Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Spørgsmål eller tips.
Besvar
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af mogensl »

...service manual eller hvad er det rigtige navn på et værk, som værkstederne bruger, når de skal lære at skrue i nye modeller? Det hedder i hvert fald ikke owners manual, for den fortæller mestendels kun, hvor tændingsnøglen skal stikkes i og henviser i øvrigt til værkstedet. Det er lidt ekstra kompliceret på en NC, fordi tændingsnøglen ikke alene bruges til tændingen, men også til det uhyre praktiske bagagerum ("det er tanken, der tæller...") samt til bagsædet, så man kan hælde benzin på tanken. Når det en sjælden gang er nødvendigt. Samt til sidetasker, men ikke til topboksen...? Nok om det.

Hvordan få man fingre i sådan en, når man som jeg er blevet den overlykkelige ejer af en 2017 med Honda.s Travel Pakke (jo, det kaldes den på godt dansk). Og så er den blå. "Ej blåt til lyst....", som der står over porten til Det Kummerlige Teater på Dronningens Nytorv i hovedstaden, som godt nok ligger i udkanten.

Jeg har snuset mig frem til, at der findes et Honda reservedelsnummer 62MKA-00 (62MKA00), men det fremgår ingen steder, hvad en indeholder.
Haynes mv. er ikke med på noderne. Hvor kan man i givet fald med fordel købe den?

Hvorfor skal han så bruge sådan en på en fin, næsten ny mc? Jo, 50 år med mc.er har lært mig, at mange - også udlærte - mekanikere ikke rigtigt kan finde ud af f. eks. noget så simpelt at pille kåben af en motorcykel. Det resulterer ofte i ødelagt clips og beslag, især dem af plastic. Helt galt går det, når så skruer og clips skal anbringes igen. "Hvor var det nu lige, den skulle sidde....nå, jeg smider sgu bare lortet ud, det lægger idioten ikke mærke til..." Jo, det gør han, for han interesserer sig for mekanikkens forunderlige verden. Og på en NC finder man hurtigt ud af, at mange af de elendige Honda-clips heldigvis er skiftet ud med gummibøsninger, man stikker de der pinde i, som sidder på kåbedelene (hvad hedder sådan nogen mon på dansk?). Det er smart, men man skal jo vide, hvor man skal rive og trykke, og det er ikke altid sådan lige at se. Og sæt nu, at man river og trykker, og det så viser sig, at det var en bolt og ikke en gummibøsningsfidus?

HJÆLP! Hvor og hvordan finder jeg sådan en manual? Om nogen steder!

vh
pens.en
fra Aabenraa.s udkant

PS: Jeg har fattet mig i korthed(!) for ikke at trætte jer unødigt, men HVIS en enkelt skulle ønske det, udbreder jeg mig gerne langt og længe om alle de fortræffeligheder, jeg stadig udforsker på dette forunderlige apparat, som jeg agter at køre til plejehjemmet på. Når den tid kommer...
Anders Thorsen
Indlæg: 201
Tilmeldt: 17. jun 2011, 14:07
Geografisk sted: Børkop

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af Anders Thorsen »

Ja for en nc holder til det meste og lidt til motoren er jo nærmest uforgængelig jeg håber du vil finde ud af hvor f——- mand finder sådan en håber så du vil lade din viden gå videre til en glad nc x ejer
Brugeravatar
John Sigh
Indlæg: 510
Tilmeldt: 29. jul 2011, 21:12
Geografisk sted: Sydthy

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af John Sigh »

Hej.
https://www.ebay.co.uk/itm/GENUINE-OEM- ... Sw8w1X3-~M

Er det sådan en her du søger 😀
Mvh John Sigh.
"Der er intet der er så galt,at det ikke kan blive værrer"
" Man skal aldrig tynde sin whisky med kaffe,brun farin og flødeskum før man skal sove !"
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af mogensl »

