Skovtur uden knupdæk!

Hvad man skal huske eller tage højde for til turen, eller et forslag til en tur.
Besvar
Niels

Skovtur uden knupdæk!

Indlæg af Niels »

Hej.

Jeg var lige ude at rulle en lille tur i går aftes. Jeg skulle ud at teste min nye baggearing, og mit nye sæde. Jeg tog turen ned gennem Vejle by, og ud langs fjorden, mod Munkebjerg. Jeg kørte op gennem skoven af den meget snoede vej, som hvert år i august bruges til Hillclimb med veteranbiler (kom og se det, det er meget underholdende). herfra gik turen af småveje mod Brejning, hvor noget af turen er på en god bred grusvej. Jeg fik lyst til at tage en afstikker ind i skoven, og fandt et hjulspor, hvor der ikke var bum eller et skilt hvor der stod at det ikke var tilladt at føre motorkøretøj. Nu er det sådan at skovene her omkring vejle er meget bakkede, og så havde det oven i købet regnet en del, men det kan man ikke tage sig af, når Afrikaneren vil ud at lege :-D Hjulsporet blev smallere og det begyndte at gå ned ad bakke, gennem tæt grandskov. Jeg holdte mig og cyklen oprejst, selv om det var slemt fedtet. For enden af bakken kørte jeg nærmest ind i jernbanen mellem Vejle og Fredericia, og langs banen gik endnu et hjulspor, som jeg fulgte til højre. Det blev meget hurtigt meget smattet og moseagtigt, så jeg vendte om, og tog vejen tilbage op gennem grandskoven. Det kan jeg absolut ikke anbefale! Halvvejs oppe kom jeg ikke længere. Vejen var glat som et fedtet spejl, og jeg har ikke knupper på dækkene, så der var bare ikke noget at gøre. Jeg fik styr på min, nu meget tunge Afrikaner, og undgik at tippe over, da jeg langsomt rullede baglens, og fik vendt siden til bakken. Min eneste mulighed var at prøve at køre ind i selve skoven, og på den måde køre uden om vejen, der hvor den var stejlest og glattest. Det er sandelig heller ikke let at tumle en AT'er inde i tæt grandskov, på en stejl stigning med Matzler Tourance dæk på, og det måtte også opgives efter mange svedige minutter, hvor jeg kun kørte mig selv mere og mere ud i hampen, så at sige. Nu var klokken ved at være 21.30 og jeg begyndte at tænke på om jeg mon skulle sove i skoven ved siden af det strandede køredyr, hvilket jeg ikke havde den store lyst til. Det motiverede mig til endnu et vovet forsøg rundt i grannålene med vildt hjulspind, og endelig havde jeg næsen den rigtige vej, ned af igen. Jeg opgav at komme op, og kørte istedet ned mod banen, og sumpen, hvor jeg drejede mod venstre denne gang, men her endte jeg i en lysning hvor der ikke var nogle spor ud, så jeg måtte vende om igen. Min eneste mulighed var nu at tage kampen op med smattet, langs banen hvor jeg først havde opgivet. Jeg bad til at mine motorvejsdæk kunne bære mig gennem mudder og højt græs, og kørte alt hvad jeg havde lært. Efter ca 300 meter gennem dybde hjulspor og plutte, op og ned af bakker og over et par rådne træstammer (jo her bagefter var det faktisk ret fedt :-D) stod jeg med de plørede touringdæk, og mudrede støvler på god fast asfalt!

Ak ja, hvad kan man så lære af det...husk at tage knupperne på når du skal i skoven! Her bagefter, var det faktisk en rigtig fed tur, men jeg kunne lige så godt have stået ude i den skov til langt ud på natten :roll:

Hilsen Niels.

PS: Jeg fik ikke lige taget nogle billeder til at krydre historien med ;-)
tingtilsalg

Indlæg af tingtilsalg »

Pissefed læsning.. Kender det alt for godt det du beskriver der :-) Det kan være skide træls og alt muligt når man står i det. Men bagefter er det faktisk ret fedt hehe :-)

Se nu at få købt nogle ordentlige dæk :-)
www.mynetmoto.com sælger Mitas Stoneking billigt, og du får ikke ret meget bedre mudderdæk til pengene.

lige her http://www.mynetmoto.com/motorradreifen ... _c-02.html :-)
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Indlæg af iver »

Kanon beretning Niels, lyder som en hård men sjov tur. :-D

Mvh Iver
Fuck Chrome.
HARK Rules
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

:lol: :lol: :lol:
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Christian Lau

Indlæg af Christian Lau »

:lol: :lol: :lol: Billeder unødvendige, med den fede beskrivelse... ;-)

-men tag liiiige nogle billeder alligevel, næste gang du roder dig ud i sådan en omgang... :lol:

Mvh
Christian

-er det ikke lige netop dét, det hele handler om???
Godt gået Niels ;-)
Niels

Indlæg af Niels »

Hej Tom.

Tak for foreslaget, men de er nok lige grove nok, det er trods alt ikke hver dag (endnu) jeg kommer på afveje. Jeg sigter mere efter et par TKC 80. Men du kan jo vise mig hvad du har fået på din, når vi ses på lørdag.

Og Christian, jo det er vel det, det handler om. At få nogle fede oplevelser med vores bedste legetøj (ok, så næstbedste da ;-) ) og komme ud og prøve lidt grænser af. Man behøver jo ikke gøre det så uplanlagt som jeg fik gjort.

Mvh Niels.
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Super fedt!

Indlæg af Søren Dahl »

Ha ha - det er bare super godt sådan noget - kanon god beskrivelse - og hvor kunne jeg bare have set mig selv i sådan en situation - har lavet en noget ligende nede ved Randers fjord - den får du engang over en kølig øl og et varmt lejrbål..... - glæder mig til vi ses igen...

Mvh Søren
tingtilsalg

Indlæg af tingtilsalg »

Niels..
Min AT står desværre ved Peter. Men jeg har da et sæt TKC80 stående, så dem kan du få lov at kigge lidt på så hehe :-)
Besvar