Jeg var lige ude at rulle en lille tur i går aftes. Jeg skulle ud at teste min nye baggearing, og mit nye sæde. Jeg tog turen ned gennem Vejle by, og ud langs fjorden, mod Munkebjerg. Jeg kørte op gennem skoven af den meget snoede vej, som hvert år i august bruges til Hillclimb med veteranbiler (kom og se det, det er meget underholdende). herfra gik turen af småveje mod Brejning, hvor noget af turen er på en god bred grusvej. Jeg fik lyst til at tage en afstikker ind i skoven, og fandt et hjulspor, hvor der ikke var bum eller et skilt hvor der stod at det ikke var tilladt at føre motorkøretøj. Nu er det sådan at skovene her omkring vejle er meget bakkede, og så havde det oven i købet regnet en del, men det kan man ikke tage sig af, når Afrikaneren vil ud at lege
Hjulsporet blev smallere og det begyndte at gå ned ad bakke, gennem tæt grandskov. Jeg holdte mig og cyklen oprejst, selv om det var slemt fedtet. For enden af bakken kørte jeg nærmest ind i jernbanen mellem Vejle og Fredericia, og langs banen gik endnu et hjulspor, som jeg fulgte til højre. Det blev meget hurtigt meget smattet og moseagtigt, så jeg vendte om, og tog vejen tilbage op gennem grandskoven. Det kan jeg absolut ikke anbefale! Halvvejs oppe kom jeg ikke længere. Vejen var glat som et fedtet spejl, og jeg har ikke knupper på dækkene, så der var bare ikke noget at gøre. Jeg fik styr på min, nu meget tunge Afrikaner, og undgik at tippe over, da jeg langsomt rullede baglens, og fik vendt siden til bakken. Min eneste mulighed var at prøve at køre ind i selve skoven, og på den måde køre uden om vejen, der hvor den var stejlest og glattest. Det er sandelig heller ikke let at tumle en AT'er inde i tæt grandskov, på en stejl stigning med Matzler Tourance dæk på, og det måtte også opgives efter mange svedige minutter, hvor jeg kun kørte mig selv mere og mere ud i hampen, så at sige. Nu var klokken ved at være 21.30 og jeg begyndte at tænke på om jeg mon skulle sove i skoven ved siden af det strandede køredyr, hvilket jeg ikke havde den store lyst til. Det motiverede mig til endnu et vovet forsøg rundt i grannålene med vildt hjulspind, og endelig havde jeg næsen den rigtige vej, ned af igen. Jeg opgav at komme op, og kørte istedet ned mod banen, og sumpen, hvor jeg drejede mod venstre denne gang, men her endte jeg i en lysning hvor der ikke var nogle spor ud, så jeg måtte vende om igen. Min eneste mulighed var nu at tage kampen op med smattet, langs banen hvor jeg først havde opgivet. Jeg bad til at mine motorvejsdæk kunne bære mig gennem mudder og højt græs, og kørte alt hvad jeg havde lært. Efter ca 300 meter gennem dybde hjulspor og plutte, op og ned af bakker og over et par rådne træstammer (jo her bagefter var det faktisk ret fedt ) stod jeg med de plørede touringdæk, og mudrede støvler på god fast asfalt!Ak ja, hvad kan man så lære af det...husk at tage knupperne på når du skal i skoven! Her bagefter, var det faktisk en rigtig fed tur, men jeg kunne lige så godt have stået ude i den skov til langt ud på natten
Hilsen Niels.
PS: Jeg fik ikke lige taget nogle billeder til at krydre historien med
Det kan være skide træls og alt muligt når man står i det. Men bagefter er det faktisk ret fedt hehe 
