Lukket kædekasse

Alt om udstyr, lige fra tøj og telte til spejle og gummidutter.
Besvar
Jens Adamsen

Lukket kædekasse

Indlæg af Jens Adamsen »

Jeg har en TA fra 1988 som jeg kører på om vinteren. Jeg kunne godt tænke mig at få en lukket kædekasse på, så kæden ikke udsættes for salt. Er der nogen, der ved hvor jeg kan få sådan en? Jeg har set en hos vemoto i england, men desværre kun til Honda 125, og sådan en har jeg altså ikke lyst til at skifte transen ud med!
Senest rettet af Jens Adamsen 16. mar 2014, 12:37, rettet i alt 1 gang.
tingtilsalg

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af tingtilsalg »

Jeg tror det er en dødssejler, eller hvad man nu kalder det. Jeg forstiller mig at at der må være en grund til man ikke ser nogen med det. Desuden tror jeg også man risikerer at lukke mere snavs inde end man ellers ville holde ud.

Tror også du kan spare en masse penge og besvær ved lidt ekstra vedligehold af kæden.

Jeg har kørt vinterkørsel 5 år i træk på min gamle Transalp og havde aldrig problemer med en rusten kæde eller noget i den stil.

Der er også flere vinterkørere her på siden med masser af erfaring, og jeg tror de vil være mere eller mindre enig med mig.
Rotax 655

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af Rotax 655 »

Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre på en TA - men hvoffor ikke. På min MZ 150 ETZ (der blev købt som ny i 1970) husker jeg der var monteret gummimanchetter og lukket kædekasse til beskyttelse af kæden - det fungerede fremragende, kæden ligende en ny efter mange km vinterkørsel - kun et par dråber motorolie blev påført efter 1000 km kørsel.
Brugeravatar
JP
Indlæg: 311
Tilmeldt: 16. aug 2007, 21:02
Geografisk sted: Nørager

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af JP »

Har haft en Jawa 350 med lukket kædekasse i 9 år, kørt om vinteren, på jord og grusveje. Kæden var som ROTAX skriver, pæn som ny selv efter 10 år.
Jeg tror bare ikke systemet vil fungere på en motorcykel, med så stor vandring i bagstøddæmperne og den " slappe " kæde. Men det kunne være skønt, at slippe for svineriet fra kæden.
tingtilsalg

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af tingtilsalg »

Jeg må indrømme, er lidt forundret. kan sådan en kædekasse godt nok holde kæden så ren?

Synes de kædekasser jeg har set altid har været noget underligt diller-daller værk der altid hang og slaskede :-)
Rotax 655

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af Rotax 655 »

Politiet har anvendt lukkede kædekasser på deres :yamaha: FJ 1200

jeg har sakset lidt fra FJ Forummet, hvor erfaringerne omkring dette emne blev drøftet i 06


"Fedtet hedder:

Esso Unirex N3 NLGI3

NLGI3 er klassifikationen. Det skulle være en meget "stiv" fedt der tåler bruge fra -30 til 200 grader celsius. Det kan googles hvis man har interesse i det. Min erfaring med fedtet er at det sidder fast på kæden.

Ivan, som kører S**** har ikke kunnet finde en kæde uden O-ringe og har derfor været nødt til at køre 200.000 km på den samme kæde. Behøver jeg at skrive at han kører med lukket kædekasse? Jeg kører dog med O-ringskæde og der har som sagt ikke været problemer."


De blev oprindelig fremstillet af det Tyske firma "Becker" Det er dem der i dag hedder "Hepco & Becker" altså dem der fremstiller sidetasker og topbokse m.m.
Billede


Jeg synes nu ikke anlæget pynter - men til en vintercykel er det da en fremragende ide.
Jens Adamsen

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af Jens Adamsen »

Tak for indlæg indtil videre. Jeg er enig med d'herrer i at det ikke ligefrem pynter, men sådan er det jo tit med praktiske foranstaltninger. Det er også klart at det er vanskeligere med en stor fjedervandring og slap kæde, og derfor vil jeg heller ikke eksperimentere med at få noget af det jeg har set til 125'ere passet til. Flere kommentarer er selvfølgelig velkomne. Jeg pønser i øvrigt på at montere en Scottoiler, men kunne stadig godt tænke mig at kombinere med en lukket kædekasse.
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 694
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af Bønne »

