Jeg tror vist jeg skylder en update nu da jeg efterhånden har fået rullet omkring 7500 km med disse fodhvilere henover sæsonen.
Senest har jeg haft fornøjelsen af at teste dem i Varde øvelses terræn først med Ténéré klubben og senest for en uge siden med BMW GS drengene hvor vi også var gennem en grusgrav.
Fodhvilerne virker 100% efter hensigten, nemlig at sikre at foden bliver på fodhvileren under alle forhold, på-nær naturligvis når jeg selv tager foden af frivilligt eller ufrivilligt (læs styrt).
I de nævnte terræner er der en del sand og så siger eksperterne at man skal have hånden på rullen og vægten godt bagud. Så er det fedt at fodhvileren drejer med støvlen så fuldt indgreb bevares.
Det samme gør sig gældende når der køres opad bakke, så drejer foden fremefter og fodhvileren følger med.
Hurtig kørsel gennem grusveje, markveje, vupti'er og des lige fungerer også bare perfekt
Eneste anke er en let vibration i fodhvilerne ved kørsel på asfalt med konstant hastighed gennem længere tid, men det kan nok sagtens tilskrives mine grove dæk.
Jeg kan således varmt anbefale Pivot Pegz MK3 til Afrikaneren hvis du går i skifte-tanker.
/ Thomas