Vi rugede lidt på det og kom begge med bud på rute og seværdigheder.
1-2-3.dag
Mandag den 21. juni 2015 vi startede begge turen, Anders fra Bjergsted på Vestsjælland og jeg selv fra Hadsten i Østjylland. Mødestedet var Stenrøset Camping lidt uden for Trollhättan i løbet af eftermiddagen. Jeg ankom først i silende regn og bookede straks en hytte, da jeg havde set på DMI, at Anders havde kørt det meste af turen gennem Sverige i regn, lige som jeg selv i regn gennem Jylland. Turen nord på gennem Sverige gik nu som transportstræk, uden afstikkere på grus. Vi havde valgt Midtlandsvegen, E45, hele vejen op til Kiruna fordelt over 3 dage. Det er ikke nogen specielt spændende tur , men grantræer fik vi da set en del af. I starten var de høje og senere lidt lavere krydret med birk. Først oppe ved polarcirklen åbner landskabet sig i form af lav bevoksning og større moseområder. Overnatningerne foregik på campingpladser i Sveg , Sorsele og målet for første del, Kiruna. Turen gennem Sverige forgik i blandet vejr. Sjovt nok kørte vi for det meste i tørvejr , men startede og sluttede i regn, hvorfor vi fik brugt en del af budgettet på hytter. Vi havde hjemmefra snakket om diverse farer vi kunne blive udsat for. Bjørne ,ulve, rensdyr og elge. Vi så et par elge ved et kaffestop ude i en sø langt fra vejen. Rensdyr 3-4 gange i vejkanten. Her er det en god ide at sænke farten. Ulve så eller hørte vi ikke. Jeg tror jeg så en mindre bjørn i grøftekanten i forbifarten.
Da vi ankom til Kiruna var min cykel begyndt at sige ”sjove metalliske lyde” hvilket viste sig skyldtes et slidt bagerste kædehjul. Begynderfejl: kæden var for stram sammenlagt med ekstra vægt fra bagage. Kæden blev justeret og fik herefter rigeligt med fedt/olie. En venlig MC-mekaniker fra Kiruna MC kunne berolige mig med at han havde set noget der var meget værre. Han har for øvrigt en god sommerhandel med MC dæk. Billedet her over er taget efter hjemkomsten.
Nyt kædehjul er nu sat på og cyklen kører uden mislyde.
4. dag Herefter gik turen vestover mod Abisko Fjellstation og videre mod Narvik i Norge. Vejret var nu perfekt med sol bortset fra at temperaturen var faldet en del 8 -10 grader C og en en kraftig vind i mod os fra NV. Vinterforet burde have været kommet i køredragten, men hvem gider lige pakke det ud, når det ligger nederst i bagagen og solen skinner. Det skulle jeg senere få at mærke, da der sneg sig en lille halsbetændelse ind under jakken.
Herunder kan du se en video fra dagens stræk.
https://youtu.be/6KsczZ5jRng
Efter at have krydset riksgrensen til Norge, gik det op over fjellet og ned mod Narvik og videre ud mod den nordligste spids af Lofoten. Lofoten består af en række klippeøer, der strækker sig ud mod sydvest og er ca. 450 km lang. Dagens mål var Andenes , nordligst på Lofoten, hvor vi skulle have en overliggerdag med hvalsafari.
De to x 50 heste skulle have lidt foder for hver 250 km. Når man kommer nord for polargrænsen skal man lige tænke sig lidt om når man kører forbi en tank og triptælleren nærmer sig de 200 km, da der er lidt langt mellem tankstationerne. Vi løb heldigvis ikke tør på noget tidspunkt, selvom reservetanken måtte i brug et par gange. Vi havde også hver en 2 liters dunk med hver, hvis det skulle gå helt galt.
Vel ankommet til campingpladsen i Andenes tog vi ned til Andenes Havn hvor hvalsafari-centret lå. Her fik vi købt biletter til morgendagens første togt med afgang ca. kl. 10.00 afhængigt af vejret og vist også en mængde andre ting. Vi kunne for alvor se at vi var kommet nordpå. Billedet fra stranden ved Andenes er taget kl. 23.30. Vi håbede på at få et rigtigt midnats-solbillede, men skyerne kom i vejen.
5.dag
Næste dag stod den så på hvalsafari og ingen km på TA`erne. Begge dele trængte vi vist til. Turen var berammet til 2-4 timer incl. hvalgaranti til en pris af 980 No kr incl. suppe og brød. Vores tur tog 7 timer… årsagen var vist hvalgarantien. Anders og jeg begyndte at fable om, hvad vi skulle bruge den ekstra besparelse til… men heldigvis fandt skipperen hvaler, ca. 2½ times sejlads nord for den nordligste spids af Lofoten på 3000 m vand. Vi var rimelig heldige med vejret, lidt småkoldt, og kun let vind (4-5 m/sek). Normalt blæser det lidt mere på de kanter og kan give tendens til søsyge for sarte sjæle. Flot og spændende dag. Klart anbefalelsesværdigt, hvis du skulle komme forbi.
6.dag
Så gik det sydover, mod varmen. Inden da skulle Lofoten passeres incl. en enkelt færgeoverfart. Fantastisk sceneri op-ned, ud-ind, små fiskerlejer med både, og hurtigt derefter små bygder med landbrug, hvor man kun dyrker græs til vinterfodring af køer og får. Vi havde en enkelt overnatning på campingpladsen i Ramberg. Lidt dyr, hvilket campingpladserne i Nordnorge er. Til gengæld var der alle steder gode indendørs køkkener og opholdsfaciliteter og bade forhold. Alle steder var der også wifi, dog af svingende kvalitet.
7. dag
Denne dag skulle vi tilbage til fastlandet og foran os lå der en kort køretur på ca. 40 km til færgen mellem Moskenes og Bodø. Vejen slutter for øvrigt 4-5 km sydvest for Moskenes i en lille flække ved verdens ende med navnet Å

