En herlig søndagstur!

Hvad man skal huske eller tage højde for til turen, eller et forslag til en tur.
Besvar
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

En herlig søndagstur!

Indlæg af Søren Dahl »

Hej Alle

Dagen startede med at jeg kørte ud til Kalø slotsruin, jeg var lidt forsinket, så Henrik og Peter var kørt en tur til Rønde for at få en bid mad hos den lokale pølsemand.

Jeg stod og betragtede det dejlige område ved Kalø da Henrik og Peter ankom på deres herlige Africa Twins.

Vi kørte alle tre ud fra parkeringspladsen ved Kalø og satte kursen mod Mols Bjerge. Peter lå i spidsen hele dagen, da han var udstyret med et sæt Stone King dæk og nogle særdeles udemærkede køreegenskaber og en god ruteplan for dagen.

Så gik turen ellers rundt i Mols Bjerge gennem den flotte natur! Jeg har kørt sammen med Henrik lige fra den dag han sidste år fik motorcykel. og jeg må sige at der er sket RIGTIG meget med Henriks køreegenskaber - jeg har selv kørt MC i mange år, og har kørt en del grusveje, men jeg havde da lidt svært ved at hænge på Hald til tider - så rigtig flot kørt der.....

Nu lyder det måske somom vi har trænet til næste års Dakar, men bare rolig, den tur vi kørte i dag, kan ALLE her fra klubben gøre, selv dem som aldrig har kørt grusvej før. Min helt nymalede TransHarley bestod turen med glans om man så må sige, den fik ikke en ridse, og det er jeg heller ikke interesseret i, at den skal få. Det jeg prøver at sige er, at selv om man er bange for at få ridser i lakken, kan man sagtens tage en god tur på de lokale grusveje uden det sker noget, så hvis der sidder nogle og er skeptiske ved det, kan I roligt tage med næste gang, hvis I har lyst vel og mærke ;-) Tro mig, I vil blive overrasket over hvor sjovt det egenteligt er at udnytte vores motorcyklers udemærkede all roader egenskaber.

Vejret var desuden totalt i orden i dag, lidt køligt, men ellers tip top for årstiden.......

Vi sluttede dagen hos Peter i Skæring med en god ostemad og noget meget stærkt sennep, ikke Henrik ;-)

Jeg glæder mig meget til næste gang vi skal ud og køre sammen i Honda Allroader klubben, og måske med lidt held er flere end i dag ;-)

MVH Søren
Besvar