Touratech/Jens Winter Motorcykler, Roskilde.

Alt om udstyr, lige fra tøj og telte til spejle og gummidutter.
Besvar
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Touratech/Jens Winter Motorcykler, Roskilde.

Indlæg af Bønne »

"Lånt" fra Jens Winter´s Facebookside (Honda og BMW forhandler i Roskilde, http://www.jenswinther.dk/):

# Hermed gode nyheder fra Mads, som vi kommer til at arbejde en masse sammen med i det kommende år. Det vil give en masse spændende oplevelser, både for vores rigtigt gode kunder og for os selv.
Brikkerne er faldet endeligt på plads, og BMW Motorrad-forhandler Jens Winther i Roskilde og jeg selv kan nu kalde os for officielle Touratech Partnere. Det har været længe undervejs, og nu er vi ved at være køreklar – noget, vi er meget begejstrede for.

Vi glæder os usigeligt meget til at komme i gang og vil i denne meddelelse kort præsentere, hvad vi har i støbeskeen og hvilke initiativer, der allerede er planlagt og sat i værk.

Først og fremmest er det et kæmpe skulderklap, at David fra Touratech Nordic har set mulighederne og engagementet hos Jens og jeg. Vi har et godt moment, og der er i den grad grobund for at få et interessant og inspirerende 2014 skudt i gang.

Lige efter årsskiftet åbner vi et Touratech Showroom hos Jens Winther, hvor vi udstiller fuldt udstyrede motorcykler, viser topprodukterne fra Touratech samt laver et center, hvor I kan komme og snuse til den vidunderlige verden, Touratech åbner for os. Jeg vil være at finde i butikken tirsdage og onsdage for at tage mig af jeres henvendelser og spørgsmål samt arrangere events.

Vi arbejder lige nu også på den kommende danske hjemmeside, som vil indeholde ændrede produktpriser. Vi er opmærksomme på, at de priser, som man kan finde på den nuværende svenske hjemmeside, er meget høje. Det er derfor med glæde, at vi kan meddele, at priserne på vores nye webshop bliver lavere. Der vil desuden blive oprettet en Facebook-side, som løbende vil blive opdateret med spændende informationer og invitationer til diverse arrangementer. Disse projekter vil forhåbentlig blive offentliggjort primo 2014.

Den første weekend i april holder vi officiel åbning af Touratech Center DK, hvor vi får besøg fra Touratech Nordic. Til åbningen vil det være muligt at prøvekøre cykler udstyret med alt tænkeligt Touratech grej. Vi satser på godt vejr, så vi kan arrangere en køretur til det gods (navnet på godset afsløres i en senere meddelelse), hvor vi kommer til at anlægge Touratech Offroad Center DK - muligvis allerede i efteråret 2014. Inden åbningen af dette vil der blive arrangeret et par undervisningssessioner på godset, hvor instruktører fra Touratech vil undervise. Det er planen, at jeg skal uddanne mig til instruktør, så vi får en dansktalende instruktør på stedet.

Som I kan læse, er der mange spændende events på tegnebrættet. Touratech Adventuredays 2014 er selvfølgelig et af vores faste programpunkter, men også køreture til vores nabolande i stil med dette års Sverige-tur er på programmet, så hold jer opdateret!

Hvis nogle af jer skulle komme forbi MC-Messen den 23-26 januar 2014 i Gøteborg, vil jeg være at finde på Touratechs stand alle dagene – klar til at svare på jeres spørgsmål og tage imod forslag og ideer.

På gensyn i det nye år hos Touratech DK/Jens Winther.
Glædelig jul og godt nytår!
Med venlig hilsen
Mads Skyttegaard #
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
TEriksen

Re: Touratech/Jens Winter Motorcykler, Roskilde.

Indlæg af TEriksen »

Det var god info :ok:
Bliver spændende at følge med i.

/ Thomas
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: Touratech/Jens Winter Motorcykler, Roskilde.

Indlæg af Bønne »

Jeg var i går inde hos Jens Winther, i anledning af at de holdt Nytårs-åbent hus her i weekenden, for at høre lidt
nærmere angående deres samarbejde med Touratech. Jeg snakkede med Jens Winther Jr. der fortalte at de ikke
har fået startet det op endnu, men regner med at de i løbet af januar får bygget en udstilling op omkring Touratechs
produkter, samt vil begynde at tage imod bestillinger hen omkring 1. februar.

Der vil blive opbygget en online-shop på deres hjemmeside og priserne vil blive som de tyske, dog korrigeret for
differencen mellem dansk og tysk moms. Så formentlig lidt mere end i Tyskland, men billigere end i Sverige. Og så
selvfølgelig forsendelse oveni. Varerne bliver bestilt via Sverige, med direkte forsendelse til kunden, men til de i
Danmark fastsatte priser.

Man kan selvfølgelig også bestille varerne til afhentning i forretningen i Roskilde, eller alternativt og uden ekstra
omkostninger, til afhentning hos Peugeot i Holbæk, som de også ejer. Dette kunne f.eks. være aktuelt for mig
selv, eller for medlemmer fra den Odsherredske delegation.
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Lindboe
Indlæg: 96
Tilmeldt: 26. feb 2009, 19:23
Geografisk sted: Odsherred

Re: Touratech/Jens Winter Motorcykler, Roskilde.

Indlæg af Lindboe »

Vi kan måske køre omkring Roskilde på en lørdagstur, når solen
kommer lidt mere frem.

MVH. Niels
Tidligere_medlem_1

Re: Touratech/Jens Winter Motorcykler, Roskilde.

Indlæg af Tidligere_medlem_1 »

@Bønne - Tak for god og brugbar info.

@Lindboe - JW plejer at have lukket om lørdagen, men åbent om søndagen. Men så laver vi da bare en søndagstur ud af det.
Besvar