Hej Danmark.
Sidste nyt fra Kina: Celines "golden phone" er afgået ved døden...... den kunne ikke klare en kogevask..... Men heldigvis havde hun gemt alle numrene på simkortet.
Jeg skal bør lige bemærke, at det ikke var mig, som vaskede den...!!
Her er lidt om KTM sagen:
Inden jeg rejste hjem for at lukke ned og pakke container med nogle ejendele, som jeg gerne ville have herover, havde jeg et møde med en kinesisk speditør/flyttefirma. Kunne jeg sende en motorcykel til Kina…..??
Svaret var, at generelt er der importforbud, men ved at klassificere den som en personlig sports rekvisit ville det kunne lade sig gøre – mod at jeg betalte told af værdien på motorcyklen.
På denne baggrund købte jeg jo en fin KTM SXC 625 og ombyggede den til ørkenrace.
Motorcyklen og en masse reservedele blev pakket i en krydsfinerkasse (der må ikke komme frisk træ ind i Kina – man frygter bl.a. borebiller og andet kryb)
14 dage før containerens forventede ankomst til Taijin havnen, blev alle papirer, herunder detaljerede pakkelister, afleveret til Beijing toldkontor. Denne procedure er normal og tolderne har herved mulighed for, at vurdere indholdet inden forsendelsen når frem.
Idet KTM'en senere på året skal ud af Kina og tilbage igen, besluttede jeg ikke at forsøge at smugle den ind – jeg vurderede, at det ville være lettere, hvis jeg havde tolddokumenter, som retfærdiggjorde dens eksistens i Kina.
Min permanente opholdstilladelse udløb i slutningen af april, hvorfor den blev fornyet inden toldbehandlingen.
Endelig den 30 marts ankom min container Tainjin havnen – og den blev på lastbil fragtet til tolderne i Beijing.
Alt gik smertefrit – dog bortset fra, at kassen med KTM'en blev taget ud af containeren. Mine ejendele blev frigivet, men motorcyklen skulle til nærmere undersøgelse. Man kiggede ned i kassen og mente, at den der "ting" så meget professionel ud. Resten af indholdet, blev sat ind på speditørens lagen og kørt ud til os nogle dage senere.
Ved henvendelse til toldkontoret, fik speditøren oplyst, at der skulle udfyldes nogle specielle formularer for at sagen kunne afsluttes – dette blev straks ordnet….. og dagene gik……
Ved næste henvendelse fik vi at vide, at jeg som privat person ikke kunne importere en sådanne motorcykel – der skulle være et firma bag……
Sammen med vores manager Maria, fandt vi en virksomhed, som gerne ville være med på spøgen – mod lidt valuta…. så langt så godt - alle papirer blev afleveret.
3 dage senere fik vi at vide, at firmaet måtte have en importlicens. Jeg foreslog speditøren, at tilbyde tolderne lidt grønne sedler – det fremmer ofte behandlingen herovre… Men nej, de var ikke til bestikke – allerede her fik jeg mine bange anelser….. kan man overhovedet stole på mennesker som ikke er korrupte…..???
Efter meget besvær fik vi oprettet importlicens i den pågældende virksomheds navn. – den sidste forhindring skulle nu være overvundet og motorcyklen kunne frigives, når tolden var betalt.
Jeg stod selv tidligt op og kørte sammen med Wayne fra speditions firmaet til toldkontoret i den anden ende af byen – jeg ville selv være der på den store dag. Vi var der lidt før de åbnede kl. 09.00 – kl. 09.30 passede det de ansatte at starte arbejdet og vi kom til.
Endelig fik vi da et klart svar: DET ER IKKE MULIGT, AT FÅ SÅDAN EN MOTORCYKEL IND I KINA.
Her havde vi med møje og besvær fremskaffet alle de ønskede dokumenter m.m. og til slut får vi så beskeden, at det slet ikke kan lade sig gøre…… jamen, hvad fanden……!!!!
Wayne var (efter min mening) lidt for tilbageholdende og underdanig overfor toldkvinden og ville ikke rigtig oversætte for mig – måske fordi, han flere gange om ugen skal fortolde andres flyttegods og må have et rimeligt forhold til de ansatte på kontoret.
Jeg var, mildt sagt, lidt ophidset og frustreret over afgørelsen: send skidtet ud af Kina og tilbage til Danmark.
