Efter at have prøvet det kære TW42, ville jeg prøve et, efter normen for 21" dæk, mere landevejs præget dæk, og det blev så Avon.
Det er et dæk som jeg fra dag 1 har været meget tilfreds med.
Jeg kører jo udelukende på asfalt og det har været en rigtig god oplevelse.
Jeg tror ikke at jeg på noget tidspunkt har været utryg på nogen måde.
Der er et fantastisk godt grip i de dæk og sving er en leg, selv i regnvejr har det levet op til mine forventninger.
Dækket er bygget op så der er mere gummi på midten at slide af end på siden, ret smart

Med hensyn til holdbarhed, er jeg også tilfreds. De har på nuværende tidspunkt kørt snart 10.000km og der er stadig 3-4000km i dem.
Da jeg bruger Alp'en på arbejde, er der en del bykørsel, med deraf følgende mange nedbremsninger, og det går selvfølgelig ud over fordækket, så jeg vil tro at begge dæk er slidt lige meget.
Jeg er selvfølge fristet til at montere disse dæk igen, men kunne også godt finde på at prøve Bridgestone's BT-45 som jo er et rent gadedæk og som nu kan fåes i 21".
/Mogens