Sidste del.
kort tid efter jeg landede, kom den en af mine nye kammerater(og helt sikkert en jeg vi bibeholde kontakten med læge endnu) hen til og begyndt at tale til mig. og holde mig i hånden. Lidt efter kom hans søn hen. Jeg husker at jeg bad dem om at tage min støvle af da der var en brændene følelse i den. til mit stor held så kom der en falk reder forbi der var på ferie på Bornholm med sin datter så han fik telefonen med vagtcentralen og fortalte dem hvad der var sket. det føltes som en evighed at jeg lå der på asfalten, men fik efterfølgende at vide at det kun var 5-10min jeg lå der. Men falk kom og begyndt at skære mit tøj op. og gjorde alle de ting de nu skulle fortage sig. Jeg blev lagt op på borden og fikseret der efter kom jeg in i en glohed ambulance. Jeg husker at der var en betjent som spurgte om de ville have eskorte in til sygehuset vor de sagde ja. Turen der in gik meget hurtigt og lige en tand for vildt. Husker ham rederen der var hos mig, at han bad dem om at sænke farten. Men kom da helskindet in på skadestuen, vor et traumehold stod klar til at modtage mig. de fik målt en masse ting, og klistret en masse ting på mig og stukket en del huller til alle deres nåle. en ting der undrede mig var at de samme mennesker spurgte om mit CPR nr op til flere gange, men det var nok for at være sikker på at jeg ikke have hukommelsestab efter ulykken. tiden gik fantastisk hurtigt, da de alle var færdig med at måle, spørge, klistre og stikke var klokken omkring 3-4 stykker om eftermiddagen. ca en time senere blev jeg kort op på en stue for mig selv. Det var jeg nu meget glad for.
Lidt efter jeg havde villet mig, skulle jeg simpelt hen sådan på toilet. Jeg fik fat i et par krykker og begyndte at liste der ud. Jeg er sikker på at det må have set spøjst ud, men det lille stykke fra sengen og ud på toilet tog ca 20min. der efter fik jeg nogle smertestilende piller. da de så begyndte at virke krøb jeg ud af sengen og begyndte at liste stille og roligt rundt, ind til at min kontakt sygeplejeske så mig. Hun blev ikke så glad for at se mig ude af sengen. Men jeg fik da gået godt 150meter der ca 6-7 timer efter ulykken.
Jeg fik at vide af politiet, at jeg ramte bilen med ca 80km/t.
Dagen efter fik jeg lidt flere piller med morgen mad til. Og var oppe på benene igen, til alles forundren. Jeg fik bestilt en ny færgebillet og gik selv ned til færgen fra Sygehuset af også selv om det var en lang og hård kamp, så er jeg meget stolt af mig selv, at jeg kunne klare de 1,6km der ned selv.
Ja nu her 2½ uge efter ulykken, har jeg efter omstændighederne meget få skader. Jeg har problemer med ryggen, venstre håndled, højre knæ og en knæk i psyken. ud over det, så har jeg det godt. alle de ting bliver det heldigvis taget hånd om.
Så suma somarum, så er jeg sluppet meget billigt.
Jeg fik tilsendt nogle billeder af en fotograf over fra ø'en.
Billedet her viser den vej jeg kom fra, man kan se mit bremsespor i venstre vognbane.
Så skal jeg ud og have betalt for den nye Mc jeg har kig på.
