en frossen Gamalost ”King Size”, håber den holder sig til jeg kommer hjem
. Videre over Vikafjeldet, ikke så meget sne som sidst (2009), men det var også i Maj måned. Ned til E16, og ind til Åsane, hvor jeg lige var inde i Centeret, og videre til Knarvik ad 57, nu var det gammelkendte veje. Forbi Seim hvor jeg boede, og videre til Hundvin hvor Bruvoll Camping ligger. Fik slået teltet op og kørte derefter på Lindås Brygge og spiste Kveite (Helleflynder), det var godt! 6/8. Gamle kolleger.
I dag ville jeg besøge nogle af mine kolleger fra jeg var på Mongstad. Jeg vidste hvor Jarle boede, så jeg kørte først derud. Men der var ingen hjemme, så jeg fortsatte til Knarvik, jeg skulle have hævet nogle penge. En anden kollega begyndte at bygge nyt hus i Knarvik mens jeg var der, og jeg vidste nogenlunde hvor det var, jeg fandt også vejen og postkassen med navn, men ikke husnummer (i Norge hænger postkasserne samlet for hele vejen), så jeg måtte stemme dørklokke for at få at vide det var inde ved siden af. Trine blev godt nok overrasket over at se mig, og vi fik en kop kaffe og en hyggesnak om både gamle og nye dage. Hun fortalte at Jarle var flyttet til Alversund, og hjalp mig desuden med adresser og tlf. numre på nogle af de andre, tak for det. Derefter gik turen mod Austrheim, på vej derud holdt jeg ved Alversund kirke, hvor der var bryllup, og forsøgte at ringe til Jarle, men der var dårlig tlf. forbindelse, et evigt problem i det område. Fortsatte til Austrheim og fandt adressen til en af de andre, men Kjersti var heller ikke hjemme, og den næste, Stein-Ove, kunne jeg ikke finde husnummeret på, men ham ringede jeg til. Han var nede på havnen og lave forberedelser til en Havsportsuge de holder i Austrheim fra på onsdag, så der kørte jeg ned og fik en snak med ham. Havde tænkt mig at spise aftensmad på Kjellstraumen der ligger derude, men de havde dækket hele restauranten op til selskab om aftenen, så jeg nøjedes med en kop kaffe.
Den sidste på listen i dag, Lisa, kunne GPS´en ikke finde, så jeg fortsatte forbi Mongstad og tilbage til Knarvik, spiste på Pizza Planet, der bliver man i hvert fald mæt, og kørte tilbage til campen.
7/8. Norges frugtplantage.
Følte trang til at komme videre, så jeg pakkede sammen og kørte til Alversund, jeg mente jeg havde fundet ud af hvor Jarle var flyttet hen. Fandt også husnummeret, men der var ingen hjemme, men jeg snakkede med naboen, og hun fortalte at de havde været til bryllup i Alversund kirke i går
Derefter skulle de til fest med overnatning i Dyrkolbotn, et par timers kørsel mod nord. Fandt senere et sted med tlf. dækning og snakkede med Jarle, det ville vare noget inden de var tilbage. Så jeg kørte videre tilbage til Åsane hvor Svein bor, han var dog heller ikke hjemme, og jeg fortsatte derfor ud til Langedalen hvor ”Thomsen” og Åse bor. ”Thomsen” er bladredaktør i NSK, Norsk Sidevogn Klubb, og de var hjemme. Over en kop kaffe fik jeg en masse tips til gode veje i det sydnorske, og så nogle fine billeder fra diverse turer de havde været på rundt omkring i Norge og udlandet. Mens jeg var hos ”Thomsen” ringede min kone mig op og fortalte at Julie, vores datter, var faldet og havde flækket en knogle i højre underarm, så hun havde fået gips på. Min plan videre var at køre over Haukelifjeldet, det har jeg ikke været over før, så jeg fortsatte ad E16 og drejede så ad RV 7 over Kvamskogen til Nordheimsund, et vældig flot stykke vej, og tog færgen Tørvikbygd-Jondal over Hardangerfjorden. Fra Jondal går vejen langs kysten rundt om halvøen og ned til Odda, og stykket fra Jondal til Utne er virkelig et besøg værd. Singletrack road fyldt med sving, mindre stigninger og nedkørsler. Og så går vejen gennem en endeløs række af frugtplantager, må være en smuk tur når frugttræerne blomstrer. Fra Utne til Odda er vejen noget bredere og mere lige, og her ligger plantagerne på den anden side af fjorden (RV 13, Odda-Kinsarvik). Havde regnet med at finde et sted at spise i Odda, men da jeg kom dertil regnede det skoma´rdrenge, så jeg nøjedes med at tanke og fortsatte mod Haukeli ad RV 13. Et spændende stykke vej op gennem en smal dal med en brusende elv og store vandfald fra breen Folgefonna.