Det blev til en 4 timers sejlads i flot solskin, hvor vi tog afsked med Lofotens langstrakte ørige. Dagens mål var Saltstraumen, et sted Anders havde været før.
Saltstraumen er berømt for et smalt stræde hvor der er en fantastisk tidevandsstrøm 4 gange i døgnet. Et fænomen der skal opleves. Vi var så heldige at vejret nu var væsentligt bedre end tidligere. Høj sol og 15-20 grader.
Video taget ved Saltstraumen
https://www.youtube.com/watch?v=9n3UanlbGuI
Det var stadig lyst om natten, TA`eren er her fotograferet i den ”opgående” sol kl. 0.45. Anders havde fortalt at det kunne være svært at sove med de lyse nætter. Det problem havde jeg ikke. Det var derimod andre ting der kunne forstyrre nattesøvnen. Kl. 01.30 ankom en flok russere, der lige skulle have en godnat-vodka, inden de ved 5-tiden kunne falde til ro

8. dag
På den 8. dag var målet en del af Kystriksveien vest om Svartisen incl. et par færger. 420 fantastiske MC kilometer. Ud og ind, op og ned, tunneler, kyst og flotte bjerglandskaber. Et at de dagsstræk der var i top 3 på turen. På dette stræk krydsede vi igen Polarscirklen, dog uden at jeg fik mit mærke til at sætte på trofækassen. Jeg var lidt ”knotten” over at jeg ikke fik et mærke, som Anders har , der beviser at man har krydset Polarcirklen.
Vel ankommet til campingpladsen i Bjerka lidt syd for Mo i Rana kunne vi slå teltene op og forberede aftensmaden efter en god dag i sadlen.
9. dag
Herefter skulle vi videre sydover. Udfordringen stod nu på at komme sydpå uden at køre for meget på E6. Det er her hvor Norge er smalest og derfor er der kun en vej, der går nord-syd, nemlig E6. E6 er her ret kedelig og med masser af trafik. Lastbiler og autocampere er overalt i begge vejbaner. Alternativet er Vildmarksvejen som Anders kørte sammen med TEriksen sidste år. Nu bare den modsatte vej. Fantastisk tur langs søer og elve i vildmarks terræn -dog uden grus. Vejret var stadig godt med sol og noget højere temperaturer end vi var vant til. Vejrudsigten forudsagde at vi skulle møde en front med lidt regn. Min indre meterlog sagde mig, at det ville være overstået på et par timer, da fronten kom fra syd og vi kom fra nord. Det viste sig ikke at være tilfældet.
Fra middag og resten af dagen stod det ned i stænger, mens vi kørte de sidste 400 km til Tronheim mellem autocampere og lastbiler

10. dag
Nu var vi kommet til midtnorge, hvor de rigtige bjerge begyndte. Dagens stræk kunne betragtes som ”kongeetapen” Tronheim – Geiranger. 450 km, med flere færgeoverfarter og spektakulære stigninger incl. Trollstigen. Vejret var flot sol og 18 -22 Co , perfekt MC vejr. Ausjøvegen var også med i tankerne, da vi planlagde turen, men krævede en dag mere at gøre godt med. Den må vente til en anden tur.
En enkelt vaffel fik vi men vi ventede på en af færgerne, man er vel i Norge. Den var vist ikke engang dyr

