28 lande…
Portugal, Grækenland, Tyrkiet, Ukraine og selvfølgelig de lande der ligger på ruten. Tidshorisonten var ikke vigtig, da jeg ville havde den tid de respektive steder, jeg havde brug for..
D. 15. April tog jeg af sted. Det var dagen efter en hyggelig generalforsamling i HARK.
Kl. 08:30 var Midtjylland jævnt dækket af rimfrost, der reflekterede den smukke morgensol.
Godt med tøj på, håndtagsvarmen tændt, og så af sted sydover. Jeg har jo noget med at ”Das Autobahn” ikke lige er mig. Kedeligt, men nødvendigt for at komme til de områder jeg synes om. Da det var Søndag var jeg heldigvis forskånet for tung trafik.
Ankommer uproblematisk til Holland, og smutter lige ind på første rasteplads for at få en kop kaffe.
Hollænderne har jo altid været kendte for at være driftige handelsfolk. 3 euro for en kop kaffe på størrelse med et lille glas Vodka. Kaffen var da ok, og der stod en stor skål med flødebrikker op af et skilt med noget Hollands tekst. Tror der stod noget med at man bare skulle tage den fløde man havde brug for. Nu ved jeg at jeg kan have ca. 15 flødebrikker i en hånd.
Lidt sydover igen af små lokale veje. Godt at jeg har fin affjedring på Afrikaneren. I mangel af kuperet terrain har Hollænderne lavet et anseligt antal vejbump. Det blev hurtigt for enerverende, og jeg bad GPSéren om at vælge hurtigste vej til Luxembourg. Det betød tilbage til Tyskland og videre på ”Das Autobahn”. På trods af min holdning til denne, må jeg indrømme at man kan få trillet nogle kilometer i en fart. Snart ankom jeg til Luxembourg og fandt en ”Hyggelig” rasteplads. Lidt aftensmad, som absolut ikke var på ”Hark” niveau, men fint nok til at få stillet min værste sult. Sov ved siden af motorcyklen i den smukke og vindstille nat. Goretex soveposeovertræk og Thermarest liggeunderlag er en alt for undervurderet opfindelse.
Første dags etape blev alligevel på 1079 km. Gennemsnitshastighed i bevægelse 106 km i timen.
OK for en gammel mc med oppakning. Morgenkaffe og crusaint. Tjekke olie og videre mod Belgien. Her lærte jeg så at man skal huske at skrue olieproppen fast, og ikke lade sig distrahere af forbipasserende kvinder. Efter meget kort tids kørsel kunne jeg konstatere at der var kommet olie på højre side af knallerten. Ja, enig… dumt, dumt, dumt…
Så måtte jeg jo lige tørre den overskydende olie af, og for en god ordens skyld rengøre bagskive og klodser.
Det så lidt voldsomt ud, men en ¼ liter olie fylder også ret så meget når det er fordelt jævnt over en mc.
Det var ret hurtigt klaret og efter lidt kaffe og Anne Marie og Steffens hjemmebagte småkager, gik det videre.
Belgien er ret så smuk, når man kommer lidt ud på landet. På en lokal Burgerbar kunne jeg konstatere at McDonald ikke laver de dårligste burgere i Europa. Indtil nu fører Q Burger i Belgien.
Dejligt at krydse grænsen til Frankrig. Mentalt var jeg kommet over den første transportetape, og satte GPSén til ”Undgå motorveje” og trillede adstadigt mod Andorra. I en mindre lokal forretning fik jeg købt flutes, gedeost og landpate. GPSén drillede lidt og gik periodevis ud, men jeg har da heldigvis lært at køre efter solen, så ikke det store problem i det. Jeg fandt vejen ”Rue de Grand Cry” i Bourgogne.
Imponerende areal af marker, som der blev knoklet på for at få det hele forårsklar.
Et af mine fortsætter må være at drikke mere vin. De skal da ikke arbejde så hårdt forgæves.
Overvejede også muligheden for at slå mig ned i Frankrig som pigtrådsproducent. For den da hvor der er mange kilometer hegn i Frankrig.
Jeg fandt snart et idyllisk sted ved en kanal, med borde/bænke, næsten vindstille, og sen eftermiddagssol der krævede at jeg måtte sidde tilbagelænet i T-shirt og nyde kaffe og den nyindkøbte mad.
Afrikaneren blev pakket igen og jeg var klar til at komme videre. Men det var MCén ikke. Ingen strøm. Hm… så dæmrede det for mig at der var noget med en GPS der gik ud. En kop kaffe mere, og jeg konkluderede at jeg jo ikke tror på trolde og hekse, så fejlen måtte være til at finde. På iPhonen kunne jeg finde en Honda forhandler i nærheden, så det blev min næste destination. Nu er Afrikaneren ikke den letteste MC at skubbe i gang, så jeg standsede en cyklist, og fik på fejlfrit dansk spurgt om han ville hjælpe med et skub eller to. Han var sgu sej. Sikkert tæt på 70, fantastisk imødekommende og en imponerende fysik. Vi fik gang i dyret og jeg fik takket min hjælper, der ved tegn, fagter og sikkert perfekt Fransk, fik mig forklaret at han kom fra Jugoslavien. Tror han sagde at jeg burde besøge hans hjemland, og opleve den åbenhed og hjælpsomhed jeg ville møde her. Han var en værdig repræsentant for sit land.
Jeg fandt Honda forhandleren, som selvfølgelig havde lukket da det var blevet først på aftenen.
Så fik jeg da mulighed for at prøve det telt jeg efterhånden har haft i næsten et år. Jeg bliver aldrig en god campist. At sove i telt er ikke lige mig.
Næste morgen fik jeg, igen på perfekt dansk, forklaret den håbefulde mekaniker at jeg havde en formodning om at ensretteren var gået.
Efter lidt gniden hænder kunne han gi mig ret.
Han ville selvfølgelig skaffe en ny til mig, så jeg kunne komme videre på min rejse. Efter ret så mange og lange telefonsamtaler fik han forklaret mig at i bedste faldt, kunne han have en ny ensretter om en 7 – 8 arbejdsdage, men… der kunne godt gå noget længere tid.
Nå… Havde så en del overvejelser om jeg skulle ta chancen og trille videre til Spanien og se om der var bedre held der. Min konklusion blev at jeg ikke synes det var realistisk at skulle løbe Afrikaneren i gang gennem flere dage, og så alligevel ikke være sikker på at finde en acceptabel løsning på problemet. Det blev forhjulet mod DK, hvor jeg heldigvis havde en ekstra ensretter til at ligge.
Kunne nøjes med at standse MCén en gang, da jeg fik overbevist mig selv om at jeg nok havde godt af nogle timers søvn og hvile.
Fandt et sted ved en legeplads, hvor der var en fin bakke til at komme i gang på. Igen en del opmærksomhed pga. mit valg af soveområde.
Det gav i øvrigt også en del forundrede blikke, når jeg tankede uden at slukke mcén, men ser sådan på det at jeg har været med til den almene underholdning.
Godt hjemme i DK igen, udskiftning af ensretter og et nyt batteri, så kører Afrikaneren derudaf igen.
Jeg har en tur til gode rundt i Europa. Om det bliver i år, eller på et senere tidspunkt vil tiden vise. Rart at have noget at se frem til…
HugOgDask
