Norgestur

Hvad man skal huske eller tage højde for til turen, eller et forslag til en tur.
Besvar
Tom

Norgestur

Indlæg af Tom »

Hej Alle

Tiden er (næsten) kommet til min første langtur på AT'eren. Kald mig langsom om I vil, men det er altså først efter 4 år jeg har fået det arrangeret.

Vi er et par gutter der tager færgen til Kristiansand og kører op til Lysefjorden som base og kører så turer herfra.

Nybegynder som jeg er, spørger jeg derfor erfarne til råds. Har I nogle staldtips til sådan en tur? Tænker på hvad jeg skal have med i reserve? Jeg har 3 tasker med, så plads er ikke noget problem. Jeg har læst at bensin pumpen på AT'eren kan pludselig stå af. Har I nogen erfaring herom? Min har gået 64 K.

Vil også gerne høre om I har nogen anbefalinger til en tur omkring Lysefjorden? (Har læst om Søren's tur - Fed side iøvrigt!).

På forhånd tak!
jesdk
Indlæg: 104
Tilmeldt: 25. mar 2009, 21:03
Geografisk sted: Hornsherred

Indlæg af jesdk »

Som du selv nævner, er benzinpumpen et svagt led på AT´erne...
Da jeg var afsted i sommer valgte jeg, at skifte pumpen til en Facet, og så havde jeg den gamle originale med som extra backup....
Også ensretteren har ry for, at kunne stå af på de mest ubelejlige tidspunkter...
Ellers er der vist ikke så meget andet end, at sørge for at kabler er smurt osv.....
Mvh Jesper

Det er aldrig for sent, at ha´ en god barndom...

XR650L - til grus og mudder
VFR750 - til snoet asfalt
XRV750 x 2 - til det meste
Tom

Indlæg af Tom »

Øhh, så kommer vi uvidenhed til åben skue, men hvad er det lige ensretteren er?
Kazzan

Indlæg af Kazzan »

Det er den del der gør at man bliver meget sur på ens motorcykel når den ikke vel starte :evil:
Ved hvad den gør, men vil holde mig fra den tekniske forklaring da jeg ikke selv er super skarp til den slags.

Hilsen
Kasper
jesdk
Indlæg: 104
Tilmeldt: 25. mar 2009, 21:03
Geografisk sted: Hornsherred

Indlæg af jesdk »

Det er den dims der laver vekselstrøm (fra generatoren) til jævnstrøm..
Mvh Jesper

Det er aldrig for sent, at ha´ en god barndom...

XR650L - til grus og mudder
VFR750 - til snoet asfalt
XRV750 x 2 - til det meste
Niels

Indlæg af Niels »

Den sidder under Venstre sideskjold, er lavet af alu og den har køleripper. Så kan du finde den, hvis du kikker efter den;-)

Hilsen Niels
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

jesdk skrev:Det er den dims der laver vekselstrøm (fra generatoren) til jævnstrøm..
Og sørger for at batteriet bliver ladet med den korrekte spænding.
Og dermed om du ødelægger batteriet eller ej.
Og om du kan starte/køre.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 694
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Indlæg af Bønne »

Hej Tom

Lysefjorden...på nordsiden i den vestlige ende ligger den nok mest fotograferede klippeformation i Norge: Preikestolen. Vej nr. 529,
en sidevej til nr. 13, fører op til en "hytte", hvorfra man går det sidste stykke ud til Preikestolen: http://da.wikipedia.org/wiki/Preikestolen

I bunden af Lysefjorden ligger Lysebotn, en lille bygd hvortil man kun kan komme via færge gennem fjorden, eller via vejen der går
fra syd og ned til bygden. Vejen er meget spektakulær idet den er forsynet med et væld af hårnålesving samt en "rundkørsel" inde i fjeldet.
Jeg har dog ikke selv prøvet den, og heller ikke været på Preikestolen, men det er nogle af de steder jeg selv er blevet anbefalet.

På sydsiden af fjorden, ind imod Lysebotn, findes "Kjeragbolten", en kæmpestor "sten" der under istiden for 10000 år siden blev kilet fast
mellem to fjeldsider. Man kan gå ud på den, men man skal ikke lide af højdeskræk, der er 1000 m ned :!:

Jeg ved ikke hvad du har i tankerne ang. overnatning og forplejning. Der er rimelig mange campingpladser i Norge, de fleste har hytter til udlejning,
4-500 NOK for en to-personers pr. nat. Som i Sverige er der også Allemandsret i Norge, dvs. man må slå telt op hvor man vil i naturen,
dog ikke på privat grund, og højst tre døgn samme sted (og man skal rydde op efter sig :-D ).

Spisesteder er der mange af, og det er faktisk ikke dyrere end at lave mad til én selv. Er man flere afsted og har et fast bosted kan man selvfølgelig
gøre det billigere ved at handle større ind.

Tankstationer er der også mange af, og selvfølgelig er der længere imellem dem når man kommer til fjelds, men aldrig så langt at det
bliver et problem, bare man er lidt forudseende.

