Nye spaendende opgaver.........

Hvad man skal huske eller tage højde for til turen, eller et forslag til en tur.
Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Geografisk sted: Beijing, Kina
Kontakt:

Indlæg af Torben Vester »

Hej Danmark.
I KTM sagen er der indtil i aftes ikke sket en skid...... meget frustrerende..!!
Celine er også ved at være træt af sagen, så træt at da hun sidst fik lavet negle (nogle fine sorte nogle), blev en negl lakeret orange med 3 sorte bogstaver: KTM........ logoet sidder på "skråt op fingeren"....
Speditøren har opgivet projektet og kastet håndklædet i ringen - så i de sidste 2 uger, er det Celine der har haft al kontakt til tolderne.
Vores "livline" - Celines gamle skolekammerat, som er tolder i Beijing airport - har arbejdet hårdt på sagen.
Efter hvad vi får oplyst er kassen med motorcyklen stadig i Tainjin toldernes varetægt.
Livlinen ringede i aftes kl. 23.30 og bad os tage til toldkontoret her i Beijing i dag og mødes med "toldoverbossen".... godt eller dårligt nyt ved vi ikke, men det opklares om nogle timer............ men man har vel lov at håbe..
Det er vist overflødeligt at bestrive Celines ansigsudtryk, da det forleden gik op for hende, at når og hvis KTM'en frigives fra tolden, skal den snart exportere til Mongoliet og importeres tilbage til Kina efter rally'et deroppe.
Jeg ved ikke om begrebet "Passe Carnet" findes på kinesisk, men det finder vi ud af.....
Livet er ikke let, men sørme spændende..... :lol:
Uden at have fået min KTM frem og uden at have gennemført mit første rally, har jeg nu kig på den næste udfordring: I kina afholdes asiens største ørkenrally Takliman Khan Desert Rally - det starter den 1. maj og 12 dage frem. I år blev det afholdt for 3. gang og deltagerantallet/bevågenheden vokser år for år. I år deltog flere fabriks team i bilklassen.
Arrangørene ordner indfortoldning af kørtetøjer...!! De har nok andre forbindelser end vi har som private....
Er der nogle der er friske på at deltage.....???
Gantulga er positiv, men han tænker vist mest på Dakar deltagelse i øjeblikket og det er jo forståeligt nok.
Slut herfra - skal være hos tolderne om 2 timer....... :?:
Jeg vender tilbage...
Hilsen
Torben
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

Uha uha, håber sørme det lykkedes for jer til sidst :-?
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Held og lykke!!!!

Indlæg af Søren Dahl »

Held og lykke Torben - det må da for fan*** snart lykkedes for dig - de skøre toldere må snart gå Jer MEGET på :evil: - nå det nytter nok ikke noget at blive vred :roll: - men hvor er det system da total fucked up fing2

Håber snart at høre fra dig igen 8-)

Mvh Søren :-D
Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Geografisk sted: Beijing, Kina
Kontakt:

Indlæg af Torben Vester »

Jeg ved ikke om man kan sige at systemet er "fucked up" - det er bare meget "ikke tilladt" at indføre en MC til Kina.
I og for sig helt enkle og simple regler..... :lol:
Og du har helt ret Soeren, det hjaelper ikke at hidse sig op - man får det bare dårligt og hjertet kommer ud af den rolige rytme.
Vil man bo her, må man acceptere tingenes tilstand.
Meeen, med nogle "forbindelser" og lidt medvind, må det da for pokker kunne lade sig gøre.
Ja, ja, jeg ved godt at det er et tosset projekt ;-)
Igår overhoerte vi en telefonsamtale mellem tolderbossen i Beijing og hans kollegaer i Tainjin - han bad dem fortolde skidtet og lade mig få min KTM. Speditøren mødte senere op på kontoret i Tainjin - men blev bedt om af skaffe nogle flere dokumenter og komme igen idag.....
Der er stadig håb... og "livlinen" ser positivt på hans kollegaers udmeldinger. Jeg tror, at hvis det lykkedes, jeg skylder et par gode middage......
Ham der tolderbossen her i Beijing, har faktisk hjulpet mig en hel del... og igår smilede han til mig...he,he - måske er han slet ikke så tosset endda...
Hilsen
Torben - som ved lidt mere om nogle timer...
John

Indlæg af John »

Donnerwetter und Hals und Beinbruck :!: :!:
Håber det lykkes for dig. Det er en voldsom energi du lægger for dagen for at få dit "legetøj" ind i "varmen" - kan godt forstå dig. Ved ikke om jeg havde "gidet", på den anden side set har du jo smidt pengene i skidtet ... så.......... Det havde nu været snildere at skille cyklen ad og indføre den i småstumper/reservedele. Nåh, det ved du nu
Held og Lykke "Gi' den noget gas mand!"
John
Mogens Dammand

Indlæg af Mogens Dammand »

Hej Torben

ja det er da f...... når du nu har skudt xx antal tusind kroner i projektet, men ta'r hatten af, for at du stadig bevarer optimismen og selvfølgelig lykkes det for dig, ellers må du få kontakt til de gutter som sørger for indfortoldning af køretøjer til de løb du taler om.

