Bakkens lukkedag er ændret til 2. september

Hvad man skal huske eller tage højde for til turen, eller et forslag til en tur.
Besvar
TEriksen

Bakkens lukkedag er ændret til 2. september

Indlæg af TEriksen »

Hej,

Jeg har fra A/S Dyrehavsbakken modtaget følgende til information såfremt nogle af Jer måtte have interesse i at deltage i årets lukning.

OBS! Bakkens lukkedag er ændret til 2. september

Bakken har søgt om og fået tilladelse til at forlænge 2012-sæsonen med to dage. Det betyder, at Bakken også er åben lørdag den 1. og søndag den 2. september.
Udvidelsen af sæsonen giver os en stor udfordring i forhold til motorcykelfolket. Den oprindelige lukkedato er jo for længst lagt ind i mange kalendere.
Derfor håber vi, at I vil hjælpe os med at udbrede budskabet om, at motorcyklisterne ikke skal komme og være med til at lukke Bakken fredag den 31. august, men til gengæld er velkomne søndag den 2. september.
Til gengæld for ulejligheden byder vi på en gratis tur i vores gamle rutschebane på lukkedagen til alle de af jeres medlemmer, der kommer.

Bakkens åbning 2013
Samtidig vil vi benytte lejligheden til at oplyse om, at Bakken i 2013 åbner torsdag den 21. marts.
Ydermere vil vi gerne reklamere lidt for en lille motorcykelfilm, som et TV-hold lavede i forbindelse med Bakkens åbning i år. Filmen kan ses på BakkenTV på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=nq-YtYHIB6o. I kan frit linke til filmen eller indlejre den på jeres hjemmeside, hvis I ønsker det.

Til sidst vil vi gøre opmærksom på, at vi er interesserede i sjove historier fra tidligere års åbninger/lukninger af Bakken. Ikke mindst er vi interesseret i at få stadfæstet, hvornår traditionen med motorcykeloptoget fra Nørrebro egentlig startede. Vi mener, at det var Bjørn Andersen, der tog initiativ til optoget i 1965, men vi har hørt forlydender om, at traditionen faktisk startede endnu tidligere.

Vi hører også gerne om motorcyklister, der måtte have deltaget i optoget 10 år, 25 år eller måske endnu flere gange. Eventuelle bidrag bedes sendt til undertegnede på presse@bakken.dk.


Med venlig hilsen
A/S Dyrehavsbakken
Besvar