Joh tak, John. Måske. For det er måske den og måske netop det OEM nr., men så er jeg tilbage ved udgangspunktet, for hvad indeholder den, og hvor stammer den fra? Jeg har godt set den.
Jeg har også konstateret, at nogen forsøger at sælge piratkopierede til urimeligt høj pris. Ulovligt selvfølgelig. En er så venlig at gøre opmærksom på, at kvaliteten er ringe, men at man godt kan se, hvad det forestiller....
Det var nu noget lettere, da jeg skulle bruge en til min Pegaso Factory. TMP, importøren, sendte mig fluks uden dikkedarer den originale værkstedshåndbog digitalt ganske gratis. Og var i øvrigt meget imødekommende og hjæpsomme. Det kunne andre lære noget af.
Tak for forsøget.
Vh. mogens
PS. Jeg har haft ST1100, NTV Revere m. fl. og sidst min XL 1000. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde får afprøvet påstandene om motorernes uopslidelighed. Så længe de får en god olie med passende intervaller😁
Brugeravatar
John Sigh
Indlæg: 510
Tilmeldt: 29. jul 2011, 21:12
Geografisk sted: Sydthy

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af John Sigh »

Hej.
Umiddelbart ser det ud som en original værkstedshåndbog. Jeg har selv brugt originale Honda værkstedshåndbøger til de sidste tre mc og syntes de er bedre end eks haynes og clymer, Jeps de er dyre men efter min mening pengene værd 👍
"Der er intet der er så galt,at det ikke kan blive værrer"
" Man skal aldrig tynde sin whisky med kaffe,brun farin og flødeskum før man skal sove !"
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af mogensl »

Har du bemærket leveringsomkostninger....? Og kan du fortælle mig, hvad den her indeholder? Jeg har været ude for, at man forsøger st sælge en owners manual, som jo følger mc.en, som værkstedsmanual. Det er rendyrket fup.
Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 1060
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09
Geografisk sted: Køge

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af yaknudsen »

I vore dage kan man som hovedregel finde en YOUTUBE video der step for step viser hvordan man gør stort set alting på sådan en dejlig maskine.

Det gjorde jeg med succes da jeg skulle kontrollere ventilspillerum på min NC750XAD ved 33.000 km (de stod i øvrigt stadig inden for tolerancerne, så det var egentlig spild af både tid og knofedt).

Jeg købte min NC750XAD fra ny, sent på efteråret 2015, og den har nu rundet 40.000 km. Bortset fra dæk, bremser, kædekit og olieskift har alt fungeret perfekt, så jeg vil frækt vove den påstand, at en værkstedsmanual er komplet overflødig (i min lille begrænsede verden).

Det ville da være fedt at have en værkstedsmanual. Men kun for sjælefredens (og nørd-genets) skyld. Og til lige knap 1.000 kroner siger jeg personligt nej tak!

1.000 kroner kan købe mig i omegnen af 100 liter benzin, og med et gennemsnit på 29 km./l kan det omsættes til op mod 3.000 dejlige kilometer som jeg med glæde kører i stedet.

Siger det bare!

NB: Virksomheden som Johns E-Bay link henviser til er en London baseret motorcykelforhandler som tilsyneladende har solgt 73 stk. NC750 workshop manualer (via deres online shop på E-Bay), og der er tilsyneladende ingen af de 73 købere som har givet negativ feedback, så der er næppe tale om fup og svindel.
Erfaren arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering - verdens eneste normale person ;-)
Jondajon
Indlæg: 5
Tilmeldt: 25. feb 2018, 16:36
Geografisk sted: Langeland

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af Jondajon »

Jeg har selv købt værkstedsmanual 62MKA-00 her i Danmark fra en autoriseret Honda forhandler. Først talte jeg med Honda Danmark fordi nummeret er ikke på automatisk bestilling, så at forhandler skal ringe til importøren, men de ved alt om det. Det kostede ca kr700 så vidt jeg husker. Den bog har iøvrigt ALT information du kunne nogensinde ønsker dig! 850 sider! Mig bekendt, den findes desværre ikke som PDF fil.

