Skønt at være tilbage på Honda siden de glade knap 100.000 km på en ST1100 efterfulgt af 5 år med en BMW R1200 GS og et par år med Aprilia Futura - et særdeles spændende bekendtskab. Ind imellem nogle encylindrede Yamahaer, Suzuki, SLR650, NTV m.m. Jeg har en svaghed for få cylindre: Alt over 2 er frås...
Hvis jeg beretter, at min karriere startede med et par Nimbus.er købt for kr. 600 på militærauktion og siden en Triumph Bonneville - med dobbeltkarburator skam - kan nogen nok regne ud, at den værste ungdom er overstået, og selvpensionering som 62-årig er en stærkt anbefalelsesværdig tilstand. Nu står der ved siden af Vavardetdo også en Aprilia Pegaso Factory, et feberkøb på tilbud som nok vil vise sig at blive min følgesvend, når kræfterne ikke rækker til at tumle Hondaen. Og så er den da så nysselig med sine fine guldsutter. Den er mageløst sjov og samtidig behagelig, også på langtur.
"Hvor ligger Rumænien?"
Formanden mener, at jeg godt kan være fuldgyldigt medlem, selv om grus og mudder ikke er mine spidskompetencer (som det jo hedder). Nu er en Vavardetdo? heller ikke den ideelle sumpscooter/dyndspringer, vil jeg mene. Faktisk er de lange ture ad snoede veje med asfalt med mor på bagsmækken den foretrukne fornøjelse. Nordkapp et par gange, Lofoten og dertil en del andre ture i Norge og Sverige, Korsika, Pyrenæerne på langs, og Rumænien (jomfruturen på nyerhvervelsen) o.s.v. har været normen for sommerferieturen, som typisk er på 6-7.000 km. Til næste år gælder det Island, har mor bestemt. Det er guf for en Vavardetdo?, tror jeg. Grus og lavastøv i spandevis og kølerne ude i siderne, så kølerribberne ikke bliver sat til.
Plads til det hele - og lidt til.
Jeg håber, I vil bære over med at have en asfaltgubbe i klubben og med, at mine indlæg kan mangle lødighed. Rent teknisk bevæger jeg mig på et lavt stade og har erfaret i andre fora, at jeg bestemt ikke er alene. Til gengæld er det også det stade, hvor man kan drage allermest nytte af et forum, fordi der altid er svar på de lette spørgsmål. På næsten alle de brugte mc.er, jeg har haft, har jeg måttet konstatere, at "mekanikeren" har kastet sig ud i en større opgave, end evnerne rakte til. Det lærer man af. Alle brugte motorcykler har en historie, og en del af dem bliver aldrig fortalt. Jeg er altså ren amatør udi det tekniske i forhold til alle jer prof.er, som kan skille en AT til atomer og samle den igen på en weekend. Min dybeste respekt.
"Når jeg blir' stor..."
Så jeg tør næsten ikke spørge, om der er medlemmer i samme situation som jeg? Hvis ja er der måske basis for en "sandkasse" - i forum altså - hvor asfaltfolket kan boltre sig og udveksle erfaringer? All-road er nok at tage munden for fuld, når asfalten kun sjældent afløses af (stabil)grus i god kvalitet.
Hvis du er nået her til, siger jeg manne tak for opmærksomheden!
Hondahilsen
mogensl
pens.