Jeg fik dog lov til at få foretræde for "overtoldbossen" samme eftermiddag kl. 13.30.
Celine kan godt være lidt af en "skrapsak" – så hun måtte bringes på banen….så jeg kunne få mit budskab klart igennem til disse ukompetente toldere.
Hele vejen igennem byen, hente Celine og vi var alle 3 tilbage på det aftalte tidspunkt – den eneste der manglede var "toldbossen" – det passede herren at dukke op 45 minutter senere, iført flot uniform, kasket og en masse stjerner m.m. på tøjet.
Celine kendte mit budskab og gik lige på manden – stort ståhej…. en masse uforståeligt kom ud af munden på dem begge – imens der jævnligt blev peget på mig og fra tolderens side rystet opgivende på hovedet. Minutterne gik og jeg anede ikke hvad der foregik……men kunne dog forstå, at situationen ikke var den bedste…. jo, dette er landet med en masse "gæt og grimasser"
Konklusionen blev, at motorcyklen ikke kunne toldbehandles………. men "overbossen" foreslog, at sende den tilbage til Tainjin havnen og forsøge at få tingene ordnet der… her havde toldkontoret tilladelse til dette.
Husk lige, at 14 dage før containerens ankomst, fik Beijing tolderne alle papirer, som klart fortalte at der var en motorcykel ombord – det gik nu op for mig, at de overhovedet ikke havde læst, hvad de havde modtaget……!!!!
Hvis toldbehandlingen skulle udføres i Tainjin, måtte jeg privat stå som modtageren – dette betød, at en masse anstrengelser har været helt spildt og forgæves - der skulle laves helt nye papirer……
"Toldbossen" kunne dog godt se at det var en noget uheldig situation og tilbød, at stemple papirerne I beijing – dette skulle vist give en noget lettere behandling i Tainjin.
Samtidig skulle jeg underskrive et dokument, som fratog mig retten til at importere flere køretøjer – det gjorde jeg – i fremtiden fremover bliver alt smuglet ind…BASTA
"Toldbossen" fortalte også, at jeg ikke kunne få mine andre effekter udleveret, før denne sag var afsluttet – vi undlod at fortælle ham, at disse ting allerede var blevet udleveret for 14 dage siden…!!!
Vi forlod slukørede kontoret – nu skulle der tænkes kreativt….. om aftenen tog Celine kontakt til en "livline" – en gammel skolekammerat, som er tolder i Beijings lufthavn. Han har før reddet min røv, når det har set lidt sort ud. Han bekræftede min vurdering, de er ikke for kloge på det der toldkontor…. godt at få bekræftet, men egentlig nytteløst i sagen, fordi de jo sidder på magten.
Sagen lige nu er den, at skolekammeraten, forsøget at finde en kollega i Tainjin, som kan ordne sagen – og gerne lidt hurtigt, hvis det da ellers overhovedet kan lade sig gøre. Ellers er der muligheden for at sende motorcyklen til Hong Kong og ind i Kina via Canton, hvor han har gode venner i toldetaten……..
Jeg venter spændt på nyt og har i mellemtiden udtænkt en nødplan: hvis alt kikser, sender jeg KTM'en til Mongoliet og kører den igennem Gobi og bjergene ind i Kina – grænsen mellem Mongoliet og Kina er flere tusinde kilometer lang og der kan umuligt være bevæbnet politi/toldere overalt i disse uvejsomme områder – det lyder nok som en noget tosset plan, men jeg vil sgu have min motorcykel og den er jo lavet til at køre i sådanne steder… så hvorfor ikke..??
Der er kun ca. 1700 km fra Alaan Baator til Beijing og størstedelen at turen kan foregå på asfalt eller grusveje. Lige noget for en kommende morfar…….
Hvis tolderne skyder som de toldbehandler er der vist stor risiko for at blive ramt….

Lige nu aner jeg ikke hvad der vil ske – men vejret er fint og livet (næsten) til at holde ud…
Oste produktionen er sat i gang – så må vi se hvordan resultatet bliver – om der også skal stå "mejerist" på visitkortet – det vil jo ellers se flot ud sammen med: "grænseoverløber"….
Det kommer mere, når der er nyt i sagen.
Hilsen
Torben fra Kinesien – mulighedernes land…. eller……??