The Good, The Bad and The Ugly

Spørgsmål eller tips.
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Selvom det er ret sejt at have en halv MC i værkstedet, er jeg lidt lun på tanken om at have en hel MC i indkørslen. Ergo: The show must go on.

Næste skridt på vejen var at få gjort min forgaffel færdig.
Da jeg skilte cyklen ad, tænkte jeg ikke lige på at det kan være svært at løsne den store møtrik i toppen af hver gaffelben. Så jeg prøvede et trick jeg har hørt skulle være godt når man skal løsne et oilefilter. Benet blev tørret godt af for olie og jeg gav den et par omgange malertape - så drejede jeg taperullen om, så limen vendte ud og gav den et par omgange igen og sluttede med at klistre enden fast til benet igen. Nu kunne jeg spænde den op i skruestikken - med kluden rundt om selvfølgelig - og løsne møtrikken uden at lave mærker i benet. Tapen gjorde at jeg kun skulle spænde den så hårdt at skruestikken kunne holde benet vægt og tapen og kluden lavede rigelig friktion til at holde det hele på plads.
Det kom til at sidde sådan ud. Man kan lige ane at kluden klistrer til tapen.

Billede

Bundskruen på det ene ben kunne holdes på plads af trykket fra fjederen men den anden skulle have lidt hjælp. Så et kosteskaft med et stykke gummislange på blev sat op i gaflen så den kunne lave tryk og friktion.

Billede

Det var dog ikke helt nok så jeg måtte lave lidt mere tryk på delene i gaflen. Så den fik et stykke reb gennem hullet til akslen og jeg lavede en løkke på rebet lidt over gulvhøjde. Så kunne jeg sætte foden i løkken og presse gaflen ned på kosteskaftet og til sidst fik jeg løsnet bolten.

Billede

Da jeg skulle have skilt selve gaffelbenet og den nederste den af gaflen fra hinanden, kunne jeg læse mig til at jeg bare skulle trække til og så ville det hele lige så fint skille sig ad. Det skete dog ikke helt. Simmeringen og den ene "bush" blev siddende og så var gode dyr rådne. Jeg fandt en lang gevindstang som fik en møtrik på. Den kunne række helt ud af bunden så jeg kunne give den et dask med en hammer og banke den mod gulvet til den kom ud.

Billede

Det er sgu meget sjovt når tingene ikke går som planlagt og jeg skal tænke lidt ud af boksen :-D
Nu venter jeg på et par dele der skulle skiftes og så må vi se om jeg kan finde ud af at samle det hele igen.

Billede

Er der nogen der ligge inde med et par forgaffelbeskyttere eller ved hvor man kan få dem til en fornuftig pris? Har haft kigget lidt på nogen i neopren, men ved ikke helt om det er noget værd.
Suhir

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Suhir »

Jeg har en liggende til min africaner, men ved ikke om den passer på din ta. Går lige ned og tager mål.


Øverste åbning er 40 mm og nederste er 60 mm ca.
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 694
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Bønne »

Ja, af skade bliver man klog :lol: .

Det nemmeste er af adskille forgaflen på cyklen (med en oliebiks under), i følgende rækkefølge:

1. Skru 8mm bolten i bunden af forgaflen ud (olien løber ud).
2. Skru proppen i toppen af gaffelrørene ud.
3. Lad olien dryppe af.
4. Træk de nederste ben af.
5. Løsn boltene i gaffelbroerne og tag de øverste ben ud.

Samling kan med fordel gøres på bordet, sæt 8mm boltene og propperne løst i for at holde
sammen på gaffelrørene.
Monter derefter gaffelrørene i gaffelbroerne.
Spænd 8mm boltene.
Tag propperne ud og påfyld korrekt mængde olie.
Sæt propperne i og spænd dem.

Voilá :!:

Men det ved du så til næste gang :-D
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Suhir skrev:Jeg har en liggende til min africaner, men ved ikke om den passer på din ta. Går lige ned og tager mål.


Øverste åbning er 40 mm og nederste er 60 mm ca.
Det ser ud som om de kan bruges på min også. Hvis de er pæne og uden revner er jeg interesseret :ok:
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Bønne skrev:Ja, af skade bliver man klog :lol: .
Det er rigtig ja - og jeg lærer også rigtig meget ved at lave min cykel selv.

Jeg prøvede at løsne bundskruen inden jeg skilte gaflen ad, men uden held, så det havde nok ikke hjulpet at lade dem blive på cyklen.

