Lykkedal skrev:Jeg har engang kørt, måske 2.000 km., på en olie der ikke var JASO MA mærket, måske derfor.
JASO MA er faktisk heller ikke noget krav til ældre TA´ere, eftersom JASO-standarden først blev "opfundet" i 1998

. I min Haynes der dækker både TA og AT fra `87 til `02, står der da også bare opført at det skal være en 10w40 olie af god kvalitet og API-standard SE, SF eller SG, så i realiteten skulle man jo kunne køre på en almindelig bilmotorolie på dem. Jeg ved godt der fandtes specielle MC-olier før 1998, jeg husker ikke præcis hvornår de begyndte at dukke op, tror det var sidst i `80´erne, men det ser jo ikke ud til at være noget krav til en TA/AT.
JASO-standarden (Japanese Automotive Standards Organization), blev indført fordi bilmotorolierne på det tidspunkt havde opnået en så god smøreevne at det blev et problem netop for koblingerne på motorcyklerne, så de japanske mc-producenter ønskede en standard der udelukkende gjaldt for mc-olierne, så de på den måde kunne stille krav om kun at benytte det.
Jeg har set det anbefalet
aldrig at benytte motorolier med højere API-standard end SG på en mc, netop pga. smøreevnen, men den mc-olie jeg selv kører på nu har API SM og der er ingen problemer på hverken AT´ens (103000 km), eller Varaderoens (100000 km), kobling (og hvorfor også i det hele taget lave en mc-olie højere end SG, hvis man på forhånd vidste det ikke ville fungere

).
I "Owners Manual" til min gamle CB 750´er fra `77 (den har jeg faktisk et meget velholdt eksemplar af

), der som tidligere skrevet har kørt 146000 km med den originalmonterede kobling, anbefales en god kvalitet 10w40 motorolie med API SE (dengang fandtes der jo simpelthen ikke deciderede mc-olier). I mange år kørte jeg på Duckhams Hypergrade 10w40, API SF, senere SG, På et tidspunkt skiftede jeg kort til Arco Grafit olie, men gik tilbage til Duckhams igen og da Duckhams senere forsvandt helt, kørte jeg et enkelt skift på Valvoline olie. Derefter gik jeg over til Castrol GTX, som jo har eksisteret siden cyklen var ny. Men GTX´en er jo så i mellemtiden gået hen og blevet API SL, men det fungerer også fint, så den med at det ikke må være højere end API SF holder jo altså ikke

.
Så om det er "forkert" olie der har taget livet af jeres koblinger er jo svært at sige, jeg hælder nok mere til at de har været forkert justeret på et eller andet tidspunkt.
Passer jo også meget godt med Villebro´s oplevelser:
villebro skrev:I starten fedtede den også lidt i det, men der kunne jeg justere mig ud af det...