Island.

Hvad man skal huske eller tage højde for til turen, eller et forslag til en tur.
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Island.

Indlæg af iver »

Hey allesammen.

Så er jeg ved at være kommet helt hjem fra min tur til Island, den slags skal jo lige fordøjes, og man skal have pakket ud og vasket og alt grejet. Det var en rigtig god tur,med masser af fede oplevelser, her kan nævnes bad i varme kilder på 41 grader mens luften var 9 grader, gejser, vandfald, gletscher, isbjerge, fede grusveje, sindsyge grusveje, kanonvejr, betagende natur, god mad :-D ridetur på islandske heste, snak med andre motorcyklister fra andre lande, her kan jeg tilføje at AT var den mc jeg så flest af, dernæst BMW gsere, jeg snakkede en del med Wiggo fra Norge som har været inde og kigge på vores forum, rigtig fin fyr der har kørt i afrika også og som lavede film undervejs, mens de kørte rå offroad deroppe (hans kamerat på gser havde den helt under vand da han væltede i en flod). Vi tog turen rundt ad "ringvejen" som de kalder den deroppe, med et par afstikkere ind i landet, ialt 1700 km på Island og 150 på Færøerne som man har 2,5 dag til at udforske på vej derop, da færgen simpelthen smider en af der, og henter en 2,5 dag senere. På "ringvejen" er der ca 30 km grus +- noget af det vist pga vejarbejde da de havde lidt jordskælv lige inden vi tog afsted, så var der også lidt gruskørsel på vores afstikkere, så vel alt ialt 150 km grusvej. Vejret var vi vist heldige med, sol hele vejen rundt og mellem 7 og 12 grader, dog skulle vi over et bjerg den sidste dag for at komme til færgen hvor vi kørte i 4 grader og lidt slud, vi havde dog ikke snevejr hvor vi var men der lå da en del sne i vejsiden nogle steder, men jeg tror vi var heldige med vejret! Myg var der ingen af selvom vi havde fået at vide vi nærmest ville blive ædt op, så den kilde var ikke så pålidelig!!! Alle havde også sagt at der var dyrt på Island, det kan jeg hermed dementere da deres økonomi for nyligt crakede så alt var billigere end herhjemme, selv bensinen :-D Vi havde ingen uheld på turen, dvs at jeg glemte godtnok at tage skivebremselåsen af en dag, men den må have været af dårlig kvalitet, for da den ramte under forgaflen fortsatte skiven rundt og faktisk klippede låsestiften over, så jeg samlede den bar op, smed den i skraldespanden og kørte derfra. Vi boede i telt det meste af turen, og i hytte de to sidste dage, pris for telt per person var 50 kr, man kan vist også overnatte udenfor campingpladser, men når det ikke er billigere og det samtidig gav adgang til "hottub" altså varmt udendørs bad synes jeg ikke det var så galt!!!!!! Både hottub og bad i varme kilder kan iøvrigt anbefales, hvis man da kan se fornøjelsen ved at sætte røven i det 41 grader varme vand, kl. 9.15 om morgenen mens luften er 9 grader og med udsigt til sneklædte bjerge, dampen stående om ørene og en rammende stilhed :!: :!: :!: Men det er nok ikke alle der vil kunne se det fede i den slags oplevelser...........

Nå jeg kunne sikkert blive ved at fortælle fra den tur, så jeg kan kun varmt anbefale en tur derop, færgeturen på 2x52 timer var det hele værd.Håber i andre også har haft gode ferioplevelser i måske vil dele, eller som venter forude......

Mvh Iver

Ps. Jeg blev dog noget skuffet da jeg hørte at sommertræffet blev aflyst mens jeg var væk!
Fuck Chrome.
HARK Rules
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

:ok: fin beskrivelse. Det med stilheden lyder sgu godt, men de 9 gr. (lidt for koldt) og dampbad (lidt for varmt) kan jeg godt undvære :lol: ;-)

Pris for sådan en tur? her tænker jeg bare på de "faste udgifter"
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Indlæg af iver »

Hey Nikolkajsen.