Her kan du se videoen fra turen op ad Trollstigenhttps://youtu.be/26ghS9Kd7oA
I Geiranger var alle campingpladser overfyldte, men vi fik os klemt ind på en plads i første parket ved vandet. Der var åbenbart Cruisertræf i Geirangerfjorden med 3 store Krydstogtskibe, der afgik i løbet af aftenen med sin last af turister.
11.dag
Klar til afgang igen. Dagens etape bragte os på tværs af Norge. Op af hullet ved Geiranger fjord og op på højfjeldet med 1000 højdemeter over 10 km. Vi kom direkte fra sommer til vinterlandskab på 30 min. Tilsvarende for temperaturen. En hel sø med is på vandet og sne op ad bjergsiderne
Nu var det videre på tværs af Norge. Gennem Ottadalen mod øst til Otta og lidt nordpå for at fange Grimsdalveien over fjellet til Østerdalen. I Vågamo holdt vi en pause ved stavkirken, som vi dog kun så udefra. Grimsdalsveien var det første stykke grusvej vi mødte på vores tur. Et stræk på ca. 60 km. nord om Rondane Nationalpark med udsigt til Rondeslottet mod syd.
Herunder kan du se videoen "Grimsdalsvejen 1"
https://youtu.be/M_KBmr1EkDI
https://youtu.be/x1SXNHpozJw
Vi var nu nået så langt syd på at vore veje skal til at skilles. Vores sidste fælles overnatning var på en fin campingplads lidt udenfor Koppang i Østerdalen. Sommeren havde nu for alvor mødt os, med temperaturer over 25 Co, og vi nød turens sidste fælles måltid i aftenssolens varme. Den næste drager Anders sydpå med en overnatning i Trollhättan og derfra videre mod Helsingborg og hjem til Bjergsted på det flade Sjælland. Jeg tog videre vestpå igen mod Telemarken.
12. dag
Næste morgen skiltes vi. Anders tog syd på og jeg startede med 5 km asfalt efterfulgt af 60 km grus ad Birkebeineveien mod Lillehammer. Målet var Rjukan i Telemarken med en overnatning, hvor det nu kunne passe. Jeg havde sat GPS`en til ”korteste rute” hvilket viste sig gav mig masser af fjeld og grusveje. Korteste rute kan også betragnes som ”Ud at se med TomTom” Det kan i visse tilfælde resultere i div. udfordringer/problemer.
https://youtu.be/75qVZp5FE1g
Efter Birkebeineveien gik ruten via asfalt til Forset, hvorefter ruten gik via Panoramaveien til Faganes. Dele af Panoramaveien var god grusvej og her var flere fantastiske overnatningssteder i fri natur, men det var desværre for tidligt på dagen. Videre gik det til Hemsedal også på grus over fjeldet. Fantastisk fjeld-sceneri igen med masser af overnatningssteder, men det var stadig for tidligt på dagen. Nu kom det sidste stykke grus for i dag, hvor jeg håbede at finde en god overnatningsplads. Forbi Hemsedal Skicenter, hvor jeg har boltret mig en del på ski om vinteren. Spændende stigning på noget løst grus. Der var åbenbart lige kørt nyt grus på, hvilket gav lidt problemer med tungtlastet MC. Op på fjeldet igen og på udkik efter en god overnatningsplads. Det faldt ikke heldigt ud, kun åbent fjeld uden læ nogen steder. Ydermere bestod grusvejen nu bare af et par løse sandspor, hvilket igen gav problemer for en tung MC med træt fører. Ned fra fjellet igen i nærheden af Ål. Her mødte jeg en låge på tværs af vejen…… heldigvis uden lås på. Det blev campingplads igen efter en lang flot dag med overvejende grus på de i alt 300 km.
13. dag
Efter en god nats søvn var dagens stræk til Rjukan kun ca. 150 km. Inden dagens sammenpakning blev det til luksusmorgenmad med æg , brød , the og JP morgen på Ipad`en, næsten som derhjemme.
Mod Geilo gik det på asfalt og over fjeldet igen mod syd ad Skurdalsvegen ( vej 40) sluttende i Rjukan, hvor jeg havde lejet en skøn lille 2 pers. hytte for 2 nætter. Dagens lidt korte tur foregik i flot sommersol, hvor der var tid til en lille formiddags-kage-pause ved Sønstevatnet
Inden ankomsten til campinghytten i Rjukan var der tid til museumsbesøg på tungtvandsværket i Rjukan med fortællingen om Telemarkens Helte som enhver dreng på min alder har set i biografen engang i 60`erne. Ved tungtvandsværket er der mulighed for at prøve elastikspring. Da jeg hørte prisen skulle jeg ikke nyde noget.
Tilbage til Rjukan Hyttegrend for at indlogere mig i denne lille bjælkehytte med direkte udsigt til Gaustatoppen.
14. dag
Dagens program bestod i deltagelse i Sørlandsgaloppens 2.etape i klassen H60 svær orientering i området omkring Raugland. Et orienteringsløb jeg havde tilmeldt mig hjemmefra. Det var første gang jeg skulle løbe O-løb i Norge, hvilket jeg havde en fornemmelse af ville blive noget af en udfordring. Vejrudsigten sagde silende regn hele dagen, så det var godt jeg havde booket en hytte hjemmefra. Alle hytter i det meste af Telemarken havde været udsolgt i flere måneder, sagde campingmutter, grundet Sørlandsgaloppen med over 10.000 O-løbere, så det var godt at jeg havde booket hytten hjemmefra allerede i marts måned.
Det var rigtigt hvad vejrmeldingen sagde med silende regn hele dagen, men der var dog lidt ophold mens jeg gennemførte mit løb i fin stil uden at blive sidst, jeg tror det blev nr. 43 af 60 startende i H 60 klassen