Den norske trafikkultur er noget anderledes end den danske, nordmændene kører forholdsvis stærkt, men er samtidig meget opmærksomme,
tolerante og venlige i trafikken, og dummer man sig får man typisk et smil og en hilsen og ikke som i Danmark: en finger!
Og kommer man så selv med den samme indstilling er det en ren fornøjelse at køre deroppe.
Vær dog ekstra opmærksom i rundkørslerne, her kan det godt gå meget stærkt :!:

Og overhold fartgrænserne, det koster spidsen af en Jet-jager at blive taget :!:

Mange nordmænd kan godt virke noget reserverede, sådan er de af natur, der er ikke noget negativt i det. Generelt er de både
venlige og tillidsfulde; jeg kom på et tidspunkt ind på en camping efter receptionen var lukket, der var et tlf.nr. jeg kunne
ringe til: "Én overnatning, bare tag hytte nr. 2, den er åben, nøglen ligger inde på bordet, jeg kommer i morgen kl. 9, så kan vi afregne".
Og selvfølgelig ventede jeg og afregnede med ham, sådan en tillid kan man ikke misbruge.
På discotek hænger man jakken på en knage i gangen inden man går ind, og man kan være helt sikker på at den er der endnu når man skal gå :!:

Sproget: slet "rar" af dit ordforråd :!: , rar = mærkelig på norsk (rare på engelsk). Flink = dygtig på norsk. Artig = sjov på norsk.
Greit! på norsk - som great på engelsk.
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Tom

Indlæg af Tom »

Tak for svarene, og specielt til Ole for det meget fyldestgørende svar!
Brugeravatar
Nejmann
Indlæg: 361
Tilmeldt: 09. jan 2005, 22:48
Geografisk sted: Århus
Kontakt:

Re: Norgestur

Indlæg af Nejmann »

Tom skrev:Vi er et par gutter der tager færgen til Kristiansand og kører op til Lysefjorden som base og kører så turer herfra.
Min favoritvej fra Kristiansand til Lysebotn går op ad vej 9 til Nomeland. Dertil er landskabet ret lavlands-agtigt, men når man så drejer mod vest går det hurtigt opad, og resten af turen til Lysebotn er helt fantastisk. Man kommer op i 800-900 moh så vidt jeg husker, og det er ikke umuligt at finde sne til en lille sneboldkamp selv i maj måned. Udsigten er enormt smuk og vejen dejlig snoet. Den er dog også ret smal, så kommer der en lastbil mod Jer er det bare med at holde ind på en af de små vigepladser, der ligger med jævne mellemrum. Det er IKKE parkeringspladser, men de steder to biler kan passere hinanden! En personbil og en motorcykel kan dog for det meste komme forbi hinanden uden vigepladser.

Der er også - som på så mange andre småveje i Norge - får og geder i løsdrift i området. Hold godt øje med dem! Også dem der bare ligger i vejkanten og lader som om de sover. Nogen af dem vil helt sikkert være af den mening, at det er meget bedre at se den motorcykel der nærmer sig, fra den anden side af vejen :roll:.

I Lysebotn er der én campingplads. Den var fin sidst jeg var der for to år siden, men ret dyr. Lysebotn er nemlig et af verdens bedste steder at lave base jump (faldskærmsudspring uden flyver), og derfor er pladsen ganske velbesøgt. Man kan vist købe benzin i byen, men der er ingen købmand. Så vidt jeg ved, er Lysebotn anlagt som "servicestation" for det vandkraftværk, der er bygget ind i fjeldsiden på nordsiden af fjorden. Men sådan et kraftværk kan vist stort set klare sig selv, og alle veje (der er kun én!) til byen er lukket om vinteren, så det er ikke dér, der sker allermest.

Fra Lysebotn kan man køre og vandre op til Kjeragbolten. Jeg har ikke selv prøvet, men det skulle være en fin gåtur.
Til gengæld har jeg været på Preikestolen, og dén tør jeg godt anbefale. For at komme dertil skal man enten køre syd om Lysefjorden eller tage færgen ud gennem fjorden (den har jeg heller ikke prøvet, men jeg er sikker på, at det er en flot tur).

Gåturen fra parkeringspladsen op til Preikestolen kan gøres på et par timer, og er smuk og varieret - hvis det ikke er tåget. Her vil jeg ikke anbefale tungt, varmt motorcykeltøj. Vi mødte nogen danskere i læder-heldragter, og selv om de kun havde gået en kilometer af turen op, lød det ikke som om de var særlige tilfredse med deres situation :lol:.
Medbring i stedet noget vandretøj og en rygsæk med med vand, regntøj, varmt tøj og måske en madpakke, så er det meget sjovere :-). Det norske vejr kan skifte hurtigt - specielt når man kommer lidt op i højden.

Som Bønne skriver, er der mange tankstationer, men kommer du forbi én lige før du skal over et fjeld, er det nok en god ide at fylde op - også selv om tanken er halvfuld.

Det var hvad jeg lige kunne komme i tanke om.

God tur og hils der oppe :-)

mvh Kåre

PS. Husk regntøj og ekstra handsker.
jalp

Indlæg af jalp »

Ja, pas lige på med farten,som bønne skriver.
For to år siden blev jeg "blitzet" ved Kristiansand, på ringvejen.
12 kmt for meget, og en regning på 4250 nkr, 3 måneder efter jeg kom hjem :twisted: De er syge i hovedet der oppe, men der er pænt :-)
Christian Lau

Indlæg af Christian Lau »

Sikke nogle gode beskrivelser!!!!

Man bliver yderst inspireret! -dog lige med undtagelse af informationen omkring bøden........ ;-)

takker for god læsning..

på mine langture har jeg ikke gjort noget yderligere, end det normale..
serviceret mc, ny olie, olie til kæde..

-nååååee jo... Afrikaneren bliver pudset og får voks inden... men det gør den ofte alligevel... ;-)

/Chr
Besvar