Jeg har set lidt forskellige metoder til at sætte simmeringen i selv, men har ikke erfaring med nogen af dem. Plejer du at skifte den og i så fald - hvordan får du den nye i?
stig
Indlæg: 193
Tilmeldt: 23. okt 2012, 06:38
Geografisk sted: Fredericia
Kontakt:

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af stig »

Dejligt at se der re nogle som gider at arbejde i den varme som vi har for tiden.


Biltema har nogle til en flad 40 krone.

http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/MC/Ti ... lse-82595/

hvis du vil se dem live kikker du bare forbi, da jeg har nogle som er monteret på den gamle cykel.
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 694
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Bønne »

Ja, jeg har skiftet på både Africaneren og på Varaderoen, det er samme princip.

Jeg har en rørstump på ca. 5 cm i længden, med en ydre diameter en anelse mindre end pakdåsens ydre
diameter. Den sætter jeg ned over inderrøret, som jeg først har omviklet med isoleringsbånd for ikke at
ridse det, oven på pakdåsen og slår forsigtigt på det hele vejen rundt med en hammer, mange små slag,
indtil pakdåsen er i bund. Lidt olie på ydersiden af pakdåsen og i hullet hjælper til at det glider lettere
(du ved, det er hverken størrelsen eller gørelsen der tæller, det er smørelsen :!: :lol: ).
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Nikolajsen »

Bønne skrev: 1. Skru 8mm bolten i bunden af forgaflen ud (olien løber ud).
2. Skru proppen i toppen af gaffelrørene ud.
3. Lad olien dryppe af.
4. Træk de nederste ben af.
5. Løsn boltene i gaffelbroerne og tag de øverste ben ud.
1½. løsn boltene i den øverste gaffelbro, de strammer sædvanligvis om gevindet.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Suhir

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Suhir »

Tjelle skrev:
Suhir skrev:Jeg har en liggende til min africaner, men ved ikke om den passer på din ta. Går lige ned og tager mål.


Øverste åbning er 40 mm og nederste er 60 mm ca.
Det ser ud som om de kan bruges på min også. Hvis de er pæne og uden revner er jeg interesseret :ok:
Jeg har kun en liggende. Den er stadig pakket ind. Det er en original en fra Honda. Kan lige tage den med på søndag vis det er.
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Tak for jeres svar :ok: Det er dejligt at vide jeg ikke bare sidder og skriver ud i det tomme rum
Bønne skrev:Ja, jeg har skiftet på både Africaneren og på Varaderoen, det er samme princip.

Jeg har en rørstump på ca. 5 cm i længden, med en ydre diameter en anelse mindre end pakdåsens ydre
diameter. Den sætter jeg ned over inderrøret, som jeg først har omviklet med isoleringsbånd for ikke at
ridse det, oven på pakdåsen og slår forsigtigt på det hele vejen rundt med en hammer, mange små slag,
indtil pakdåsen er i bund. Lidt olie på ydersiden af pakdåsen og i hullet hjælper til at det glider lettere
(du ved, det er hverken størrelsen eller gørelsen der tæller, det er smørelsen :!: :lol: ).
Det var også noget i den stil jeg havde regnet med, men har kun set et par videoer af det, så det er fedt at vide det virker i praksis.
Suhir skrev: Jeg har kun en liggende. Den er stadig pakket ind. Det er en original en fra Honda. Kan lige tage den med på søndag vis det er.
Lyder godt. Jeg vender lige tilbage når jeg har været en tur forbi Stig.
Nikolajsen skrev: 1½. løsn boltene i den øverste gaffelbro, de strammer sædvanligvis om gevindet.
God pointe :ok:
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Der er gode og dårlige nyheder.

De gode er at Honda'en igen kan køre - koblingen skal godt nok skiftes, men det hele snurrer da rundt. :sol:

Den blev samlet færdig igår igen med hjælp fra Michael der også var med til første store heat. Så da den endelig kunne køre skulle det da fejres med en lille køretur. Den tager lidt mange omdrejninger i frigear og den prutter lidt meget, men den kører :mrgreen: :mrgreen:

33.5 dejlige kilometer blev det til inden et rådyr mente at den lige ville kaste sig ud foran mig :shock:

Der er knækket lidt plastik, men ellers er cyklen i fin stand. Der er vel en grund til at man kører Transalp.

Dyret var dødt på stedet så det kom med hjem til fryseren og cyklen skal jeg lige have gået igennem for at se om der er flere skader. Vi kom ikke til skade og vi var ikke nede og ligge, så det var nok meget heldigt sluppet.
Suhir

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Suhir »

Godt du slap billigt, månen kan læse méllem linjerne at du laver grill aften med sådan en i fryseren? :beer: ;-)
Schwartz

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Schwartz »

Dejligt du fik den samlet, håber du fik taget at billed af den inden du valgte at krydse rådyrets vej bane :-?
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Tid til en ordentlig update.