Jonda
It’s never too late for the ride of your life!
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af mogensl »

Tak Jonda. Det var lige den oplysning, jeg efterlyste. Prisen kan altid diskuteres, men besparelsen i dyrekøbte erfaringer opvejer hurtigt prisen. Som skrevet er der rigtig mange rendyrkede amatører, som kaster sig ud i skrueprojekter, de skulle have holdt sig langt væk fra. Alle brugte mc.er har en historie, og køberen får sjældent fortalt den hele - og rigtige...
mogens
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af mogensl »

Pudsigt - før forventet manglede jeg værkstedshåndbogen. Forlygten (LED) lyste alt for lavt, hvilket afstedkom bemærkninger om, at jeg ikke havde lys i lygten. Altså fat i manualen, der på Honda.sk facon forsøger at guide en, for det er umiddelbart ikke til at finde justeringsmekanismen oppe under næbbet. For en gamling med plader, skruer og afstandsskiver i nakken, er det ekstra besværligt, men ved hjælp af spejl og lygte fandt jeg frem til den tandkrans, hvor man skulle kunne stikke sin philips skruetrækker op og justere ved at gribe fat i tænderne. Se, selv om dyret kun er 1 år gammelt, kan tingene godt sidde fast, så jeg konstaterede hurtigt, at her gjaldt det IKKE om at knokle. Jeg kunne nok regne ud, at tandkransen, hvor tænderne er vendt 90 grader og derfor ikke er stabile, må have fat i en tandstang, som så justerer lygtehuset. Det er set mange gange før, men jeg kunne godt bruge en håndbog. Det er rart at vide, hvad ens handlinger medfører.

Altså ned på ryggen at ligge med puder under nakken. Heldigvis er mine arme lige præcis lange nok til, at jeg så kan nå op og få fat i hovedet på den bolt, tandkransen sidder på. Efter møjsommeligt, for der er ikke megen plads, gav et par nøk med en 10mm gaffelnøglen det muligt at fortsætte med skruetrækkeren.

Nu kommer så det sjove uden håndbogen: I owners manual er lavet et dårligt foto, som viser, hvilken vej man skal dreje skruetrækkeren for at justere op og ned. Det er lidt gætværk, for tegningen er ikke ganske logisk. Så man prøver sig frem. Pokkers. Nu sætter tandkransen sig fast igen. På med gaffelnøglen og møjsommelige små nøk. Så det var altså ikke bare lige at dreje lidt frem og tilbage med skruetrækkeren og kigge på væggen, hvor markeringen for lyskeglen er afsat. Med tusch. Blå.

Gang i YouTube. Herligt. Her beskrives omhyggeligt, at man bare skal stikke skruetrækkeren op i udskæringen i bunden af udskæringen i bolthullet. Et sted siger og skriver manden, at man for at justere op skal dreje MOD uret med skruetrækkeren. En anden fortæller overbevisende, at man skal dreje MED uret. Nu er forvirringen total, hvis man retter sig efter det, for så er man lige vidt, kan man sige. Jeg vil lige her igen indskyde, at min tandkrans gik så trægt, at jeg var bange for at bøje tænderne, uanset jeg brugte en lidt større philips skruetrækker end den anbefalede fra mc.ens værktøjssæt. Den kammede lystigt over og var tæt på at gøre skade på tænderne. Man har lært ikke at knokle gennem et langt liv.

Mysteriet var ganske enkelt og logisk, hvis jeg havde haft en værkstedhåndbog. Nu skulle jeg i stedet til at bruge min sunde fornuft, og det giver ikke altid det bedste resultat: Logisk nok afhænger omdrejningsretningen af, om man skruer på bolten eller tandkransen. Med skruetrækkeren på tandkransen drejes MED uret for at hæve lyskeglen. Ved samtidig at kigge på bolthovedet kan man så konstatere, at det drejede MOD uret. Fuldstændig lige som et kardankryds på en gammel Ford Granada GXL 2,6 1972, som jeg holdt i live i mange år. Eller en BMW 1200 GS, en Honda ST 1100 og en NTV Revère for den sags skyld. Tror jeg nok.

