Hej Søren:-)
Jeg giver mit nye vidunder en lidt større tur end Peter.
Jeg starter med at vaske den grundigt, skulle der værre tjære fra vejarbejde fjernes det nemt med WD40, fastgroede insekter fjerner jeg ved at lægge en våd avis over og lader det sidde i et stykke tid.
Derefter begynder selve "konserveringen".
Jeg starter med at skifte olie og filter, da olie der bare får lov at stå danner syre som ødelægger pakninger og lejer.
Jeg sprøjter WD40 udover hele cyklen.
Jeg fylder tanken helt op så den ikke kan ruste. Andre tømmer tanken helt og en passende slat olie rystes rundt i tanken.
Jeg skruer tændrør af og hælder olie ned i hullet, for nemheds skyld lader jeg starteren tørne motoren.
Cyklen stiller jeg på centralstøttebenet så der er så lidt belastning på fjedrene som muligt.
Til sidst fjerner jeg batteriet, det lader jeg på engang imellem, og aflader det, ganske simpelt med en pære påloddet, da jeg ledninger. men lad være at køre det helt fladt!
Står cyklen et sted der kan komme frost bør man tjekke om kølervandet er frostsikret
Jeg plejer også at lægge et tæppe hen over for at undgå for meget støv.
Da jeg godt kan lide mekanik og at ved ligeholde cyklen og skrue på den, bruger jeg gerne vinteren på det, jeg smører kabler, renser bremser for støv og smører stemplerne. Alle stik på den nyindkøbte bliver skildt ad og jeg fylder silikonefedt i (kan købes i autotilbehørs forretninger) da det modvirker at der kommer ir på stikkene så de ikke leder mere. Tændrør og luftfilter skiftes. Og jeg finder sikkert også en masse andre ting at lave på den da jeg synes at det er fedt at vedligeholde, og man lærer cyklen bedre at kende hvis der skulle være noget decideret galt med den:-)
Når sæsonen starter, vasker jeg cyklen igen for at få WD40en af, det kan misfarve forrør og aluminiumsbundskjold, når de bliver varme. Dæktrykket kigges efter, karburatoren drænes for at fjerne evt bundfald og skidt. Behøver jeg at sige at batteriet monteres?
Derefter Monteres hjelm på hovedet, køredragt passende steder, og der må gives gas
mvh Iver
Ps. evt ting jeg skulle have glemt eller udeladt må meget gerne kommenteres, ligesom indlægget
