Er jeg blevet snydt???

Spørgsmål eller tips.
Besvar
Tom

Er jeg blevet snydt???

Indlæg af Tom »

Hej.

Jeg har haft min AT'er til service hos KB-motor i Skive. Fint nok. Der blev skiftet olie m.m. Den har gået 59000 km.

Da jeg henter cyklen får jeg at vide at kædekittet skal skiftes. Før jeg leverede cyklen var der ingen lyd fra kæden. Da jeg hentede den var der en høj lyd, nærmest som fra en bil med et hjulleje der er gået (meget højt).

Der var nyt kædekit på da jeg købte den. Siden da har den gået 3000 km. Jeg har smurt kæden med spray 4 gange. Så jeg mener jo ikke den burde have nyt kædekit allerede.

Kan det passe den skal have nyt kædekit igen?? Klart nok hvis kæden ikke har været smurt, men det har den jo.
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1272
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Indlæg af iver »

Om kæden skal skiftes kan jeg kun vurdere ved selvsyn!!!!

Men den burde ikke skulle skiftes efter 3000km normal kørsel på asfalt, men har du kørt i sand og muder er det måske sandsynligt, måske!

Jeg synes ikke at 4 gange smøring på 3000 lyder af særlig meget, når man vist anbefaler for hver 200, men det er jo alt efter hvad man lægger i det, men en velsmurt kæde kan holde 40.000, men så er der også brugt Scootoiler der har været skruet godt op for!!!! Hvis jeg var dig ville jeg smøre oftere......

Men slid af kæde kan vurderes udfra om der er slør i den, og om den slipper bagtandhjulet på det bageste punkt, altså i klokken 3 position når du kigger på tandhjulet fra venstre side af cyklen.......

Men prøv at køre forbi en anden mekaniker og spørg om han mener den skal skiftes.

God weekend Iver
Fuck Chrome.
HARK Rules
Mogens Dammand

Indlæg af Mogens Dammand »

Hej Tom

Jeg er enig i det Iver siger, og prøv lige at se efter om de har strammet kæden for meget, så lyder det også sådan. Hellere lidt for løs end for stram.

Hilsen
Mogens
Dan V.

Ny kæde...

Indlæg af Dan V. »

Nu er jeg ny i dette forum, men med efterhånden lang erfaring i mc-brug og -kørsel, vil jeg gerne lige indskyde at jeg smører min kæde hver gang jeg har tanket benzin - og det plejer jeg at gøre ved ca. 200 km. kørsel.

- og der trænger den altså, selv ved almindelig vejbrug.

Med denne nye type mc jeg nu skal til at nyde, vil jeg jo nok kunne køre noget længere mellem tankning, men jeg vil stadig smøre min kæde efter ca 200 km kørsel!

Jeg har prøvet en del forskellige smøremidler, og der er 2 produkter, som jeg gerne vil anbefale:

Castrol Chain Wax

Maxima Chain Wax

Sidstnævnte bruger jeg for tiden, og dette fungerer godt. Det bliver på kæden hvor det gør gavn, og slynges ikke ret meget af på fælgen.
Men husk at man lige skal køre en lille tur på 5-10 minutter så kæden bliver lun, inden smøring, da voksen ellers ikke trænger ordentligt ind i leddene.

Der er også den mulighed at montere automatisk kædesmører - f.eks. Scott-oiler, men det sviner ad hekkenfeldt til....

Mvh. Dan V.
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

Tjaa, jeg smører bare når den trænger :shock:

Og den gør den (i min verden) når rullerne er blevet blanke= ingen olie på mere.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1713
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Scott oiler

Indlæg af Søren Dahl »

Jeg har en scott oiler - så skal jeg kun smøre køde hver 1000 km ca :) (fylder beholderen op igen)

http://www.scottoiler.com/

Mine kæder holder ca. 20.000 km - men de kan faktisk køre meget længere, men jeg skifter dem allligevel, fordi jeg ikke gider stå med en sprungen kæde - og en kæde der pludselig springer kan vist også forårsage en held del ødelæggelser.

Motorcyklen bliver dog smurt lidt ind i olie og det sviner lidt - men for mit vedkommende er min africa twin en brugsgenstand med en fremragende underholdningsværdi ;-) - den må gerne bruges uanset vejr og årstid - og det må man gerne kunne se - hvilket man også efterhånden godt kan. :lol:

Mvh Søren
Brugeravatar
YETI
Indlæg: 148
Tilmeldt: 18. jun 2005, 17:44
Geografisk sted: Århus

Indlæg af YETI »

Jeg bruger en dåse Castrol Chain Wax pr 10.000 km. og min mekaniker siger at standarten er høj. Min seneste kæde holdt 35.000 km. og der var mere tilbage, men jeg har det ligesom Søren jeg gider altså ikke ligge og rode med en knækket kæde..
Jeg smører kædens inderside og altid når den er varm så fedtet trænger ind..
Besvar