Inden cykel kunne komme ud og køre, skulle bremserne være i orden. Stemplerne i den caliper jeg havde haft skilt ad, var ikke så pæne mere så jeg kiggede i den anden. Mon ikke der er nogen der kan gætte hvad jeg har haft gang i her? Ikke ligefrem det bedste øjeblik fra Honda's side.

Billede

Det endte dog med et sæt nye stempler, men så ved jeg også at det funker.

Jeg havde bøvlet en del med at få de lejerne på plads i bagsvingeren, indtil jeg fandt ud af at jeg kunne sætte dem i med min skruestik. Det var meget nemmere og tog MEGET kortere tid. Med alt det jeg lærer, ender jeg jo næsten med at blive god til det her skrammel :beer:

Siden cyklen var blevet samlet så den kunne starte var der ikke sket meget i noget tid, hvor jeg havde skaffet nye dele og undersøgt et par småting. Så næste skridt var at få cyklen på egne ben.

Billede

Billede

Et par bremser, en tank og et sæde senere

Billede

Der var ingen udstødning på så den larmede en lille bitte anelse mere end de biler der ellers tøffer rundt på vores stille vej - men den kunne køre så jeg var ligeglad fing1
Vi fik dog sat en udstødning på inden vi fik dødstrusler eller lignende og så skulle der jo ellers bare plastik og lidt andre smådele på.
Fordi vi var så ivrige måtte vi pille noget af kåben af igen - et par gange. Det er lidt svært at hælde kølervæske på ellers :oops:
Men til sidst havde vi da fået alt sat på den.

Sidste skrue:
Billede

Jeg venter stadig på et par dele til min nypudsede forgaffel, så den ser lidt trist ud den der er på her - men det var umuligt at lade være med at samle den :mrgreen:

Den endte med at blive helt pæn.

Billede

Billede

Billede

Det pyntede at få det lyserøde klister af kåben
Billede

Den kører kun på en cylinder og tager for mange omdrejninger i tomgang når den er blevet varm - og koblingsfjedrene er færdige. Men den starter, kører, bremser, stopper og alt lys fungerer. Så der var jo ikke meget andet at gøre end at få noget tøj på og trille en tur. Først et par kilometer alene og så kom min kammerat Michael bagpå. Klokken havde passeret 22.00 så der var ikke åbent i ishuset i Middelfart, men vi tog turen derover alligevel og fortsatte gennem Middelfart for at finde lidt forskellige veje at køre på. Først lige vej hvor den kom op på over 160 - vist stadig kun på en cylinder og med to mand på :ok:

Så lidt småveje som den også klarede fint. Kontakten til lang/kort lys var ret svær at få til at klikke ud når jeg skulle slukke for det lange lys, så de små kringlede veje var ikke ligefrem et hit da jeg ikke kunne nå at slukke for det lange lys inden bilerne var forbi. Så vi fandt en lidt større vej hvor jeg kunne se modkørende på lidt længere afstand.


Da vi kører ud af en 60 zone i en lille by kommer vi ud til en dejlig stor, lige vej med kornmarker på begge side. På marken på venstre side af vejen kan jeg se et par rådyr der løber væk fra os og jeg peger på dem så Michael også ser dem. Imens accelerer jeg op til mellem 80 og 100 og lige da jeg tager fat på styret med venstre hånd og drejer hovedet for at se lige frem igen, giver det et ryk i styret som hvis man slår på det ene håndtag. Det kan mærkes i hele cyklen som hvis man kører over et hul i vejen man ikke har set og kører over det lidt for hurtigt. Min første tanke er at jeg har ondt i min tunge fordi jeg åbenbart har haft tungen mellem mine tænder og i chokket bidt sammen. Jeg har smerter i mit ene knæ og jeg tænker at det godt kan komme til at gøre mere ondt senere når adrenalinens effekt aftager.

Jeg var ikke i tvivl om at vi havde ramt et rådyr og jeg var bare skide ærgerlig over at jeg ikke holdt øjnene på vejen. Jeg har boet en del år i et område med mange rådyr og har ofte set mange farlige situationer fordi man er fokuseret på de dyr der er kommet over vejen og ikke udgør nogen fare i stedet for at holde øje med om der er flere på vej. Normalvis bremser jeg hvis jeg ser rådyr der krydser vejen foran mig - også hvis de er langt væk - eller hvis der står/løber nogen ved siden af vejen. Men jeg var kun fokuseret på at nyde min første tur på Honda'en efter alt det arbejde jeg har lagt i den og slappede derfor lidt for meget af.