Op til E134 og til venstre, stadig overskyet og til tider regnfuldt, gennem diverse tunneller, hvor landskabet efter hver tunnel syntes at være skiftet, og hen over fjeldet i omkring 1000 m. højde. Nu var det snart høj tid at finde et sted, både at spise, og til overnatning, men da det stadig regnede og samtidig var blevet hundekoldt, ville jeg finde et sted hvor det bare var ”Plug & Play”, eller: spis og sov
! Men efterhånden som jeg blev ved at køre, og tiden gik, blev chancerne også mindre og mindre. Nåede helt til Seljord før der kom et kombineret Gatekjøkken/Motel, så derind i en fart, en burgermenu og et værelse og godnat 8/8. Flæskestegsburger og fadøl.
Stadig overskyet med regn ind imellem. Planen fra start var fortrinsvis at koncentrere mig om det nordligere af Norge, det sydlige er lettere tilgængeligt som dansker, dog havde jeg overvejet at køre over Rjukan på vejen mod Oslo, hvor jeg så håbede at kunne få det til at passe med Tyrigrava (et MC-mødested hver onsdag). Jeg havde i aftes snakket med Julie i telefonen, hun havde meget ondt i armen, og jeg vidste at hun skulle være alene hjemme med sin teenage-lillebror
Så dels derfor, dels fordi jeg i går var kørt forbi vejen til Rjukan, og egentlig var nået længere end planlagt, valgte jeg at køre resten af vejen hjem i dag (ca. 800 km). Så må Rjukan, Tyrigrava og alle ”Thomsens” små spændende veje vente til en anden gang. Så har jeg også en grund til at tage derop igen og køre området syd for Bergen-Oslo tyndt . Inden jeg kørte helt hjem mente jeg dog jeg ville blive nødt til at holde ved Munkholmkiosken og fejre hjemkomsten med en (eller to), flæskestegsburger(e) og en fadøl, så jeg trykkede Munkholmkiosken ind på GPS´en og kørte. Turen mod Oslo gik fint, vejret blev langsomt bedre, og omkring Drøbaktunnelen var det faktisk blevet helt fint. Til højre efter tunnelen, og videre sydpå, ikke så meget at skrive om, i Göteborg regnede det, men det klarede op igen, men da jeg så kom til Malmö kunne jeg hverken se den, broen, eller København. Der lå simpelthen det kraftigste regnvejr jeg har haft på hele turen, det væltede ned med vand Vest for København tog det efterhånden af, og ved Munkholmbroen var der bare vådt. Som forudsagt blev jeg nødt til at spise to store flæskestegsburgere og drikke en fadøl inden jeg kørte resten af vejen hjem. Men lidt skuffende at der ikke var andre motorcyklister derude (måske pga. regnen). Vel hjemme kunne jeg konstatere at jeg stod med verdens mest beskidte Varadero, men 8380 km skal jo sætte sine spor 
Efterskrift. Kommer senere når jeg får regnet lidt på tallene og checket op på bankkontoen
.