Tilbage igen i silende regn, nej nu pissede det ned i lårtykke stråler og 60 km lå forude over fjeldet til Rjukan. Der skete kun et uheld. Jeg væltede på P-pladsen, fordi jeg havde glemt at tage låsen af forhjulet….. klonk og der lå jeg så og rodede i regnvejret


15. dag
Så var sidstedagen ved at indfinde sig . De sidste ca. 200km omvej til færgen i Langesund skulle tilbagelægges. I første omgang op over fjeldet forbi Gaustatoppen ad vej FV 651 til Notodden. Derefter til Ulefoss og Langesund. Flot tur i sol og sommer.
Jeg ankom til færgen i god tid og fik snakket lidt med et par tyskere på hver sin GS 1200, prægtig maskine, men den passer ikke til en faglærerløn. Der ankom også en stor KTM 1150 med lidt blærerøvsmærker fra Nordkap og Lofoten. Der var vist basis for en snak. Min forbavselse var dog stor, da der kom et ansigt frem fra hjelmen af en kvinde på min egen alder. Sejt på så stor en maskine.
Jeg ankom til færgen i god tid og fik snakket lidt med et par tyskere på hver sin GS 1200, prægtig maskine, men den passer ikke til en faglærerløn. Der ankom også en stor KTM 1150 med lidt blærerøvsmærker fra Nordkap og Lofoten. Der var vist basis for en snak. Min forbavselse var dog stor, da der kom et ansigt frem fra hjelmen af en kvinde på min egen alder. Sejt på så stor en maskine.
Færgeturen over Skagerak var udramatisk, selvom dækspersonalet holdt hårdt på at. MC`erne skulle spændes fast med mindst 3 gjorde, det fik de så ! Som det ses på billedet ovenfor er der orden på hvor hunde må færdes på færgen. I rummet bag døren kan man sætte sin hund i bur. Udover hundebure var der også 2 store udstødningdrør fra færgens motorer, så der var lunt og en højlydt brummen til at falde til ro ved !
De resterende 160 km fra Hirtshals til Hadsten foregik med motorvejshastighed, da et godt måltid mad og en god seng ventede hjemme.

Anders og jeg blev enige om at så lang skulle vores næste tur sammen ikke være og at vi havde for få momenter af ”sightseeing”. Ruten var nok for lang i forhold til de antal dage vi havde til rådighed. Men alt i alt en rigtig god tur, hvor vi fik vores andel af regn, kulde, sol og varmt vejr. Varme i håndtagene er en god ting.
I alt 5600 km, en del benzin, lidt olie til motor og kæde. Ingen punkteringer eller uheld af større art. Mit kædehjul er skiftet bagpå. Anders fandt ud af efterfølgende at havde kørt det meste af turen med 3-4 knækkede egre på baghjulet.
Da jeg nu har fået turen nogle måneder på afstand synes jeg det var en rigtig god tur. På slutningen af turen var vi nok blevet lidt "rejsetrætte", det var sikkert derfor vi syntes at turen var lidt lang. I dag vil jeg ikke have gjort noget om bortset fra et par dage mere.
Herunder er den samlede rute.