Løbet vil foregå af småveje og i så vidt omfang som muligt på grus. Det bliver et orienteringsløb hvor man skal køre efter roadbook. Dette kræver at der på cyklen findes en rimelig nøjagtig triptæller samt en kilometertæller der virker. Herudover skal der være en tanktaske, kortlomme, clipboard eller roadbookholder til selve roadbooken (roadbookholder kan købes i Biltema til 150,- kroner).
Ruten
Ruten ligger i det midtjyske, og start/slut er tæt på Brædstrup.
Ruten er mellem 250-300 km og køres i tidsrummet fra ca. 9.30-18.00. Ca. halvvejs er der arrangeret frokoststop. Det anbefales at starte med fuld tank selvom der langs ruten findes mulighed for at tanke. Ruten følger småveje, grusveje, markveje, skovstier mv.
Ved ankomst udleveres et checkpoint-ark samt roadbooken. Jeg sørger for tape, saks og overstregningspenne i flere farver. I skal selv medbringe skriveredskab som I skal bruge på dagen.
Løbet er ikke på hastighed men handler om at finde vej med så nøjagtigt et antal kørte km som muligt, og at finde og besvare nogle Check-points undervejs. Flest fundne check-points samt kørte km så tæt som muligt på idealdistancen er en vinderkombination.
Deltagerne vil blive sendt afsted fra start enkeltvist eller i mindre hold. Hvorvidt man ønsker at følges ad eller vælger at køre alene er helt op til den enkeltes konkurrence-gen, ønsker, evner og lyst.
Turen foregår ad mindre veje (grus og asfalt) og ad enkelte markveje og skovveje. Flere steder har lodsejere givet os lov til at køre på deres private veje. Lodsejere langs med ruten ved at vi kommer forbi, da de er blevet informeret via brev.

Turen vil være delt op i 4 etaper. Efter hver etape venter alle med at køre til sidste mand er kommet frem. Ved løbets afslutning vil vi indsamle roadbooken, Checkpoint-ark samt notere antal kørte km. Der vil være uddeling af “præmier” når vi har alle resultater.
Dækmontering
Hovedparten af ruten foregår på små asfaltveje og så mange grusveje som muligt. Der er enkelte strækninger som kan være lidt fedtede hvis det har regnet meget, men da det jo ikke handler om at køre hurtigt, må man jo tage den tid som dæk, maskine, fører, vejr mv kræver. HUSK vi skal køre turen for at have en hyggelig dag og blive rigere på gode oplevelser.
Hele ruten kan køres med fornuftige dæk.
Regler
I forbindelse med løbet er der nogle regler der skal overholdes:
- - færdselsloven er gældende på alle strækninger af løbet
- Det er IKKE et hastighedsløb.
- der skal køres meget forsigtigt tæt ved beboelse
- Anvisninger i roadbooken om nedsat fart eller særlige hensyn SKAL følges
- der må ikke køres med GPS og løbet må ikke på nogen måde logges til senere brug, da der på flere strækninger af løbet er lavet specielle aftaler med grundejere
- roadbooken udleveres ved ankomst og afleveres igen umiddelbart efter løbet.
- Roadbooken er i stående A5-format.
- der skal vises hensyn til ryttere, gående, løbere og andre vi møder på turen
Prisen for deltagelse vil ligge på 200 kroner pr deltager. Betaling sker ved at indsætte pengene på konto nr. 7179-0001065973. Betaling skal ske samtidig med tilmelding. HUSK navn på indbetaling så jeg ved hvem pengene kommer fra!!
Overnatning
I forbindelse med løbet kan der camperes gratis på græsmark.
Hvem kan deltage?
Løbet er ikke udelukkende for HARK'ere, da der også inviteres andre med store all-roadere bl.a. bliver BMW GS-team også inviteret til at deltage.
Der stilles følgende krav til motorcyklen:
- - Arrangementet er for store cykler, og der er et minimumskrav til motorstørrelse på 600 ccm.
- Cyklen skal være indregistreret og forsikret
Tilmelding sker ved at indbetale penge på ovenstående konto samt at sende mail til mig med følgende oplysninger:
- Jeres fulde navn
- Kaldenavn (mit eget er Holst)
- Mailadresse i checker løbende (den i sender mailen fra)
- Mobilnummer som er med på dagen
- Tid for ankomst/hjemrejse
- Frokost lørdag (ja/nej)
- Aftensmad lørdag (ja/nej)
Jeg opdaterer en liste med tilmeldte her på tråden, efterhånden som jeg modtager jeres tilmeldinger.
Mødetid:
Det er nødvendigt at være på adressen senest klokken 9.00.
Briefing:
Inden start vil der være briefing om dagens køretur herunder information om regler og retningslinjer som skal overholdes. Desuden vil jeg give en forklaring af de grundlæggende principper for at køre efter en roadbook.
Mad og drikke:
Jeg igen i år lavet aftale med Iver og Co om frokost til alle lørdag for en pris af 25 kr/person.
Der er også lavet aftale om aftensmad lørdag efter løbet for ca. 100 kroner.
Betaling af mad foregår direkte til kokken på selve dagen.
Drikkevarer til aftensmaden sørger hver enkelt selv for.
Mødested
Mødested er i nærheden af Brædstrup. Nøjagtig adresse fremsendes til at alle tilmeldte pr. mail e.lign.
Sidst men ikke mindst vil jeg sige at jeg glæder mig meget til at se alle og jeg håber at vi får en rigtig hyggelig dag .
Her lige link til sidste års arrangement .. viewtopic.php?f=5&t=2272
Som appetitvækker er her lige lidt billeder fra planlægningsfasen af ruten vi skal køre...


