Stramme kronrørslejer

Spørgsmål eller tips.
tingtilsalg

Indlæg af tingtilsalg »

Styret skal af. Men egentlig giver det meget sig selv.
Brugeravatar
Nejmann
Indlæg: 361
Tilmeldt: 09. jan 2005, 22:48
Geografisk sted: Århus
Kontakt:

Indlæg af Nejmann »

Steff skrev:Jeg står og skal skifte kronrørslejer.Den ryster når jeg slipper styret ved 60-80 km i timen.Hvor meget skal afmonteres for at udføre jobbet.
Hej Steff
Så vidt jeg husker så skal du tage bremsekalibrene og forhjulet af, afmontere styret og forgaflerne (god lejlighed til at skifte gaffelolien hvis den trænger!) og så gaffelbroen. Resten foregår cirka som på videoen her (hvad man ikke kan finde ude på det store internet...)

Det er ikke altid verdens nemmeste job. Hvis man er uheldig så kan det være et større arbejde, at "overtale" et fastgroet leje til at komme løs. De vigtigste værktøjer er (1) en dorn, som er lang nok til at banke lejeskålene ud af kronrøret, og hård nok til ikke at få runde kanter når man giver den tæsk og (2) en vinkelsliber, trykluftskærer, dremmel eller lignende, så man kan "åbne" den lejeskål der sidder nederst på kronrørs-akslen. I videoen kan de slå skålen af uden at skære - så heldig har jeg aldrig været.
Du får også brug for en hagenøgle, der kan løsne og spænde den møtrik der holder det hele sammen (man kan også klare sig med dorn og hammer, men det bliver det ikke pænt af).

mvh Kåre

PS. Er du sikker på, at rystelserne skyldes kronrørslejerne?
PPS. Man kan også afmontere lejeskåle med et særligt værktøj. Jeg har ikke selv prøvet, men det ser snildt ud.
tingtilsalg

Indlæg af tingtilsalg »

Du har selvfølgelig ret Kåre. Der skal mere af end kun styret hvis lejerne skal skiftes :-) Jeg har vist i min egen lille verden siddet og tænkt på at de kun skulle spændes efter.

Dog synes jeg nu alligevel ikke operationen er specielt vanskelig. De gamle lejeskåle kan rimelig nemt slåes ud med en lille mejsel hvis de driller.

Hvis man ikke har en vinkelsliber eller lign kan man sagtens bruge en nedstryger eller mejsel til at slå/save leje-ringen af kronrørsakslen med.

En polygriptang er også længe fint til at spænde ellers løsne møtrikken med. Så bliver den heller ikke grim som nævnt hvis man bruger en dorn og hammer.
Besvar