Det skal nok gå til held :-D

Hilsen
Mogens
Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Geografisk sted: Beijing, Kina
Kontakt:

Indlæg af Torben Vester »

Endnu et sort dag m.h.t. udlevering af motorcykler......
Alt er tilsyneladende gået galt i min sag.... alle sagens filer er slette i toldernes computersystem... man står nu med en fin kasse indeholdende en KTM, som man ikke kan se er kommet ind i landet.......
Alle, undtagen mig har klokket i det - og flere personer endda rigtig meget.... kinesere vil ikke gerne indrømme fejl og derved tabe ansigt.... derfor er problemet nu at "nogen" skal køre en ny sag ind i systemet... men risiko for at blive hængt ud som fejleren...... dumt, men sådan ser det ud. Der er måske en chance i næste uge.. men det har jeg sgu hørt før. Hvis ikke sagen er på plads til fredag, pudser jeg nok en sagfører på dem.
Et andet problem er, at de har mit pas.... som jeg skal have fornyet, fordi der ikke er flere tomme sider til visa til Mongoliet.... uden det kommer jeg ikke til Mongoliet. Det tager 3 uger at få nyt pas og ved ansøgningen skal jeg bruge det gamle - det nye pas skal efter de nye regler komme fra DK og det tager minimum 3 uger.. den gamle er ved at være lidt stresset....
Jeg vil jo også gerne teste KTM'en lidt inden rally'et - jeg har faktisk kun kørt 10 km på den efter jeg fik den og har også ombygget den en del.
Men hva' fan - jeg er jo ung og har masser af tid.... :lol:
Men ellers har vi det vint og vejret er OK.
Hilsen
Torben
Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Geografisk sted: Beijing, Kina
Kontakt:

Indlæg af Torben Vester »

Vejret er stadig fint - ikke for varmt......
Tolderne vil nu have flere dokumenter - stemplet af det firma, som vi oprettede som "importør"... og de holder ferie i de næste 10 dage.....ikke godt.....!!
Jeg har kontaktet UAE - en organisation til fremme af MC motorsport her i Østen. De har kontor her i Beijing og jeg troede måske at de kunne hjælpe med toldbehandlingen.... men de siger, at det faktisk er umuligt som privatperson at få en MC ind i kina. Selv de har store problemer når der afvikles internationale cross og baneløb - de starter papirarbejdet med tolderne 3 måneder før hvert løb..... Tja, så ser det faktisk ud til at vi er nået langt.. selv om det til tider ser noget sort ud.
I mellemtiden har jeg kigget lidt på nye eventyr. Jeg er kommet i kontakt med en hollænder, som deltog i det kinesiske ørken rally i Taklimakan (en lille "grusgrav" på størrelse med Tyskland) - i det vestlige Kina. Vi mødes nok der den 1. maj 2008 og snupper 3500 km rally på 10 dage.
Han var med i Dakar 2007, som mekaniker for team Holland og han vil deltage i en MC tur i Combodia i slutningen af januar.
Kig på http://www.toursintheextreme.com/
Ser spændende ud, er der nogle der vil med....??? - man skal ikke selv have motorcykel med... :lol:
Jeg ved godt, at det er lidt hurtigt at arrangere en ny tur, men.......

Hilsen
Torben
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

Torben..... for helvede, hvornår slapper du lidt af :shock: :lol: :lol:

Lort med din KTM import.
:ok: for at du/i bliver ved med at prøve
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Geografisk sted: Beijing, Kina
Kontakt:

Indlæg af Torben Vester »

Nikolajsen - jeg slapper faktisk meget af... hvis jeg var mere afslappet, ville jeg nok sk... i bukserne.... ;-)

Denne gang ikke et ord om.... :ktm: ... men.... :evil:

Så skete det endelig: min dejlige datter Tine, fødte d. 22. juni, en stor kleppert af en sund dreng – 58 cm og 4284 gram…. rigtig, rigtig dejligt, at generne bliver ført videre. Både mor, barn og faderen har det godt – der er lidt uvished omkring hunden…
Tine & Mikael vil uden tvivl være de perfekte forældre….. hold kæft hvor er det godt…