Færgebillet 4000 kr der får man tur retur med motorcykel og en køje ombord at sove i, du deler kahyt med 8 andre. 2,5 dag på Færøerne 7 dage på Island, så 9 dage af 50 til camping pr nat 450 kr. bensinen var så lidt billigere end herhjemme...... Håber det var svar nok, ellers vender du bare tilbage.......

Mvh Iver

Ps. har snakket med formanden i dag ang dit medlemskab, det bliver bragt iorden hurtigst muligt rent formelt....... Men i mine øjne er du mere end fuldgyldigt medlem :-D .....
Fuck Chrome.
HARK Rules
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

iver skrev: Ps. har snakket med formanden i dag ang dit medlemskab, det bliver bragt iorden hurtigst muligt rent formelt....... Men i mine øjne er du mere end fuldgyldigt medlem :-D .....
:ok:

Tak for detaljer, det er fint nok... egentligt billigere end jeg troede, men det er jo selvfølgelig fordi det er så store kahytter.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Indlæg af iver »

Man kan godt få dyrere kahytter, med udsigt og den slags, men hvem gider sidde glo ud af det vindue, når der er 3 barer, 2 restaurenter, biograf, taxfree, cafeteria, spillemaskine arkade, trylle/ballon show for børn 2 gange om dagen og trylleshow for voksne!?om bord...... Der blev faktisk gjort noget for at man følte det som en fornøjelse at sejle!!!!

Buffetrestaurenten var faktisk enormt god, nu er jeg jo på ingen måde madfreak, men vi gav 250 kr pr næse og der var altså lækre retter, rigeligt med kødretter :!: et særdeles velassorteret kagebord til dessert, og ostebordet rummede en ualmindelig lækker og cremet (men skarp som den skal være) Roquefort :!: rugkiksen til var desværre ikke hjemmebagt, men alt ialt lugtede det ikke det mindste af fabrikslavet, eller kantineagtigt præg som buffeter tit og ofte kan. Lammekotteletten var let rosa hvilket fornøjede mig og jeg tog to gange, fiskeanretningerne var nydelige og mayonaisen var hjemmerørt!!!

Ikke at jeg skal gøre mig til dommer, men jeg vil give buffetrestaurenten 4 ud af 5 hjelmkokkehuer, for pommes friterne i børnebuffeten var ikke hjemmeskårne!!!!! Tjeneren kunne have serveret vinen lidt hurtigere, men hun så sgu godt ud :-P

Mvh Iver
Fuck Chrome.
HARK Rules
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

iver skrev:
hjelmkokkehuer,
:lol: :lol: :lol:
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Hi hi

Indlæg af Søren Dahl »

Jeg skal selv til Island næste år sammen med Kåre og Per Wissendorft - jeg glæder mig enormt meget - og Iver vi to skal lige have en snak om det praktiske ang. island inden jeg tager der op - du har garanteret en masse mere at fortælle over en rød bøf med wiskey sauce til en af vores shelter ture her i løbet at året 8-)

Lyder som en kanon fed tur i har haft - jeg er super motiveret nu for at komme af sted efter en beretning.

Mvh Søren
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Indlæg af iver »

Hey Søren, du kan tro jeg vil fortælle og prale om vores tur, og specielt da over on god bøf i den frie natur... Skal sgu nok få dig super motiveret, så du er ved at sprænge, jeg har sgu lyst til at tage derop igen!!!!!!! Du må også se billeder hvis du kan holde til det ;-)

Begynd allerede nu at glæd dig, så vil jeg glæde mig til sheltertur, synes jeg har abstineneser efter sådan en tur!!!!!

Fed weekend, Iver
Fuck Chrome.
HARK Rules
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Super Cool

Indlæg af Søren Dahl »

Hej Iver

Lyder bare super super cool - jeg glæder mig allerede rigtig meget til at høre om turen, og se billeder. Jeg glæder mig også til at køre noget skurevogn over en god bøf med whiskey sauce sammen med alle knaiterne.

MVh Søren
Lindboe
Indlæg: 96
Tilmeldt: 26. feb 2009, 19:23
Geografisk sted: Odsherred

Re: Island.

Indlæg af Lindboe »

Hej Allesammen

Jeg er ved at planlægge en tur til Island i Juli/August måned. Konen skal med bagpå, så en Transalp to
personer og en del oppakning.
Hvor mange dage bør man bruge på turen rundt, når der skal være tid til afstikkere og ingen stress ? ?

