Side 1 af 1

Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 27. nov 2014, 16:22
af Stephan Jensen
ENDELIG fik jeg mig en Transalp. Igen. Og så måtte jeg jo nok også hellere melde mig ind her i HARK.

For en del år siden købte jeg en blå/hvid Transalp årgang 1990 ud fra et øjebliks indskydelse. Den var fed, über-sjov og den mest komfortable cykel jeg nogensinde har kørt på. Altså på nær sædet, som hurtigt blev udskiftet til et Corbin sæde. Efter et par år drømte jeg så om en cykel med lidt flere kræfter når jeg kom op over 120 km/t.

Valget faldt på en gammel BMW bokser på 1.000 ccm. Også en fed cykel, som jeg kørte på i 7 år. Men allerede ugen efter jeg solgte min Transalp, savnede jeg den, og har gjort det lige siden. For et år siden kiggede jeg igen efter en Transalp. Jeg faldt imidlertid over en BMW K100, som jeg også havde drømt om i årevis. Og hold da helt op for en køremaskine. Super smidig motor, forbløffende hurtig i mellemaccellerationerne, cruiser helt uden at få sved på panden med 170 km/t, kører langt på literen, fuldstændig problemfri, komfortabel og KEDELIG! Så den er til salg, hvis der lige er nogen der står og mangler sådan en (1989, 57.000 km).

Men heldigvis har jeg nu igen en Transalp. Igen en årgang 1990 i rød/hvid, købt for nogle uger siden. Den har kun kørt 40.000, og jeg fik den næsten til smid-væk-pris. Den bliver indregistreret straks når sæssonen begynder i det nye år. Og den skal være helt som jeg går og feberdrømmer om. Så indtil videre har jeg lavet komplet service på dyret, sat nye dæk på, nye bælge på forgaflen, der er sat centralstøtteben og motorbøjler på, jeg har monteret elektronisk styret Scottoiler, sat sænkede fodhvilere på, monteret varmehåndtag og har fået flyttet GPS holderen over fra min BMW til Trans´en. Og sidst men ikke mindst, har jeg fået ombetrukket sædet hos African Queens i Tyskland. Så det måtte gerne blive forår NU!!!!

Når bimmeren er solgt, og der igen er lidt penge på legetøjskontoen, hejser jeg også en 35 liters tank fra African Queens på. Jeg har formentligt intet praktisk behov overhovedet, for sådan en stor tank. Men det er en af de ting jeg bare må eje og have på cyklen. Regner med at nogle af Jer kan genkende sådant et behov :mrgreen: .

By the way - jeg er 56 år og har kørt på og skruet i motorcykler siden jeg var 18. Jeg glæder mig til at få hilst på Jer andre i det nye år.

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 27. nov 2014, 18:36
af ojm
Hej Stephan.

Velkommen til " legeland" !!!!! :-D :-D
Du er ikke den eneste der glæder sig til en ny sæson, det er jeg sikker på vi alle gør.
Egentlig er vinteren jo ikke begyndt endnu og jeg er kørende endnu, det er bare sjovere når det er med Harkerne.
Det med behov er du helt alene om......næsten.Jeg har tænkt på at anskaffe mig sådan en dims som Hald har. Den kan vise om han mangler olie på sin knallert og vise om lammestegen er mør!!! Der findes så meget smart..... :mrgreen:
Vi ses til foråret.

Vh ojm.

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 27. nov 2014, 19:09
af Nikolajsen
Velkommen til :ok:

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 27. nov 2014, 20:00
af Tidligere_medlem_1
Velkommen på siden, Stephan.
Min sæson slutter nok ikke før om en måneds tid. Til gengæld starter den nye så nok ikke før omkring den første januar 2015 :-)

Håber vi ses til noget tur og hygge. Og tillykke med TA'n.

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 27. nov 2014, 21:04
af Bønne
Velkommen på HARK-forum :beer:

Tja, min Varadero-sæson slutter jo på søndag... siger min forsikring... MEN, til gengæld starter Africa Twin-sæsonen
på mandag :lol: Og den varer til engang i foråret når det bliver Varadero-tid igen :lol:

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 18. jan 2015, 22:22
af Berner
Hej Stephan

Velkommen til.
Skriv til mig hvis du mangler en at køre en tur men, så stiller jeg gerne op på min Africaner, da jeg også kommer fra nordsjælland.

MVH Berner

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 20. jan 2015, 21:15
af Carsten
Hej Stephan.
Velkommen til :-)
Det eneste der kører her, er brændeovnen.
Venter på sæsonstarten til marts med at fyre op under Africaneren.
Der er ikke langt fra Gurre til 3060 ;-)

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 21. jan 2015, 22:37
af Stephan Jensen
Tak til Jer alle for Jeres rare velkomsthilsner.

Berner & Carsten - jeg kan se at jeg bor meget tæt på Jer begge. Lad os få sparket lidt dæk til marts - jeg får indregistreret nyanskaffelsen i begyndelsen af marts måned :-D

:honda:

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 22. jan 2015, 18:15
af Palle
Hej Stephan...
Du er en heldig mand...
Ny TA og bosat i Gurre..
Skønt sted :ok: Har selv fisket meget i Gurre Sø
"tanken om tanken" kender jeg udemærket,drømmer selv om 42l. til AT`en ;-)
Håber vi løber på hinnanden i løbet af sæssonen ( er køre-buddy med Carsten i Espergærde)
Men alt i alt.. :!:
Velkommen her :beer: det vil du ikke fortryde ;-)

Re: Nyt medlem, Gurre ved Helsingør

: 25. jan 2015, 19:48
af Stephan Jensen
Hej Palle,

Så er du jo godt lokalkendt her i området. Lad os satse på at vi løber på hinanden i 2015 sæsonen!

:mrgreen: