Side 1 af 1

Scottoiler på Transalp XL650V

: 11. mar 2013, 21:30
af cckring
Hej!

Jeg skal til at sætte Scottoiler på min Transalp XL650V fra 2001. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor det er bedst at placere den.

Jeg har læst mig til at det kan blive for varmt under sædet, og at olien så bliver for tyndtflydende. Under sædet synes jeg dog heller ikke der er god nok plads.

Indtil videre er jeg nok mest hooked på at sætte den inde bag det venstre sideskjold. Den kan sidde med dobbeltklæbende tape, og når skjoldet kommer på kan den sidde i spænd. Den er også nem at komme til, når der skal fyldes mere olie på den.

Billede

Når sideskjoldet kommer på, bliver Scottoileren skjult - man vil kun kunne se en lille smule af slangen for neden:

Billede


Er der nogen af jer, der har kommentarer til denne placering - eller har fundet en bedre løsning?

Venlig hilsen,
Carsten

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 11. mar 2013, 22:03
af kjelde
Det ser fint ud med placeringen. Dog synes jeg det er rart at have den placeret således man kan se hvor meget olie der er tilbage i den uden man skal til at skille noget af

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 12. mar 2013, 07:50
af cckring
kjelde skrev:Dog synes jeg det er rart at have den placeret således man kan se hvor meget olie der er tilbage i den uden man skal til at skille noget af
Hvor har du placeret din?

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 12. mar 2013, 08:19
af kjelde
10 cm længere frem end der hvor du har den, så den kommer fri af sideskjoldet og bliver synligt. Nu er det en africa twin jeg har, men det skulle nok være muligt at placere scoutoileren der omkring et sted

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 31. mar 2013, 13:45
af cckring
Har du fundet en god måde at sætte plastikrøret med "føderen" henne ved tandhjulet?

Hver gang jeg bakker med motorcyklen, ryger plastikrøret med kæden fremad, og jeg skal til at sætte det på plads igen bagefter.

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 01. apr 2013, 14:41
af iver
Jeg har plastikrøret til at gå ind på siden af tandhjulet bagpå, ca kl 7 hvis tandhjulet var en urskive, og så ca 5-7 mm over kæden, så skulle den ikke ryge med når du bakker. Mvh Iver

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 01. apr 2013, 22:47
af cckring
iver skrev:Jeg har plastikrøret til at gå ind på siden af tandhjulet bagpå, ca kl 7 hvis tandhjulet var en urskive, og så ca 5-7 mm over kæden, så skulle den ikke ryge med når du bakker. Mvh Iver
Er det også på en Transalp?

Kan du lokkes til at tage et billede af det og maile til mig på cckring@gmail.com?

Jeg er lidt nysgerrig efter at se hvordan du har spændt det fast.

Mvh Carsten

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 02. apr 2013, 07:32
af Suhir
Lig der her inde, så vi alle kan se hvordan du har gjort?

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 02. apr 2013, 07:38
af iver
Hej Carsten. Nej det er en Africaner men det gøres på samme måde som på din. Skal nok tage billede men der går lige du par dage så. Jeg har den skruet fast med et beslag der følger med i sættet, så har jeg skruet det fast gennem en af de skruer der holder kædeføreren, altså den hvide plastik fidus der sidder ud for kæden ved tandhjulet. Håber det giver mening. Mvh Iver.

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 02. apr 2013, 15:03
af Tidligere_medlem_1
Sådan har jeg monteret Scottoiler på min Transalp.

Billede

Billede

Billede

Beholderen er monteret bag GIVI-stativet så er den nem at holde øje med, og påfylde.

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 02. apr 2013, 23:02
af cckring
Lykkedal skrev:Sådan har jeg monteret Scottoiler på min Transalp.

Beholderen er monteret bag GIVI-stativet så er den nem at holde øje med, og påfylde.
Mange tak for synet, det var pænt af dig at lægge billeder op.

Jeg skal også nok lægge flere billeder op når jeg er færdig.

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 04. apr 2013, 14:35
af cckring
iver skrev:Hej Carsten. Nej det er en Africaner men det gøres på samme måde som på din. Skal nok tage billede men der går lige du par dage så. Jeg har den skruet fast med et beslag der følger med i sættet, så har jeg skruet det fast gennem en af de skruer der holder kædeføreren, altså den hvide plastik fidus der sidder ud for kæden ved tandhjulet. Håber det giver mening. Mvh Iver.
Hej Iver!

Det lyder som en fornuftig måde at gøre det på.

Jeg glæder mig til at se billederne :-)

mvh/Carsten

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 04. apr 2013, 16:02
af Suhir
En ting jeg har tænkt på på olietilføjelsen bliver sat på den måde, bliver hele kæden så smurt jævnt over hele kæden? også på bagsiden?

Re: Scottoiler på Transalp XL650V

: 04. apr 2013, 17:38
af iver
Ups jeg havde lige glemt at jeg ikke kører med enkelt nål længere, men med "dualinjector! Som denne her.
Billede

Som smører begge sider af kæden, jeg synes nu ikke det virker helt optimalt altid, men smurt det bliver der. Det jeg havde gjort da jeg kørte med almindelig "nål"var at jeg tog denne dims
Billede
Og denne dims
Billede
Og fandt så to store spændeskiver en kort bolt og møtrik som jeg samlede med en skive på hver side af de store huller på hver dims, det gør så et man ligesom kan dreje de to dimser som et albueled. Det lille hul i dims to sad så fast i en af skruerne til kædeføreren, (altså det hvide plastik skjold foran bagtandhjulet) Og derfra kunne jeg så justere nålen ned så den sad kl 7 på tandhjulet, med et lille spændebånd om dims et. Dims et kan så bukkes så nålen kun lige går ind på tandhjulet. Håber det giver mening!?

Hvis dims to ikke følger med, og man ikke vil købe den, kan man selv lave den af et lille stykke flad aluminium. Ja man kunne vel faktisk selv lav begge dimser. Eller lave et tyndt beslag af alu der med et lille hul skrues fast på kædefører, og så går ned til tandhjulet som man så sætter slange med nål i fast med strips så det passer udfor hvor nålen skal være. Ligesom på billedet lykkedal har lagt på.

Mvh Iver.