Nu bærer jeg titlen "morfar"….. så nu står den på sutsko, æbler med lommekniv og lange underbukser – og ikke mere fis og ballade eller skøre påhit… måske ikke…...:-)

Der kommer flere og flere turister og forretningsfolk til byen, hvilket jo er godt for vore restauranter.
Vi har haft lidt udskiftning i personalet på både Mermaid og Bleu Marine – det giver noget uro, men alt ordner sig nok. Det er uhyre svært, at finde gode folk, som samtidig taler engelsk. Mange ansøgere, er unge mennesker som kommer ind fra landet og ikke kender noget til f.eks. en kniv og en gaffel – så er der sgu "langt hjem"!!
Vi kigger også på hvordan folkene fungerer socialt sammen med deres kollegaer – de bor jo sammen i en af vores lejligheder og tilbringer derfor meget tid sammen.
Forleden startede en ung gut, som kommer fra en kinesisk provins - Henan, hvor indbyggerne har ry for at være dovne, langfingerede og uden ansvar for job og arbejdsgiver. Jim, som han hedder, har været i Beijing i 5 år, er gift, 24 år gammel og har en søn. Han har arbejdet som tjener på et velrenommeret pizzeria her i byen i 4 år. Han taler rimelig godt engelsk.
Alle siger, at vi ikke skal ansætte ham – blot fordi han kommer fra "dette frygtelige sted"
Celine og (mest) jeg har besluttet, at give gutten en chance… man kan da ikke dømme folk, fordi de er født i et bestemt geografisk område.
Det er nok mest min holdning, der giver ham chancen. Celine har tidligere ansat en person derfra – men måtte til sidst erkende, at han fuldt levede op til det dårlige ry…. godt og vel.
Der er faktisk skrevet en bog om mennesker fra Henan provinsen. Forfatteren kommer selv derfra og udtrykker det på følgende måde: 9 ud af 10 fra Henan er svindlere, lommetyve eller udøver anden form for kriminalitet - den 10. er sandsynligvis blind og mangler begge arme
Jeg har forelagt Jim disse omstændigheder... han smilede og trak på skulderne....... nå, men under alle omstændigheder får han en chance....
Vi har netop lejet nabo lejligheden - her skal indrette en mini mejeri og laves ost... hvis det da ellers kan lykkedes for mig..... jeg har nu haft to totalt mislykkede forsøg, men fortsætter ufortrødent.. det må da kunne lade sig gøre.....
Erfaring er noget man får... lige efter man har haft brug for det... ;-)
Hilsen
Torben
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Hej Torben.

Indlæg af Søren Dahl »

Jeg har ikke fået det sagt før nu! Men her er det altså!!!

HJERTELIGT TILLYKKE MED DIT BARNEBARN!!!!!!!

Dejligt at høre, at det er gået godt med fødslen. 8-)

Jeg håber også at ham fidusmageren i har ansat ikke er en fidusmager :shock:

Erfaring er noget man får... lige efter man har haft brug for det...
Synes jeg har hørt de kloge ord brugt af en af klubbens (stærkt) jydsk-talende medlemmer :lol:

Mvh Søren
Mogens Dammand

Indlæg af Mogens Dammand »

Hej Torben

Hjertelig tillykke med barnebarnet, og med den størrelse bekræftes jeg bare i, at hvis mænd skulle føde hvert andet barn, ville befolkningstilvæksten mindskes :lol: vi havde nok kun ét barn her i huset.

Håber i får held med den nye mand, og at priserne derovre ikke flyver helt til himmels inden for det næste års tid ;-)

Hilsen
Mogens
Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Geografisk sted: Beijing, Kina
Kontakt:

Indlæg af Torben Vester »

