Shoppingliste til Varadero
: 18. nov 2008, 22:05
Hej alle
Da jeg for et par måneder siden købte min Varadero årgang 2006 savnede jeg en liste over ekstraudstyr. Honda gør jo ikke så meget ud af grej til Varaderoen, så jeg har efterfølgende researchet en del på nettet. Listen er tænkt som en guide til nye ejere, men garvede Vara-ejere er meget velkomne til at supplere med synspunkter og info om flere stumper og leverandører. Mulighederne er faktisk utallige, så nedenstående er kun et udpluk. Bemærk, at der er tale om mine aldeles subjektive vurderinger og indtryk.
Fenda extenda
Forskærmsforlængeren er ikke strengt nødvendig. Men da en Varadero jo ikke er beregnet til pynt og forlængeren kun koster et par hundrede kr. så måtte den med. Nogle tyske kørere har succes med blot at lime den fast (speciallim), men min er monteret med skruer. Fra Pyramid Plastics i England. Britiske Skidmarx har også en på programmet. (Her link til græsk site med godt billede, der kan forstørres)
http://www.motoraid.eu/shop/product_inf ... ts_id=1831
Nøgleholder
Rigtig mange kører rundt med ridsede forgaffelbroer, eller hvad den tekniske betegnelse nu er, på grund af nøgler der hænger og dingler. Men BMW-forretningerne herhjemme har en lille fiks stofsag til en hund, der rummer 3-4 nøgler. Kan varmt anbefales.
Batterilader
Kører man mange korte ture, eller når det er koldt med nedsat batterieffekt til følge, er en lader en god idé. Jeg har købt en intelligent CTEK-lader, der også kan bruges til biler.
http://www.biludstyr.dk/produkter/agenturoversigt/ctek/
Styrtbøjle
Hvis man vælter med krikken, kan det gå grueligt ud over plastic og de ædlere dele. Så rigtig mange eftermonterer en styrtbøjle. Her er der vist ikke en entydig vinder. Jeg har valgt en tysk Hepco & Becker ud fra kosmetiske hensyn (fås bl.a. hos tyske Polo), men fx italienske Givi leverer også én.
http://www.polo-motorrad.de/product/162 ... ils.0.html
Gadedæk
De standardmonterede dæk har et lidt tvivlsomt ry. Så da jeg kun kører på asfalt, har jeg fået eftermonteret et sæt Bridgestone BT20/21. Fremragende vejgreb og efter sigende god slidstyrke. Vandt en enduro-dæktest i britiske Bike. Til allroundbrug skulle Metzeler Tourance EXP være en af topkandidaterne.
Spejlforlængere
Spejlene på min Varadero er fra fabrikkens side monteret sådan, at det venstre spejl er længere inde mod styrets midte end det højre. Og det kan ikke komme længere ud. Jeg har derfor købt et sæt spejlforlængere fra tyske SW-Motech for 400 dask. Fås i Danmark hos MC-butikken.dk.
http://www.mo-tech.de/produkt/index.php ... ken_id=423
Gear-indikator
Fortrolighed med gearene kommer naturligvis hen ad vejen, men en gearindikator er også en mulighed. Jeg har fundet flest tilhængere af britiske Acumen. Til flere mc-modeller, herunder Varadero, fås desuden et Acumen-kabel-samleled, der letter monteringen. Nogle monterer Acumen’en på et beslag foran tanken, andre med det medfølgende special-velcro på styret eller helt forsænket i plastic’en til venstre for speedometeret. Bent fra Pro Bike foreslog en mellemløsning med et hul til kablet til venstre for speedometeret og så ellers fastmonteret oven på plastic’en med velcro. Jeg synes, at det er en god løsning.
http://www.acumen-electronics.co.uk/cat ... ccessories
Gps
Det bedste er nok montering på en tværpind over instrumenterne, men det er visuelt lidt voldsomt – især hvis man ikke bruger gps’en hele tiden. Min TomTom Rider I sidder derfor på højre side af styret og fødes med strøm, når motoren er startet. Ikke optimalt hvad angår aflæsning, men absolut brugbart.
Hugger
Bagfjederen bliver tilsølet i skidt, som den er monteret fra fabrikken uden beskyttelse. Nogle monterer en simpel plade foran bagfjederen, men en hugger er i mine øjne en bedre løsning. Jeg har valgt en fra britiske Skidmarx, nogle huggere beskytter kæden lidt mindre, så vidt jeg kan se.
http://skidmarx.co.uk/section/mudguards ... honda.html
Fastmonteret lås
Det er nok min bedste investering. I stedet for at skulle afmontere sædet for at komme til låsen, har min forhandler Pro Bike i Lystrup monteret et Abus-beslag ved passager-fodhvileren i venstre side. Let og elegant. Desværre er der ingen beslag til fx Abus Granit Detecto m. akustisk alarm – som nogle forsikringsselskaber kræver – men den lås bruger jeg i stedet under parkering i privaten.
http://www.abus.de/de/main.asp?ScreenLa ... 3318123726
Hvide blink
De medfødte gule blink på Varaderoen er lidt retroagtige, men bl.a. tyske Whitelights har et bredt sortiment af hvide lygteglas. Og effekten er aldeles udmærket. Hvis man er mere til diodelys, så prøv at kigge ind på nettet til tyske Riff, der har flere udgaver – også med indbygget blink i stoplygten men det er angiveligt ikke lovligt.
http://www.riffgmbh.com/shop/product_in ... -KLAR.html
Ting jeg overvejer pt.:
Reflektor-vindskærm
Tyske MRA har en reflektor-vindsskærm på programmet, som jeg tænker lidt på. Ved motorvejshastighed oplever jeg en del bulder omkring hjelmen. Pris: 1.000 kr. (De fleste vælger den røgfarvede version)
http://www.touratech.com/shops/001/inde ... eadb70057d
Gearskiftearm
Varaderoens gearskifte er lidt indirekte i konstruktionen, men tyske Touratech har en fiks sag på programmet til omkring 250 kr. Mange er tilsyneladende glade for produktet.
https://ssl.kundenserver.de/s74270419.e ... H1011%3D29
Og så kan man også investere i bl.a..:
Dynojet power commander
Elektronisk motormanagement der skulle kunne give et lidt boostet moment i mellemområdet. Jeg synes dog ikke de udenlandske erfaringer er entydige. Optimalt udbytte fås vist først med en eftermonteret larmepotte. Bemærk ved Dynojet’en – der findes specialister i tuning, herunder Finn Villadsen ved Århus, som jeg har fået anbefalet.
http://64.233.183.132/search?q=cache:-7 ... =clnk&cd=4
Larmepotte
Har ikke de store erfaringer, men italienske Mivv skulle være ok og give en god dybtonet lyd.
Ekstra forlygter, til Hepco & Becker-styrtbøjlen
Ekstra lamper kan vistnok belaste lysanlægget lidt rigeligt, men skal der være blus på foran, er disse interessante.
http://www.motobozzo.de/xtcatalog/produ ... ecker.html
Motorbeskytter
Tyske Desertstorm har en aldeles solid tingest på programmet – vist mest til hardcore-kørsel.
http://www.desertstorm-bike.de/