Er der ting som en HARKèr bare skal opleve ? ? (ikke vildt offroad pga. kone og oppakning)

Er det nemt at finde steder at overnatte når man ikke gider køre længere ? ? (ikke telt eller hotel)

MVH. Niels
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Island.

Indlæg af iver »

Hej Lindboe.

Er helt misundelig over at du skal derop, jeg havde en skøn tur i 2008 afrejse 21 Juni hjemkomst 5 Juli så skal du trække 2x52 timers sejlads fra, og dengang var der 2,5 dages ophold på Færøerne på vej derop som du også skal trække fra så lander man på ca 8 dage hvor vi kørte Island rundt, men jeg vil egentlig anbefale at blive lidt længere, der er jo nok at se deroppe og selvom vi ikke stressede rundt kunne jeg godt have brugt mere tid, men det er jo smag og behag. hvis jeg skal nævne nogle ting jeg synes i skal se skulle det være de varme kilder ved Myvatn lidt wellness til fruen og dig i den frie natur :-) Den store gejser som ligger tæt på Gullfoss der bestemt også er værd at se,begge lidt øst for Reykjavik. På sydsiden kommer man også forbi et sted hvor isen knækker af gletsjeren og flyder ud i vandet, flot syn!!! Og ridetur var vi også på, så havde vi da prøvet at ride en Islænder ;-) Meget rolige og søde heste, erfaring ikke nødvendigt! Hvis du hverken vil sove i telt eller på hotel er der vandrehjem og private der udlejer værelser, spørg turistinformationen de kan måske sende dig et kort over hvor de ligger.Spørg endelig hvis du vil vide mere!!!

Mvh Iver
Fuck Chrome.
HARK Rules
Lindboe
Indlæg: 96
Tilmeldt: 26. feb 2009, 19:23
Geografisk sted: Odsherred

Re: Island.

Indlæg af Lindboe »

Hej Iver

Tak for svaret, du er hurtig, ja jeg tængte nok at man kunne bruge lidt mere tid på turen rundt.
Nu sidder jeg så og tænker om man kan "undgå" de to dage på færøerne, og så bruge tiden på Island.
Jeg må læse på sejlplanen. De har jo ellers et tilbud hvor man får sin mc gratis med, hvis man tager
hjem fra Færøerne om søndagen.

MVH. Niels
Brugeravatar
Nejmann
Indlæg: 361
Tilmeldt: 09. jan 2005, 22:48
Geografisk sted: Århus
Kontakt:

Re: Island.

Indlæg af Nejmann »

Hej Niels

Så vidt jeg kan se i sejlplanen er der flere muligheder for at se Færøerne. I sommerperioden kan man gøre holdt på Færøerne fra søndag aften til onsdag eftermiddag på vej til Island. Man kan også stoppe på turen fra Island med ankomst i Thorshavn fredag klokken 03 og afgang til Danmark søndag nat. Begge muligheder giver cirka 2½ dag på Færøerne. Endelig kan man jo vælge afgang fra Danmark tirsdage uden ophold på Færøerne, men færgen kommer altså kun til Island én gang om ugen, så man får ikke længere tid på Island ved at springe Færøerne over - kun et par dage mere i Danmark.

Vi var to mand på Island i 2009 – på SuperTenere og Afraca Twin – og med sightseeing på Færøerne undervejs. Vi holdt os til de vej-forbundne øer, og de er rigtig flotte når vejret er godt, og det var det første dag. Næste dag krydsede vi et fjeld med 12 km/t fordi det var så tåget, at man ikke kunne se fårene på vejen mere end 15 meter væk :shock: – og resten af dagen var en blanding af regn, skyer og blæsevejr. Så er Færøerne ikke så charmerende... :snydt:. Den sidste dag kørte og vandrede vi lidt rundt i Thorshavn indtil vi skulle med færgen, og det var ganske hyggeligt.

