Nikolajsen skrev:Lykkedal skrev:Lolland, den har vi planer om at køre helt flad her til sommer

Også Falster.
Hmm, det er der vist nogen der har klaret

Hmmm, jeg forvildede mig tilfældigvis til Lolland her til sommer og måtte konstatere at Lolland endnu ikke er kørt helt flad. Undervejs observeredes adskillige buler, nogle sågar på adskillige meters højde.
Om bulerne var forhistoriske sukkerroekuler kan ikke umiddelbart siges med sikkerhed. Men Lolland (og Falster) trænger helt bestemt stadig til at blive nivelleret, og der findes næppe nogen bedre måde at gøre den slags på, end at lalle forvirret rundt på motorcykel.
Så konceptet bør derfor stadig være 100% brugbart. Grusveje er der godtnok ikke særlig mange af, men de har masser af 'plutte', og på nogle årstider er stort set alle veje dækket af et tykt lag 'plutte' der får selv de vigtigste asfalterede færdselsårer til at minde om noget man ellers kun kan opleve i Sibirien i det tidlige forår.
Og hvor kan man ellers opleve at verden er forlænget med et gammelt frønnet bræt, og at de forpjuskede krager har en madpakke bundet om halsen samt udfører akrobatisk baglænsflyvning for ikke at få alt for meget sand i øjnene. Ude for enden af det mølædte og algebevoksede bræt som verden er forlænget med, ligger iøvrigt færgen til Langeland og lokker med adgang til yderligere eventyr og opdagelsrejser herunder fast forbindelse til Fyns vidunderlige land.
De lokale lolliker er superflinke og dejlige mennesker som taler et glimrende og forståeligt sprog, man skal blot være opmærksom på at de indfødte jævnligt udelader bogstavet 'd' i udvalgte ord, og at deres syngende dialekt kræver en smule tilvænning hvis man er vant til det noget mere flade rigsdansk.
Dejligt sted, og hvis man kunne opdrive en entusiastisk lokal guide ville oplevelsen antagelig kunne antage episke proportioner. Guldet ligger sgu og venter på os, lige om hjørnet, nede på Lolland!