Vi får hold på cyklen og stopper ved vejsiden. Michael er OK og er ikke blevet ramt af noget. Cyklen ser ikke umiddelbart ud som plastik-konfetti så vi går hen og ser om rådyret er i live. Den var ligeglad med at vi gik hen til den og prikkede den i øjet - og så havde den ingen puls.

Billede

Dens højre bagben var defekt og man kan se lidt knogle der stikker ud gennem huden og et lille stykke knogle der er faldet ud ved siden af. Ellers var der ikke meget at se på den.

Jeg kom i tanke om at jeg stadig havde den gamle forgaffel på cyklen, så det ville ikke være så stort et problem hvis den var blevet skæv. Det var da altid en trøst.
Vi gik tilbage for se skaderne lidt an på Honda'en. I lyset fra en mobil kunne vi kun se at der var knækket en lille smule plastik og ikke så ud til at være noget der var faldet af eller smadret ellers.
Michael sagde at han havde hørt en lyd da den første bil var kørt forbi og det lød som om bilen havde ramt noget plastik der lå på vejen. Han ledte i et minuts tid og kom tilbage med et stykke plastik der var symmetrisk og uden nogen skarpe kanter - det kunne ikke være fra cyklen, så jeg var klar til at kaste det i grøften indtil jeg kom i tanke om at det var fra de små ventilations huller i kåben. De er blændet af og det lille stykke plastik var åbenbart faldet af i sammenstødet. Det var sgu luksus at have en sporhund med :mrgreen:

Billede

Vi fik ringet til min kæreste så vi kunne få rådyret med hjem og mens vi stod og ventede gik det op for mig at jeg ikke havde ondt nogen steder. Hverken i tunge eller knæ. Det var sgu billigt sluppet. Cyklen kunne køre os hjem igen uden jeg kunne mærke nogen forskel fra turen derud.
Der var en del biler der kørte meget langsomt forbi og et par stykker der stoppede for at høre om vi skulle have noget hjælp så det var rart at vide der også findes flinke mennesker på Fyn ;-)

Da jeg havde fået lidt søvn og der igen var blevet lyst var jeg ude og bese skaderne.

Det lille stykke plastik Michael fandt kan nok godt sættes på igen med en klat lim eller en lille skrue
Plastikgitteret foran motoren var knækket et par steder - jeg tvivler på det kan laves så det holder.
Kåben på venstre side har fået en revne i bunden og den lille arm på indersiden der holder kåben fast er også knækket, men det burde være til at lave så der ikke bliver meget at se.

Man kan lige ane revnen
Billede

Det var sådan set det. Der sad hår fast mellem dæk og fælg, så der har da været rimelig godt tryk på :shock:

Da jeg parterede rådyret kunne fandt jeg følgende skader:

En stribe på 5x20cm på venstre side af brystkassen hvor der ikke længere var nogen hår. Det var nok her dækket ramte den.
Højre bagben havde indre blødninger og åben knoglebrud. Jeg tænker det er fra da den ramte vejen.
Hoved og rygrad var delvist adskilt så hovedet kun blev holdt fast i den ene side af en smule muskler. Rimelig alvorligt piskesmæld :smadret:

Selvfølgelig er det skidesurt at jeg kun nåede at køre lidt over 30 kilometer inden der skulle gå noget i stykker, men jeg føler mig også MEGET heldig med at der ikke skete mere. Jeg kan kun forestille mig hvordan det ville have set ud hvis dens hoved havde ramt ind i siden af forhjulet og måske var kommet igennem egerne. Eller hvis den havde været midt i et spring da jeg ramte den, så den var blevet kastet op i hovedet på mig. Jeg kan ikke komme i tanke om noget bedre scenario hvis man skal ramme et rådyr med +80.

Dyret ligger i fryseren og Stig har lovet at hjælpe med at lave det ødelagt plastik så verden ser faktisk ikke så skidt ud for mig.

Nu skal jeg bare have lavet lidt fejlsøgning og justering på cyklen så den kører som den skal og så lige have lavet den lille smule der er gået i stykker. Så ender jeg jo med at være helt godt kørende. Jeg håber bare jeg så igen kan køre 60.000km uden uheld.
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Nikolajsen »

Den er blevet fin :ok:
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Besvar