Hej. Jeg er helt ny i denne MC-diciplin, så bær over med mig hvis jeg lyder som en nybegynder...

Jeg har haft kørekort til MC siden 1985, og har indimellem kørt på lånte cykler indtil jeg fik min egen cykel. Jeg har nu kørt egen MC i mere end 10 år efterhånden, og ejet en hel del meget forskellige motorcykler.
Jeg har været inkarneret Ducati-kører de sidste 4 år, og har handlet lidt med mc'er, bl.a. importeret nogle fra Italien og Tyskland.
I den tid hvor jeg syntes det var rigtig sjovt at importere, nåede jeg at købe og sælge en Aprilia Caponord og en Yamaha TDM850, blandt mange andre maskiner, der sikkert er ligegyldige i dette forum. Jeg henter nu kun yderst sjældent mc'er fra udlandet, men lidt spændende dukker der da stadig op ind imellem.
MEN - allerede ved den første - TDM'eren faldt jeg for stilen med allroad, og dette blev kun bekræftet efter nogle prøveture på Caponord'en.
Derfor er jeg nu nået til det punkt i mt liv, hvor jeg begynder at gøre klar til et mål jeg har sat mig for længe siden. Jeg har altid ønsket mig at køre rigtigt lange ture på mc, og meget gerne i "uvejsomt terræn". Ture gennem ørkner og sletter - tværs over kontinenter har altid tiltrukket min interesse.
Jeg har solgt min egen mc nu, og er besluttet på at købe en 750 Afrika Twin. Jeg har fundet et godt emne til en fornuftig pris, og forventer at jeg kører AT inden næste sæson skydes igang.
Jeg kommer nok til at spørge om ting som for de fleste vedkommende herinde, er logik og underforstået.... men en ting er sikker - min eventyrlyst fejler intet

Det klør allerede!