Jeg er stolt af at kunne kalde mig perlegrusmekaniker, for jeg er ikke lærd og har ikke overnaturlige evner for at skrue som enkelte andre er født med. Men jeg har mødt utallige eksempler på gennem 55 år med motorcykler, at mange tror, at de er født med momentnøgle i håndleddet. Alt for mange. Hvis en af den type havde forsøgt at justere forlygte på min stakkels, næsten nye, NC, havde det kostet en del arbejde og udgifter til reservedele. Samt ærgrelser.

Jeg er heller ikke synsk, så en god manual er et must. Et af de sidste eksempler var, da jeg for første gang skulle afmontere kåben på min i 2013 fabriksny, hengemte XL1000 2007. Den ville sgu ikke slippe, og med min viden om Hondas elendige plasticlips skulle jeg nok nære mig for at bruge vold. Et kig i den store manual gav forklaringen: En clips et sted oppe ved siden af forlygten, som man ikke kunne se og ikke regne ud måtte være der. Medmindre altså at man har særlige evner. Jeg kan garantere for, at netop den clips mangler på en meget stor del af de XL1000.ender, der kører rundt i verden. Heldigvis har Honda taget ved lære, så clips er erstattet af gummibøsninger og tappe, kan jeg konstatere på NC.en. Nøj man sparer mange penge på clips...
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af mogensl »

Jondajon skrev: 01. aug 2019, 20:26 Jeg har selv købt værkstedsmanual 62MKA-00 her i Danmark fra en autoriseret Honda forhandler. Først talte jeg med Honda Danmark fordi nummeret er ikke på automatisk bestilling, så at forhandler skal ringe til importøren, men de ved alt om det. Det kostede ca kr700 så vidt jeg husker. Den bog har iøvrigt ALT information du kunne nogensinde ønsker dig! 850 sider! Mig bekendt, den findes desværre ikke som PDF fil.

Jonda
Med sådan ca. 55 års erfaring som perlegrusmekaniker og et større antal motorcykler, herunder brugte, som ALLE et eller andet sted bar præg af sjusk og/eller uvidenhed med fejl og skader efter forkert vedligeholdelse og reparation, herunder min 1 år og 3200 km gamle NC 750, "serviceret" hos en autoriseret forhandler, rev jeg skindet af muldvarpen og købte manualen hos
https://www.bike-parts-honda.com/honda- ... ts/62MKA00. For jeg orkede ikke bruge flere kræfter på at få den gennem en dansk forhandler, som ikke kunne skaffe den, fordi varenummeret ikke var i Hond DK.s sortiment. Honda DK havde henvist mig netop til en forhandler. Forvirringen blev ikke mindre af, at Honda kalder det en "SHOP MANUAL". Det er endnu en betegnelse, så jeg tænker, at mangen en køber af en værkstedshåndbog er endt med at få en "owners manual" i stedet.

Jo, det er en dyr sag, og porto fra UK animerer til, at man køber andre ting samtidig. Så hænger det bedre sammen. Der skal ikke laves mange fejl, før sådan en mursten på 1,6 kg har tjent sig selv hjem. Det er et digert værk, kan jeg bekræfte!

Nu bliver det spændende, om Brexit ændrer på nethandel i UK. Nogen kloge siger, det ingen betydning får. Andre siger, det bliver for dyrt og besværligt. Jeg forsøgte sidste år at købe kajakting i en norsk netbutik. De handler ikke med EU-lande, fordi det var alt for besværligt for dem og dyrt for kunden. Hvad ved jeg.
larsv
Indlæg: 1
Tilmeldt: 13. apr 2020, 20:03

Re: Honda NC 750 XA værkstedshåndbog/workshop manual...

Indlæg af larsv »

Ældre udgave (NC700) kan findes her som PDF: https://www.motobratan.ru/docs/
Besvar