Da vi ankom til Island kiggede vi på vejrudsigten. Den forudsagde regn sydpå de kommende dage, så dermed var det bestemt, at vi kørte nord om – mod uret rundt om øen. Jeg har udvalgt lidt billeder fra turen og lagt dem her på Picasa. De er alle geotaggede, så man kan se på kortet hvor de er taget.
Efter min mening er naturen på Island den store seværdighed: Store, øde landskaber, voldsomme vandfald, varme kilder og dampskorstene, huler og lavaformationer. Museer, forlystelsesparker og badestrande er der ikke mange af :-)

Nogen gode råd:
- Husk varmt, vind- og vandtæt tøj. Selv om sommeren kan det være koldt og blæsende, og eftersom de fleste planter er lavere end tredive centimeter, kan det være svært at finde læ.
- Garmins GPS-kort over Island er tilsyneladende blevet lidt bedre, end da vi var afsted. Men man kan også supplere med dette gratis alternativ.
- Hav altid nogen "nødrationer" i taskerne. Når man kommer lidt "ud på landet" kan der være langt til steder, man kan købe sin frokost.
- Vær forberedt på, at ikke alle seværdigheder kan nås ad asfalt. Der var flere steder, jeg var glad for at have de halvgrove TKC80-dæk på - og ingen passager. Så spørg gerne nogen stedkendte til råds om ruter og vend om, hvis det bliver for "speget" ;-) Vi mødte et par, hvor fruen var gået ti kilometer, fordi motorcyklen ikke kunne køre i det bløde vulkanske sand med to på – og andre, der havde kæmpet i timevis med at få tømt en flod-druknet motor for vand. Begge tilfælde var dog på ture ind mod midten af Island. Hovedvejen rundt om øen er betydelig mere fremkommelig eftersom den er asfalteret næsten hele vejen rundt :-).
- Som altid skal man sørge for, at have en rejseforsikring der gælder, når man rejser udenlands. Efter et møde med en blød plet på en ellers fin grusvej, et par saltomortaler og en hård landing, måtte jeg flyves hjem på forsikringens regning med to brækkede arme og uden min totalskadede SuperTenere :-( Heldigvis skete uheldet på vej tilbage mod færgen, så jeg nåede at få det meste med.

Vi havde planlagt at være to uger på Island, og det virkede meget passende. Vi nåede helt ud omkring de mange fjorde på den nordvestlige halvø – måske det mest øde og ugæstfrie hjørne af Island. Der var vældig flot, men det blev også lidt ensformigt til sidst at køre ind og ud langs alle de fjorde. Der var heldigvis en god del grusveje, som kunne bryde ensformigheden og gi' lidt underholdning. Men en anden gang, så vil jeg nok blive på hovedvejen og bruge de dage på noget andet. Mit ophold på Island sluttede med tre dage i Reykjavik, hvor vi ventede på, at jeg blev "evakueret" - og selv med den forsinkelse nåede min rejsemakker færgen hjem uden den store stress.

God tur!

mvh Kåre
jernhenrik
Indlæg: 134
Tilmeldt: 12. mar 2009, 18:06
Geografisk sted: Grenå

Re: Island.

Indlæg af jernhenrik »

Jeg var på Island i -91. Netop for at undgå de to dage på Færøerne og den lange sejltur sendte vi motorcyklerne med skib og tog selv flyveren. Hvis du ikke er bange for vand, så prøv at krydse indover øen. Det er her de store oplevelser ligger hvis man er til barsk natur. Bare husk, at når du skal krydse et vadested, så kør over i vadestedet selv om det ser dybt ud. Det er nemmere og mere sikkert end det "lavere" vand ved siden af.
God tur

Hilsen
Jernhenrik
Lindboe
Indlæg: 96
Tilmeldt: 26. feb 2009, 19:23
Geografisk sted: Odsherred

Re: Island.

Indlæg af Lindboe »

Tak til Kåre
For information og fede billeder, glæder mig til at se det selv.

Tak til JernHenrik
Jeg har også selv haft den tanke at flyve derop, så jeg søgte priser på at leje en Mc deroppe
men syntes det er for dyrt. Man vil jo også helst køre på sin egen, når man nu har den,og så
ved man hvor meget (lidt) oppakning der er plads til.

Hvordan fik du din Mc afsted, brugte du en speditør eller kørte du den selv til færgen og fik den
ved færgen igen ? Og kan du huske prisen. Jeg bor jo nok et forkert sted, hvis jeg selv skal
kører den frem og tilbage.

MVH. Niels
Besvar