Det korte svar:
NEJ og ja
Det lidt længere svar:
Du må bestemt ikke kunne flytte fælgen fra side til side, overhovedet.... (uden brug af voldsomme metoder). Og når det så er egerne, der er løse, er den rigtige fremgangsmåde, at spænde dem lidt af gangen, som du skriver. Men samtidig skal du holde øje med at fælgen ikke bliver spændt skæv, dette gøres ved at montere et måleur, som måler ind på fælgkanten, vinkelret på bagsvingeren, så kan man se hvor man skal spænde egerne.
Baghjulet skal naturligvis være fri af jorden, så kan dreje det rundt uden besvær.
Hvis man ikke har et måleur, kan det gøres med en pind eller andet, man sætter fast på bagsvingeren, og ind til fælgen.
Først ville jeg dog undersøge om fælgen har fået buler, dette gøres ved at sætte måleur (eller pind), på bagsvingeren i længde retningen, i stedet for vinkelret ind på fælgen. Hvis fælgen har buler, kan det ikke rettes op ved at spænde egerne. Dette er naturligvis kun de "pludselige" buler...det er lidt svært at beskrive...men hvis fælgen svinger få millimeter over en halv omgang kan det muligvis godt rettes op, men hvis det er få millimeter på f.eks. 100 mm, er det straks værre.
Vær OBS på at egerne kan punktere slangen, når de skrues ind.
Det er lidt svært at se på videoen, hvad der egentligt giver sig, men det er vildt meget...
Jeg ville gøre det at jeg afmonterede dæk, slange, og kæde. Og monterede hjulet i bagsvingeren igen, men uden de nævnte dele, så kan man nemt dreje rundt, og se hvad der sker med egerne indvendigt.