MC-Dag 2011 i Skjern

Her kan du lægge et link til dine billeder.
Besvar
Brugeravatar
Holst
Indlæg: 328
Tilmeldt: 05. jul 2010, 20:41
Geografisk sted: Brædstrup, Midtjylland

MC-Dag 2011 i Skjern

Indlæg af Holst »

Så var det dagen hvor Vestjysk Køreskole havde inviteret til MC-dag på køreteknisk anlæg i Skjern. Vestjysk Køreskole laver arrangementet for som de siger "..forsøge at medvirke til en bedre trafiksikkerhed blandt lokalområdets motorcyklister. Vi tror, at alle motorcyklister uanset niveau, kan blive bedre til at håndtere nedbremsning, svingteknik og undvigemanøvrer. Denne dag er for din egen og de andre trafikanters sikkerhed."

Arrangementet er gratis og varede det meste af dagen. Vi var 4 heldige HARK'ere der havde fået meldt os til tids nok til at komme med. Alsen, Henrik Hald, Peter AT og undertegnede . Herudover var der nok 90-100 andre mc-ister. Vi blev delt ind i 3 hold der på skift kørte rundt og lavede forskellige øvelser. Inden hver øvelse var der en briefing hvor øvelserne blev gennemgået så alle vidste hvordan de skulle gennemføres.

Det var en MEGET spændende og utroligt inspirerende dag. Jeg vil på det kraftigste opfordre ALLE til at deltage i sådan et kørekursus. Det er rart under kyndigt opsyn og vejledning fra instruktører at få prøvet bremse - og undvigemanøvrer, svingteknik, langsom kørsel, slalom mv.

Herudover var det hyggeligt at få snakket lidt motorcykelsnak med en masse andre motorcyklister (der dog kiggede med nogen undren på 3 stk. Africa Twins monteret med knopdæk - og jo min havde vistnok lidt mudder på sig efter en lille smutvej fredag eftermiddag), og se hvor stor forskel der er på både de enkelte føreres evner, men også på hvor forskelligt de forskellige motorcykeltyper skal håndteres (eller hvor umulige enkelte modeller er at håndtere :shock: ). Jeg er i hvertfald ikke i tvivl om at jeg ikke for noget i verden vil bytte min All-roader for nogen anden motorcykeltype.

Billede

Alsen i fin stil !
Billede

3 AT'ere på række...
Billede

Peter, Henrik og undertegnede igang med øvelserne med kontrastyring og undvigemanøvre....
Billede

Billede

Billede

Billede
Steffen Holst
Africa Twin XRV 650, 1988
Land Rover 110, 3,5 V8, 1984

ONE LIFE - LIVE IT!
Besvar