ENDELIG........!!!
Så lykkedes det - min KTM står i stuen, sammen med alle stumperne.
Jeg har betalt told og alt er gået helt legalt til... bortset fra, at det ikke er tilladt at få motorcykler ind i Kina.
Næste projekt er at få nogle nummerplader på - jeg vil forsøge at få nogle helt legale... selv om motorcyklen ikke opfylder Euro 3 - som er kravene til motorkøretøjer her i byen.
Idet at jeg har betalt importtold af en motorkøretøj, må det kunne lade sig gøre... ellers skal jeg have penge tilbage. Ja, det er lidt kringlet....!!
Desværre er tiden nu løbet fra BTOU rally i Mongoliet - det er nu umuligt, at få lavet "carnet" toldpapirer til udførsel og indførsel til Kina igen. Rigtig trist, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.
Jeg kører på de falske nummer plader fra Suzukien - og det går helt fint...
Ligeså god KTM'en er som off roader, ligeså dårlig er den på asfalt - specielt med Michelin S12 cross dæk. Sådan en enstamper er nu ikke det bedste til touring....:-) Men min Transalp sendes fra DK til september, så kan der køres landevej, uden den gamle krop ryster helt fra hinanden.
Vores guide fra turen i Mongoliet, Gantulga, er nu tilmeldt Dakar og det ser ud til at han også får lov at stille op - der er jo som sædvanligt overbooket, men han har vist fået bekræftet deltagelsen.
Der var vist noget med, at Søren Dahl lovede at stå i Dakan og tage imod ham....???
Det går - stik imod alle odds - godt med den nye gut fra Henan - men lad os nu se tiden lidt an....:-)
Vi har mistet en af vores gode kokke på Mermaid - IB, som rejste hjem for at hjælpe familien med høsten, mødte en pige og kom tilbage og meddelte at han gerne ville stoppe så hurtigt som muligt. Alle blev meget skuffede og vi bad ham fise af med det samme... rigtig, rigtig træls. Ib var en god fyr - måske ikke den skarpeste kniv i skuffen, men ham var en god kok og en stabil fyr indtil en pige kom på tværs...... Lidt dumt, at smide fremtids mulighederne over styr - nu går han rundt i landsbyen, hvor der ingen jobs er....... og pigen havde han kendt i 2 dage.....!!
De unge mennsker har et stort pres fra deres familie - de skal etablere familie og få nogle drenge børn, så fremtiden for landfamilien er sikret. Det er som det stadig foregår på landet - trods landets udvikling og det faktum at vi skriver 2007. Det vil nok tage nogle generationer før dette ændres
Ostefremstillingen går fremad - der produceres feta ost i rå mængder. En af dagene starter jeg op med brie og blåskimmel oste.
I aften holder vi julefrokost på Mermaid - vi serverer hele svineriet og slutter af med Ris alamande. Tilsyneladende er der et behov for dette - vi er faktisk næsten fuldt booket. Der er skaffet nissehuer til alle - ande og flæskesteg i 35 graders varme er jo også dejligt....:-)
Slut for denne gang - ha det godt derhjemme i regnen.
Torben - kinesien
John

Indlæg af John »

Halløjsa :-)
Du har nu talent Torben! At få en ulovlig mc ind i Kina ! Men du har også kæmpet for det. Tillykke. Håber at at Transalpen kommer ind på anden vis, ellers kan du jo godt sætte 4-5 måneder af igen ;-)
Surt med rallyet i Mongo, nu var du jo ellers ekviperet og parat.
Du må hilse Gantulga og ønske tillykke, hvis du kommer på "de kanter". Og jo der var et eller andet med Søren og Dakar, kan nu ikke huske detaljerne, men han er jo "bidt" af det der ræs, så det kan jo være?! Eller også bliver han nødt til at droppe det, for at kunne opfylde planen om Island på mc ?
Det er godt at høre at det - trods alle odds - går godt med den nye medarbejder, men surt at du har mistet "Ib" (kan ikke lige huske ham :0) ), men sådan går det jo. Du må ha' fat i en ny eller træde til selv - hvad med at søge en kok i DK, som har lyst til lidt oplevelse. Du er jo sikkert mand for at skaffe både bolig o.s.v.
Held og lykke med ostefremstillingen. Jeg har hørt at man skal holde skimmeostefremstilling skarpt adskilt (1 fabrik til det ene, 1 til det andet) fra andre oste. Men har ingen erfaring selv.
Håber i får en god julefrokost i varmen :?: ("De er nu skøre de fynboer"!) :sol:
Jeg har snart 3 ugers brugt ferie til salg. Starter på jobbet igen mandag. Heldigvis har jeg - sammen med fruen og datteren - været 12 dage i Italien. Her var vejret da både solrigt og varmt, hvilket det danske sommervejr ikke lige kan præstere i år (juni½ + hele juli). Vi må håbe at august bliver bedre.
SKulle hilse og sige at der også er myg i Italien - jeg ligner en nålepude :cry:
Hils Celine mange gang.

ps: skal du ikke snart ha ændret hjemsted fra Hårby til Beijing ?
Vi snakkes/mailes ved
John :beer:
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Indlæg af Nikolajsen »

Godt at det lykkedes med KTM'en

Stædighed betaler sig :ok:
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Besvar