Hej Jens

Der skal ikke herske nogen tvivl om at en lukket kædekasse er den ultimative beskyttelse af kæden ved vinterkørsel. Jeg har selv brugt det i mange år, først på en Kawasaki Z 750, og siden på min Honda CB 550/650. Den kædekasse jeg har er fra en Yamaha TR1, der er en af de få cykler der er originalmonteret med en sådan. Jeg tilpassede den ved hjælp af en drejebænk, et svejseværk og nogle skiver, først til Kawa-baghjulet (som senere blev tilpasset CB´eren :lol: ), sidenhen til CB 650 baghjulet (Comstar). Da jeg monterede den på Hondaen (sammen med Kawa-baghjulet med tandhjul), brugte jeg den samme kæde som på Kawaen, hvor den havde kørt godt 27000km, og den nåede at køre yderligere 26000km før jeg skiftede den :lol: . I sagens natur kunne den ikke slutte tæt foran ved motoren, hvilket gjorde at jeg ikke kunne holde den fyldt med fedt, og derfor måtte smøre den manuelt. Jeg borede simpelthen en smørenippel i kassens bageste del, og pumpede en kvart fedtpatron i den en gang imellem (det overskydende kom ud ved det foreste tandhjul :lol: ). Og det at kæden blev holdt fri for skidt, salt o.lign., gjorde at den holdt så længe og krævede langt mindre vedligehold.
Ser man godt efter kan den ses på følgende billede:

Billede

Til min kones Kawasaki Z 750 med sidevogn fandt vi engang en brugt Becker kædekasse som den Rotax har lagt billede ind af. Den passede på en Z 650, men da dén er med tromlebremse og 750´eren er med skive, måtte den også tilpasses, til gengæld passede den ved motoren, det dæksel det foreste af kassen er skruet fast på er det samme på de to motorer :-D, så den kunne godt holde fedt. Også den har kørt uden problemer, her har jeg ikke det nøjagtige km-tal, men det ligger et sted op imod de 60000.

Desværre tror jeg nu at JP har ret i at det ikke vil fungere på en TA, jeg kom selv til den samme konklution da jeg byggede min AT, så den har ikke "arvet " Yamaha kædekassen. I stedet valgte jeg at lave en afskærmning mellem baghjulet og kæden, for at holde det vand og skidt væk som hjulet trækker med rundt, og som bliver fyldt direkte ned i kæden :!: Jeg har lavet det af noget 3mm gummimåtte, noget der bla. bliver brugt til pakninger, underlag på filebænke o.lign. , og har nu kørt 6000km med det med en altid velsmurt kæde :ok: . Gummimåtten er fastgjort med et par bolte på indersiden af kædeskærmen og går ca. ind til midten af bagsvingeren foran.

Billede

Ved samme lejlighed lavede jeg en afdækning af stellet oppe under sadlen, da jeg ikke syntes den originale bagskærm dækkede nok, samt en afdækning foran støddæmperen.

Billede

Hvad udseendet angår er det fuldstændig ligegyldigt på en vintercykel, det skal bare være funktionelt :lol:
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Jens Adamsen

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af Jens Adamsen »

Tak for de gode oplysninger Ole. Jeg pønser på, om man kan lave en lignende "gummiløsning" af en bil/lastbil/traktor-slange. Jeg er helt enig i at udseendet ikke står højst på listen på en vintercykel. Det ville selvfølgelig være super, hvis man kunne lukke kæden helt inde, og lave et olie/fedt-bad, men jeg vil nu være tilfreds med at få den skærmet af mod salt, vand, skidt og snavs.
Jens Adamsen

Re: Lukket kædekasse

Indlæg af Jens Adamsen »

Jeg fik fat i en gammel glasfiberkædekasse fra Peter Furlong i England. Den er egentlig til en CB 750, og beregnet til at sidde på højre side. Nu har jeg fået skåret lidt i den, så den kan sidde på venstre side på transens firkantprofil. Jeg har lige kørt en lille prøvetur, og det ser ud til at fungere fint. Jeg skal bare lige have monteret lidt gummibeskyttelse ved støttebenene. Jeg har desuden købt en billig fjederbensbeskytter hos louis.de som skal monteres, og så skal den have nogle skærmforlængere af slangegummi. Nu skal jeg så til at finde ud af hvordan jeg får Scottoileren til at sidde inde i kædekassen. Når det så bliver rigtig vinter får den også styrluffer fra Biltema på, og så mangler jeg bare lige et par ekstra fælge til nogle vinterdæk.
Besvar